background decorational logo flower
Forside » Skolemateriale » Ligestillings ABC

Ligestillings ABC

Denne ordsamling er fokuseret på kønsligestilling. Nogle af begreberne, som ’diskrimination’ og ’privilegium’, bruges også når vi snakker om andre samfundsmæssige uligheder.

B  C  D  E  F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  V  W  X  Y  Z  Æ  Ø  Å

B

‘bølger’, inden for feminismen

Feminismens historiske udvikling kan deles op i bølger. Tre bølger er foreløbig anerkendt, og der er tale om, at vi nu befinder os i en fjerde bølge. Selve ’bølge’-metaforen er dog omdiskuteret blandt feminister. I Danmark mener man, at første bølge udsprang omkring 1850 og strakte sig til 1920. Her kæmpede kvinder for politiske rettigheder, bl.a. stemmeret. I den anden bølge, ca. fra 1960 til 1990, opnåede den såkaldte Rødstrømpebevægelse stor popularitet. Her kæmpede man for at gøre op med kapitalismen og klasseforskelle samt frigørelse af kønsnormer. Under den tredje bølge fra ca. 1990’erne kritiseredes køn som værende socialt og kulturelt konstrueret – drenge- og pigefarver er eksempelvis begreber vi selv har dannet ud fra kulturelle holdninger og normer. En mulig fjerde bølge siges at være startet ca. fra år 2008, hvor fokus er rettet mod internettet og de sociale medier. Feminismen har nu fået nye platforme, hvorpå den kan spredes og diskuteres. Desuden er der under denne bølge fokus på at gøre op med seksualiseringen af kvinder, og at kvinder får større frihed i deres måde at udtrykke sig på. (Kilde: Kvinfo).

D

direkte diskrimination

Direkte diskrimination finder sted, når mænd og kvinder bliver åbenlyst behandlet forskelligt på baggrund af deres køn (Kilde: UN Women).

diskrimination

Diskrimination er forskelsbehandling på baggrund af eksempelvis køn, hudfarve, nationalitet, alder eller religion. Stereotyper og fordomme er ofte grundlaget for diskrimination (Kilde: UNICEF).

F

Female Genital Mutilation (FGM)

Female Genital Mutilation betyder løst oversat kvindelig omskæring eller kvindelig kønslemlæstelse. Det er et kulturelt baseret indgreb på piger og unge kvinder, hvor de ydre kvindelige kønsdele fjernes helt eller delvist. Det er forbundet med stor smerte (også på sigt ved sex og fødsel) og kan medføre alvorlige blødninger og infektioner. Det er erklæret, at udførelsen af FGM er et brud på de internationale menneskerettigheder, og det er en form for kønsbaseret vold (Kilde: World Health Organization).

femicide

Det engelske ord femicide kan løst oversættes til kvindedrab, men dets engelske betydning er langt mere specifik end hvad det danske ord dækker. Det er sammensat af det latinske ord femina (kvinde) og det engelske homicide (manddrab). Femicide er dermed systematiske drab af kvinder – fordi de er kvinder. Femicide er anderledes fra drab af mænd, da de fleste femicides er udført af kvindens partner eller ekspartner efter længerevarende vold. I nogle tilfælde udføres femicide desuden også af familiemedlemmer til kvinden, hvis familien føler, at kvinden har bragt skam over dem (Kilde: World Health Organization).

femininitet

Karaktertræk, handlemåder og opførsel, der generelt anses for at tilhøre kvinder kaldes feminine. Femininitet kan variere fra kultur til kultur og er ofte dannet på baggrund af stereotyper om kvinder. I nogle vestlige samfund kan det f.eks. anses som feminint at gå i høje hæle eller bære make-up (Kilde: LGBT+ Danmark).

feminisme

Feminisme er den bevægelse, politiske stillingtagen og engagement, der vil fremme ligestilling mellem kønnene. Der findes mange former for og bølger indenfor feminisme. Bevægelsen er opstået som reaktion på kvinders manglende rettigheder, manglende frihed og uligestilling socialt, politisk, kulturelt og økonomisk. Deraf navnet (Kilde: European Institute for Gender Equality).

G

gender

Gender er det engelske begreb for kulturelt/socialt køn. Det dækker over de kulturelle kønsaspekter som mænd og kvinder bliver tildelt fra de bliver født, eksempelvis at piger betegnes som søde, mens drenge er seje – altså hvordan de socialiseres til at være mere feminine eller maskuline. Begrebet dækker også over det oplevede køn, altså det køn man selv føler sig mest som (Kilde: Den Store Danske).

I

indirekte diskrimination

Der er tale om indirekte diskrimination, når det ikke har været hensigten at diskriminere men udfaldet er, at kønnene forskelsbehandles. For eksempel kan loven sige, at man skal opfylde bestemte fysiologiske krav for at blive officer i hæren, men disse krav vil ikke være lige lette for kvinder og mænd at opfylde, da kvinder gennemsnitligt er lavere og vejer mindre end mænd (Kilde: UN Women).

intersektionalitet

Intersektionalitet dækker over de mange lag i en persons identitet: køn, etnicitet, seksualitet, nationalitet, religion, klasse, alder, status, mv. I forhold til diskrimination betyder det, at en person kan diskrimineres på flere grundlag af deres identitet, og det kan forstærke diskriminationen. Et intersektionelt fokus betyder derfor, at man har øje for at flere faktorer end køn har betydning for, hvorvidt man kan nyde sine rettigheder på lige fod med andre (Kilde: European Institute for Gender Equality).

K

kvinderettigheder

Kvinderettigheder er menneskerettigheder, der sikrer kvinders ligestilling med mænd – kulturelt, socialt, seksuelt/reproduktivt, politisk og økonomisk. Kvinderettigheder, som de er nedfældet bl.a. i FN’s Kvindekonvention, gælder for alle kvinder, uanset nationalitet, hudfarve, alder, seksualitet, ægteskabelig status mv. (Kilde: European Institute for Gender Equality).

køn

På dansk dækker ordet køn over både det biologiske køn (dvs. ens kønsorganer og hormoner; latin sexus) og det sociale/kulturelle køn (dvs. den kønnede kategori eller rolle, du tilhører, påduttes eller identificerer dig med; på latin genus=slags). På engelsk derimod skelnes der imellem ’sex’ og ’gender’. Den opdeling har flere fordele; Det er mere inkluderende at kunne bruge gender i de tilfælde, hvor nogen har et biologisk køn, men identificerer sig med et andet socialt/kulturelt køn. Det har også den fordel – i debatter om køn og ligestilling – at det bliver tydeligt, hvornår det, der debatteres, har at gøre med biologi eller med kønsroller, som er foranderlige (Kilde: Den Store Danske).

kønsbaseret vold

På engelsk: Gender-Based Violence (GBV). Kønsbaseret vold, der bunder i en ulige magtbalance mellem kønnene; hvor udøveren (eller udøverne) gennem vold – fysisk, psykisk, seksuelt, materielt eller økonomisk – over for en person (eller personer) af et andet køn, manifesterer sin position og privilegier ift. personen og dets køn. Kønsbaseret vold kan også beskrives som vold begået mod en person pga. deres køn.

Kønsbaseret vold er en af de største menneskerettighedskrænkelser globalt, i alle kulturer og samfund. Det er en krænkelse, der ofte finder sted i det private rum, og derfor udgør det en særlig udfordring at forfølge og effektivt beskytte mennesker imod det. Da kønsbaseret vold som oftest udøves af mænd mod kvinder, bruger mange også betegnelsen ’vold mod kvinder’/Violence Against Women (VAW).

Vold kan være fysisk, psykisk, seksuel, materiel, økonomisk, digital eller i form af stalking:

  • Fysisk vold er når voldsudøveren påfører smerte, såsom slag og lussinger, på ofret.
  • Psykisk vold kan være brug af nedgørende ord, manipulation og stalking og går ofte forud for fysisk vold.
  • Seksuel vold er f.eks. voldtægter eller at bruge udlæggelse af nøgenbilleder på internettet som afpresning (se også: digital vold).
  • Materiel vold finder sted når ens partner lader volden gå ud over materielle ting f.eks. ting af personlig værdi eller nægter at give adgang til ens ejendele.
  • Økonomisk vold kan være, at ens partner tager kontrol over ens netbank, eller at ens partner optager lån i ens navn.
  • Digital vold ses ofte som en slags psykisk vold, og det sker typisk over SMS, e-mail, sociale medier eller lignende. For eksempel kan ens partner forfølge en via GPS’en på ens telefon eller læse ens private SMS’er igennem.
  • Stalking finder sted, når ens ekspartner kontinuerligt opsøger en, selvom man ikke ønsker det. Det kan altså ses i form af f.eks. overvågning eller forfølgelse. Stalkere opdeles normalt i tre typer som ekspartner, venner/bekendte eller fremmede.

(Kilder: Mødrehjælpen, Landsorganisation af Kvindekrisecentre og Danner).

L

ligeløn

Ligeløn vil sige, at du ikke må få mindre i løn, fordi du har et bestemt køn.

Loven siger, at enhver arbejdsgiver skal yde kvinder og mænd lige løn (dvs. både grundløn, tillæg, pension og de goder, du måtte have) for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi.

Kvinder og mænd skal altså ikke udføre præcis det samme arbejde for at have ret til samme løn, men de skal udføre arbejde, der er sammenligneligt – fx ift. arbejdets art, de kvalifikationer/fagkundskab, stillingen kræver og det ansvar/beslutningskompetence, der ligger i stillingen (Kilde: Lønkommissionen).

ligestilling

Ligestilling betyder ikke, at piger og drenge, kvinder og mænd skal være ens. Ligestilling betyder, at dine rettigheder, muligheder, ansvar og det potentiale, du kan udfolde, ikke må afhænge af, hvilket køn du har.

Ligestilling er en menneskerettighed anerkendt i flere internationale konventioner, bl.a. FN’s Kvindekonvention. Det er statens ansvar at sikre, at piger og kvinder, drenge og mænd har de samme rettigheder, behandles lige og tildeles samme værd. Ingen skal diskrimineres eller dømmes på baggrund af deres køn. Staten har også et ansvar for at udrydde fastlåste stereotyper og kønsroller, der begrænser et bestemt køn i at udøve deres rettigheder, muligheder og potentiale på lige fod med andre køn.

Ligestilling vedrører alle – både mænd og kvinder – og er iflg. FN både en forudsætning og en indikator for en samfundsudvikling med bæredygtighed og menneskelig frihed i fokus (Kilde: European Institute for Gender Equality).

M

maskulinitet

Et sæt af egenskaber, karakteristika eller adfærd, som generelt anses som typiske eller passende for en mand. Forståelsen af maskulinitet er forskellig afhængigt af kultur og bygger ofte på fordomme og stereotyper om mænd. For eksempel kan maskulinitet forbindes med at være fysisk stærk og at være god til håndværksfag (Kilde: LGBT+ Danmark).

P

patriarkatet

Et patriarkat er en samfundsstruktur skabt af, for og til mænd. Kvinder – derimod – er underordnet manden både i familien og i samfundslivet. Patriarkatet er normen i det meste af verden, men kvindebevægelser i mange lande, heriblandt Danmark, opstod for netop at ændre denne magtbalance (Kilde: European Institute for Gender Equality).

privilegium

Når man nyder godt af et privilegium, vil det sige, at man har en fordel, som personer med et andet køn ikke har. Som oftest er privilegier ikke direkte synlige og ikke juridisk anerkendte, men bygger på kulturelle ideer om bestemte samfundsgrupper (Kilde: LGBT+ Danmark).

S

samtykke (til sex)

Samtykke til sex er, når du aktivt (i ord eller handling) viser, at du gerne vil have sex.

Samtykke skal sikre, at parter, der har sex, er enige om det. Derfor skal begges samtykke være frit, muligt at omgøre i situationen, aktivt, informeret og specifik. Fx betyder “ja til sex” ikke ja til alle former for sex (Kilde: Planned Parenthood).

Iflg. Istanbulkonventionens art. 36 stk. 2 skal ”samtykke gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes fri vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation”. Dvs. personer, som f.eks. sover, er bange eller som er meget påvirket af alkohol, stoffer, medicin eller andet, kan ikke frit samtykke.

seksuelle og reproduktive rettigheder (SRHR)

Seksuelle og reproduktive rettigheder sikrer kvinder retten til eksempelvis: at bestemme antallet af børn de vil have og intervallet imellem dem; retten til seksualundervisning og oplysning om prævention; og sundhedspleje ved graviditet og fødsel. Forkortelsen dækker over den engelske betegnelse Sexual and Reproductive Health and Rights.

Netop de seksuelle og reproduktive rettigheder er centrale for kvinders rettigheder, da de giver kvinder retten til at bestemme over deres egen krop og foretage familieplanlægning. På denne måde kan de seksuelle og reproduktive rettigheder også være med til at styrke f.eks. samfundsøkonomien, da det giver kvinder retten til bedre at tilrettelægge deres liv (Kilder: UN City og Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram).

sexisme

Sexisme dækker over nedladende ytringer, fordomme og diskrimination på baggrund af ens køn. Begrebet introduceredes i 1960’erne af feministiske forskere som en parallel til begrebet racisme og er blevet brugt som udtryk for nedvurdering af kvinder (Kilde: Den Store Danske).

stereotyper

Stereotyper inden for køn og ligestilling er fordomme, der er baserede på generaliseringer om, hvilke karaktertræk og roller, der typisk kendetegner kvinder og mænd. Stereotyper kan begrænse kvinder og mænd i forhold til for eksempel, hvilken uddannelse og job, der er kulturelt acceptabelt for dem at vælge (Kilde: FN).