Om kvindekonventionen
Læs konventionen her
FN’s Kvindekonvention bliver også kaldt CEDAW (Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women).
Den blev vedtaget af FN den 18. december 1979 og trådte i kraft den 3. september 1981. Før den havde FN vedtaget andre menneskerettighedserklæringer, men på trods af det forsatte den omfattende diskrimination af kvinder og piger verden over. Det blev derfor tydeligt, at staterne måtte forpligte sig på handling for kvinders deltagelse i samfundslivet og på at lave tiltag, der sikrede, at kvinder kunne nyde godt af deres rettigheder socialt, kulturelt, politisk og økonomisk på lige fod med mænd. Det skulle en særlig kvindekonvention lave om på.
Kvindekonventionen er bygget op omkring 16 hovedpunkter eller artikler, der fremhæver kvinders ret til f.eks. uddannelse, arbejde og sundhed. Målet med konventionen er helt at afskaffe diskrimination af kvinder og at sikre kvinder friheds- og menneskerettigheder. Kvindekonventionen fastslår at der på verdensplan er en lang række forhold der gør det sværere for piger og kvinder tage del i samfundet på samme måde som mænd. – at de forhold ofte er usynlige, men nogle gange også er vedtaget ved lov. Her er der tale om alt der er med til at skabe ulighed mellem mænd og kvinder: manglende ligeløn, adgang til uddannelse, kønsbaseret vold med mere.
Det står der blandt andet i konventionen
At kvinder har ret til selv at bestemme om de vil have børn, hvornår hvor mange.
At alle skal have lige adgang til de lovgivende forsamlinger, altså alt fra kommunalbestyrelser til folketing.
At tiltag som kvoter kan være nødvendige for at opnå reel ligestilling.
At det ikke er nok at have ligestilling på papiret, men at det handler om ligestilling i virkeligheden!
