Seks organisationer: Techgiganterne har også et ansvar, når der deles manipuleret seksuelt indhold
Historier med både kendte kvinder og privatpersoner, som har været udsat for manipuleret seksuelt materiale – også kendt som deepfake porno – har fyldt i offentligheden de seneste måneder. Det betyder forhåbentligt, at flere nu forstår alvoren af denne form for kyniske, teknologiske overgreb, som vi kun kommer til at se flere eksempler på. Teknologien bliver nemlig bedre dag for dag, og materialet spredes med lynets hast og bliver kun mere populært med store konsekvenser for ofrene. Regeringens nye initiativer mod manipuleret seksuelt materiale kommer ikke en dag for hurtigt og skal følges op, hvis vi ikke skal sakke bagud. USA har overraskende iført sig førertrøjen med en ny lov, skriver Kvinderådets direktør Helene Forsberg-Madsen sammen med Ask Hesby Holm, direktør, Digitalt Ansvar, Rasmus Kjeldahl, direktør, Børns Vilkår, Knut Arild Gulbrandsen, landsformand, Offerrådgivningen, Signe Bache, direktør, Søstre mod vold og kontrol og Laura Kirch Kirkegaard, direktør, LOKK. Du kan læse hele indlægges hos Altinget.dk.
Lovforslag vil forringe ligestilling af kvinder og mænd
Kvinderådet har afgivet høringssvar til Ligestillingsafdelingen under udenrigsministeriet om et udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser). Kvinderådet finder at ændringen vil forringe kommunernes arbejde med ligestilling. Læs lovudkastet her Høringssvar til ”Udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser).” Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med udkastet til lov om ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder. Grundlæggende set har vi en forståelse for ønsket om at begrænse bureaukratiet i den offentlige sektor og fjerne unødvendige administrative byrder. Vi finder det imidlertid stærkt bekymrende, at det sker på området for ligestilling, da den offentlige sektor er kendetegnet ved et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked, hvor over halvdelen af de ansatte er kvinder, men hvor der samtidig er flere mænd end kvinder ansat i ledende stillinger. Det er dokumenteret, at en så skæv kønsfordeling har negative konsekvenser for såvel samfund som enkeltindivid.[1] Samtidig har kommunerne ansvar for velfærdsydelser som dagtilbud, skole, ældrepleje og andre institutioner, der spiller en vigtig rolle i indsatsen for at nedbruge kønsstereotyper. Dette understreger behovet for jævnlige ligestillingsredegørelser, da de brugt på rette måde er vigtige redskaber i arbejdet med at opnå mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Det fremgår af ministeriets bemærkninger til lovforslaget, at ”redegørelserne i et vist omfang bidrager til at skabe opmærksomhed om ligestillingsarbejdet.” Når arbejdet med redegørelser samtidig, som det også fremgår af bemærkningerne, ikke findes relevante eller anvendelige, er der grund til – inden en lovændring – at få kortlagt om de medarbejdere, der arbejder med området, er klædt godt nok på i form af viden, kurser og efteruddannelse til at arbejde videre med redegørelsernes konklusioner. En redegørelse er ikke nok, hvis der mangler viden om, hvordan der konkret kan følges op med handling på området. Det fremgår af forslaget, at ”ligestillingspolitik” skal ændres til ”målsætninger for ligestilling.” En sådan ændring bør indeholde krav om, at målsætningen skal indeholde måltal samt redegørelse for, hvordan man vil opnå og arbejde med målsætningen. Uden konkrete måltal er en målsætning ikke forpligtende og målsætningen mister værdi. Kvinderådet finder det også bekymrende, at lovforslaget indeholder en ændring af afleveringen, så det nuværende krav om aflevering hvert andet år ændres til hvert tredje år, ligesom det også er problematisk med en ophævelse af §5, stk. 4: ”Ressortministeren bearbejder de indsendte redegørelser og indsender inden den 1. november i de år, hvor redegørelserne udarbejdes, en samlet rapport vedlagt de enkelte redegørelser til ministeren for ligestilling.” Længere interval mellem aflevering og en ophævelse af §5, stk. 4, betragter vi som skridt imod en reducering af ligestillingslovens formål om at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at forslaget vil medvirke ”til at fremme arbejdet med ligestilling”. Kvinderådet mener, at forslaget vil forringe arbejdet med ligestilling og svække ligestillingslovens formål. Med venlig hilsen Nanna Højlund, forkvinde [1] https://www.sfi.dk/publikationer/et-koensopdelt-arbejdsmarked-11749/
Ligestilling i et nyt folketingsår
I dag åbner Folketinget for et nyt arbejdsår som også vil blive et valgår. Kvinderådet sender i den anledning dette brev til ligestillingsordførerne, for vi håber naturligvis, at de vil være med til at skabe forandringer på ligestillingsfronten nu og i fremtiden: Kære Ligestillingsordfører Her i Kvinderådet ser vi frem til et nyt folketingsår, og i den forbindelse vil vi gerne have lov til at sende dig vores bud på de vigtigste emner indenfor ligestillingspolitikken. Emner, som vi håber, vil sætte sit præg på dit arbejde og et kommende folketingsvalg. Øremærket barsel til fædre Med den nuværende barselsordning tager mor ca. 300 dage, mens far tager 30 dage. Den ulige fordeling af orloven forringer mødres tilknytning til arbejdsmarkedet og fædres tilknytning til familien. Samtidig viser undersøgelser, at kvinder taber 20% på lønnen, når de får børn.[1] Oplysning og kampagner om at fædre bør tage mere barsel er ikke nok til at udjævne denne ulighed. Det er derfor nødvendigt med en mere lige fordeling af barselsorloven mellem forældrene og øremærket barsel til fædrene/den gravides partner. Det skal sikres, at eneforsørgere og eneforældre ikke mister rettigheder, når barselsvilkårene ændres. Skærpet fokus på seksuel chikane på arbejdsmarkedet I løbet af 2018 har Kvinderådet holdt landsdækkende dialogmøder om seksuel chikane på arbejdsmarkedet for at indsamle civilsamfundets forslag til løsninger. Vi sender her nogle af dem: Godtgørelsen skal øges til et sekscifret beløb. Vi betragter ikke beskæftigelsesministerens nuværende forslag om en øget godtgørelse som værende højt nok, blandt andet fordi seksuel chikane kan have et økonomisk efterspil for den krænkede, der som konsekvens af seksuel chikane i nogle tilfælde må sige op, sygemeldes eller har behov for behandling af angst, lavt selvværd osv. Et ofte fremsat forslag på møderne var, at ansvaret for seksuel chikane på arbejdspladsen skal placeres hos arbejdsgiveren i form af indirekte objektivt arbejdsgiveransvar. Der skal undervises i seksuel dannelse og etik i skoleårene. Børn er kommende lønmodtagere og for at skabe tryghed på arbejdsmarkedet – og i institutioner og i nattelivet – er det nødvendigt med en præventiv indsats rettet mod børn og unge. Det kan ske i form af undervisning om sexisme, seksuel chikane og om hvordan man omgås hinanden med respekt og forståelse for egne og andres grænser. Offentlige stillinger skal som norm slås op som fuldtid En analyse fra FOA viser, at 69 procent af stillingerne for social- og sundhedspersonalet er deltidsstillinger. Disse stillinger varetages ofte af kvinder, der mister indtjening og opsparing af pension. Offentlige stillinger bør derfor som norm slås op som fuldtidsstillinger. Handlingsplan for et mere kønsblandet uddannelsessystem og arbejdsmarked Det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked er et af de mest kønsopdelte i verden. Her har vi en af årsagerne til det store løngab mellem mænd og kvinder. Et så kønsopdelt arbejdsmarked har konsekvenser for alle og det er nødvendigt med en målrettet indsats for at ændre de forhold. Ikke kun af hensyn til økonomien, men også af hensyn til de forskellige fagområder. En af de brancher, som hungrer efter kvinder, er IT-branchen. Der er blot 24 procent kvinder i it-branchen og endnu færre, når man skærer HR og administration væk. Det er et problem, da branchen generelt mangler arbejdskraft, og da det begrænser innovationsmulighederne for nye produkter. Regeringen bør derfor udarbejde en handlingsplan med fastlagte mål og delmål for et mere kønsblandet uddannelsessystem og arbejdsmarked. Ligeløn Kvinderådet har i årtier haft fokus på den manglende ligeløn i Danmark. Institut for Menneskerettigheder fik i år lavet en analyse, der dokumenterer de store forskelle mellem mænd og kvinders indkomster. Det er forstemmende at læse konklusionen om, at ”set over et livsforløb har mænd en disponibel indkomst, der er mellem 17 og 29 pct. højere end kvinder med det samme uddannelsesniveau. (…) I kroner og ører drejer det sig om en forskel på op til 9 mio. kr. over livet.”[2] Øremærket barsel til begge forældre kan være med til at nedbringe denne forskel. Vi foreslår en model inspireret af den engelske ligelønsmodel indført i år, hvor virksomheder af en vis størrelse offentliggør nøgletal for aflønningen af mænd og kvinder. På den måde bliver forskellen synlig og det er muligt at skabe forandring. Vold mod kvinder Vold mod kvinder er ifølge WHO et globalt sundhedsproblem af epidemisk omfang. Politikerne skal arbejde for, at vold mod kvinder inddrages i FNs verdensmål nr. 3 (sundhed og trivsel) både i Danmark og internationalt. Samtidig bør man mere effektivt belyse de store samfundsmæssige omkostninger som vold mod kvinder medfører. I Kvinderådet ser vi med bekymring på, at der bliver talt og skrevet mindre og mindre om køn, når emnet er vold. Køn er et centralt element i at forstå, forebygge og intervenere i forhold til vold i nære relationer og de deraf følgende personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Det er derfor bekymrende, at der i Danmark aktuelt er en tendens til kønsneutralisering, når der bliver talt og skrevet om vold. Kvinderådet har yderligere flg. forslag til handling: Nødvendigheden af en lovpakke og handlingsplan, der juridisk og socialfagligt definerer psykisk vold og som bl.a. sikrer ressourcer til uddannelse af politiet og får skabt et samarbejde ml. sociale myndigheder, sundhedsvæsenet og andre aktører. Tal fra Socialstyrelsen viser, at krisecentrene over 4000 gange har afvist kvinder på grund af pladsmangel – afhjælpning af dette problem indgår ikke i Ligestillingsministerens handlingsplan. Kvinderådet mener, der bør afsættes flere midler til at sikre beskyttelse og behandling af voldsramte kvinder, ligesom vi mener, det er nødvendigt med en systematisk indsats mod partnerdrab og at den forebyggende behandling af voldelige mænd skal udvides og ikke bare være koncentreret i de tre største byer. Lovgivning om samtykke og voldtægt Kvinderådet har i løbet af 2018 haft særligt fokus på voldtægt og forslaget om en lov om samtykke ved sex. En lov vi går ind for. Tallene for voldtægt og dømte personer taler et tydeligt sprog om, hvorfor en lovændring er nødvendig. I 2017 blev der anmeldt 944 voldtægter og 54 person blev dømt for voldtægt.[3] Lov om samtykke ved sex er nødvendigt.
lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven
Kvinderådet har 21. september 2018 afgivet høringssvar i forbindelse med Beskæftigelsesministeriets lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) – i forslaget er fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane. Kvinderådet har sendt flg. svar: Høringssvar – Udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven (BM ID: 1569725) Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag om lov om ændring af ligebehandlingsloven. Vi finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til en tydeliggørelse af, at en arbejdsplads’ såkaldte friske tone og frisprog ikke er acceptabel forklaring på seksuel chikane, og støtter denne del af forslaget. Kvinderådet er positive overfor forhøjelsen af godtgørelsesniveauet i forbindelse med sager om seksuel chikane. Vi mener dog, at en forhøjelse med 1/3 af nuværende niveau er for lavt. Kvinderådet ser gerne, at godtgørelsen hæves til et sekscifret beløb, så den økonomiske straf dels er mærkbar for den, der krænker, men dels giver en solid økonomisk beskyttelse til den krænkede. Kvinderådet har i 2018 holdt dialogmøder i København, Aarhus og Odense, hvor paneldeltagere og borgere kom med deres fortællinger om seksuel chikane på arbejdspladsen og samtidig kom med konkrete bud på løsninger til at bekæmpe seksuel chikane. På de møder er vi blevet konfronteret med civilsamfundets udsagn om medarbejdere, der som konsekvens af seksuel chikane har været nødt til at sige op eller har været langtidssygemeldt eller haft behov for terapi til behandling af angst, lavt selvværd osv. Der er ingen tvivl om, at seksuel chikane kan have økonomiske konsekvenser for den krænkede og det bør godtgørelsen afspejle. Samtidig vil Kvinderådet understrege vigtigheden af, at ansvaret for seksuel chikane på arbejdspladsen placeres hos arbejdsgiveren. Ved en skærpet tilkendegivelse af arbejdsgiverens ansvar i form af indirekte objektivt arbejdsgiveransvar vil der blive skabt et solidt grundlag for at sikre et trygt arbejdsmiljø for alle. Med venlig hilsen Nanna Højlund Forkvinde Kvinderådet
Sådan udfordrer de kønsnormerne i Egypten
Vi har fået denne fine film om vores arbejde med at udfordre stereotype kønsnormer blandt børn og unge i Egypten. Tak til vores partner, Tadwein, for det gode arbejde! Projektet er en vigtig kilde til inspiration for Kvinderådet til, hvordan vi selv kan debattere køn, ligestilling og feminisme med børn og unge i Danmark. Arbejdet er støttet af CISU.
