background decorational logo flower

Alle valg er ligestillingsvalg

Kvinderådet arbejder for lige adgang til magt og indflydelse på alle niveauer af samfundet. Derfor arbejder vi også for at øge og sætte fokus på ligestilling og repræsentation af kvinder og minoriteter i politik.

TAG STILLING TIL LIGESTILLING er Kvinderådets valgkampagne. Med kampagnen sætter vi både fokus på politisk repræsentation og på ligestillingspolitik. Det betyder, at vi vil få kandidater og vælgere til at tage stilling til ligestilling – i deres arbejde, og med deres kryds!

Følg med, når vi gør folketingsvalg, kommunal- og regionsrådsvalg og Europa-Parlamentsvalg til ligestillingsvalg.

Europa-Parlamentsvalg 2024

Søndag d. 9. juni 2024 afholdes der Europa-Parlamentsvalg. EU har drevet store dele af de senere års nationale ligestillingsfremskridt. Derfor skal vi stemme for ligestilling, når vi stemmer til Europa-Parlamentsvalget.

Op til valget sætter vi særligt fokus på unges valgdeltagelse, indflydelse og repræsentation og vil engagere unge til at tage stilling til ligestilling når de stemmer for EU.

Torsdag d. 6. juni, tre dage før valget, inviterer vi derfor til et brag af en valgfest i samarbejde med Ungdomsbureauet på Hotel Cecil i København. Mere info følger.

Kampagnemateriale

Vi udvikler løbende kampagnematerialer i forbindelse med kommende valg til fri afbenyttelse.

Tag stilling til ligestilling – når du stemmer til EU