Kvinderådets høringssvar til Udkast om lov om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager)
Kvinderådet hilser initiativet og udkastet til Lov om ændring i retsplejeloven (Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager) velkommen, og takker for høringsmuligheden. Det er et positivt skridt i den rigtige retning, at forurettede i straffesager så som de voldtægtssager, der har motiveret til denne lovændring, fremadrettet beskyttes bedre ift. at sikre en mere retfærdig sagsbehandling med bedre mulighed for at få deres sag prøvet. Det bemærkes, at forslaget er stillet af et samlet Folketing, hvilket peger på, at der på tværs af det politiske spektrum er sket positive fremskridt i synet på beskyttelsen af forurettede i straffesager vedrørende for eksempel voldtægt. Det er i Kvinderådets øjne et stort fremskridt, som blandt andet Loven om samtykke kan have været medvirkende til. Forslaget betragtes som endnu et vigtigt og nødvendigt skridt i retning af at sikre en bedre beskyttelse af forurettede i for eksempel sager om voldtægt. Hensynet til den forurettede Det fremgår af forslaget, at baggrunden for forlængelsen af omgørelsen i straffesager fra 2-4 måneder er baseret på: ”en afvejning mellem hensynet til den sigtede, hensynet til den forurettede og samfundets interesse i at sikre, at der sker retsforfølgelse, når der er grundlag for det.” I Kvinderådet anerkender vi betydningen af denne balance, og netop af den grund er der stort behov for at gennemføre denne lovændring, så vi fremadrettet kan undgå, at forurettede fratages muligheden for klageret i straffesager pga. fejl begået af de ansvarlige myndigheder. At der er behov for denne lovændring, skyldes, at hensynet til forurettede indtil nu ikke har været varetaget tilstrækkeligt i denne type af sager, og lovgivningen har således ikke hidtil ramt den rigtige balance imellem hensynet til ofret, sigtede og samfundet. Vi mener derfor ikke, som det fremgår, at forslaget forringer den sigtedes retsstilling. Det har i Kvinderådets øjne aldrig været en rimelig retsstilling eller balance af hensyn til forurettede, anklagede og samfundet, at den anklagede i dag i nogle tilfælde har kunnet undgå retsforfølgelse pga. myndigheders fejl. Reel beskyttelse af ofrene Selvom vi generelt bakker op om lovforslaget, lægger Kvinderådet vægt på, at hvis formålet er at sikre, at tidsfristerne fremadrettet overholdes i alle sager, så er det muligvis ikke nok at udvide klagefristen. Den manglende prioritering peger ind i mere grundlæggende ressourcemæssige problemer, der gør, at en forlænget frist muligvis ikke er nok til at løse problemet. Den formelle lovændring kan således ikke stå alene. For reelt at sikre forurettedes retssikkerhed fremadrettet, kræver det, at sagerne prioriteres højere hos de ansvarlige myndigheder. Sker det ikke, vil den formelle lovændring ikke reelt beskytte den forurettede. En lovændring er derfor ikke i sig selv nok. Det kræver, at der hos myndighederne er den tilstrækkelige kapacitet til at sagsbehandle til rådighed, samt at der via en digital-løsning eller lignende sikres, at det ikke vil være muligt at overskride tidsfristen, uden at dette varsles med notifikation hos den / de sagsbehandlere der sidder med sagerne. Opfølgende spørgsmål kan rettes til Kvinderådet, og vi står til rådighed for at uddybe.
Kvinderådets høringssvar til Lov om ændring af barselsudligningsloven og barselsloven
Kvinderådets høringssvar til Lov om ændring af barselsudligningsloven og barselsloven (Regulering af bidragssatsen til barselsudligningsordningen og varslingsfrist for udskydelse af orlov) j.nr. 2022-4544 Kvinderådet har kun få bemærkninger til lovforslaget, som har til formål at ændre bidragssatsen fra 1.350 kr. til 1.300 kr. for barselsudligningsordningen på baggrund af indstilling fra bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Baggrunden er, at man ikke ønsker at akkumulere midler i fondene. Vi har ingen forudsætninger for at vurdere, hvor det præcise niveau for bidragssatsen ligger. Dog er vi blevet gjort opmærksom på, at barselsudligningsloven ikke har forholdt sig til den øremærkning af orlov, der er sket i barselsloven. Det fremgår bl.a. af høringssvar fra Barsel.dk under lovbehandlingen af den nye barselslov[1]. Det har den konsekvens, at mor/mors arbejdsgiver vil kunne opbruge den lønrefusion, som forældrene har tilsammen. Dog med undtagelse af den del, der er øremærket far/medmors arbejdsgiver. I tilfældet med barsel.dk drejer det sig kun om 3 uger. Barselsloven, derimod, øremærker 2 + 9 ugers orlov med dagpenge til hver forælder. Dvs. at far/medmødres arbejdsgivere i mange tilfælde vil stå uden adgang til lønrefusion i to måneder. Det er derfor vores anbefaling, at perioden med lønrefusion i barselsudlignings-loven øremærkes tilsvarende øremærkningen i barselsloven. Først herefter mener vi, at man reelt kan vurdere, hvorvidt en regulering af bidragssatsen kan finde sted. Det er også vores anbefaling, at man i forbindelse med en evt. yderligere øremærkning til begge forældre i barselsudligningsloven overvejer muligheden for at udvide den samlede periode med lønrefusion. Arbejdsgivere med mange kvindelige ansatte vil nemlig meget pludseligt og mærkbart kunne mærke denne omlægning af barselsrefusionen. Og vi frygter at det vil betyde mindre lyst til at ansætte kvinder i den fødedygtige alder. Igen bør dette overvejes, før bidragssatsen reguleres. [1] https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/L104/bilag/1/2516475.pdf
Høringssvar om seksuel chikane (Ændring af lov om ligebehandling mv.)
Kvinderådets høringssvar til Lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., lov om arbejdsmiljø og lov om erhvervsuddannelser, der udmønter trepartsaftalen om initiativer til at modgå seksuel chikane på arbejdspladserne. Kvinderådet finder det både positivt og nødvendigt, at Regeringen tager initiativer, der skal bekæmpe seksuel chikane. Seksuel chikane og krænkende handlinger er et omfattende problem på det danske arbejdsmarked, der særligt rammer grupper, der i forvejen er udsatte på arbejdsmarkedet, herunder elever og lærlinge. Seksuel chikane og krænkelser finder ofte sted i ulige magtrelationer, og derfor vil Kvinderådet rose aftalens initiativer, der styrker elever og lærlinges rettigheder i sager om seksuel chikane. Præcisering af arbejdsgiverens ansvar Med lovforslaget foreslås det bl.a. at arbejdsgiverens ansvar skrives direkte ind i ligebehandlingslovens § 4 stk. 2 med formuleringen ”Herunder er arbejdsgiveren forpligtet til at stille et chikanefrit miljø til rådighed i forbindelse med udførelsen af arbejdet og til at håndtere tilfælde af seksuel chikane”. Kvinderådet anbefaler, at formuleringen ”i forbindelse med udførelsen af arbejdet” præciseres og afgrænses i lovens bemærkninger, så der ikke hersker tvivl om, at arbejdsgiver har pligt til at beskytte sine medarbejdere imod seksuel chikane i alle arbejdsrelaterede situationer, herunder eksempelvis pauser, sociale arrangementer eller via digitale kommunikationskanaler der anvendes i arbejdssammenhæng, og ikke alene mens den konkrete udførelse af arbejdsopgaver pågår. ILO’s Konvention 190 om ”Eliminating Violence and harrasment in the world of work”[1], anvender netop begrebet “world of work” der beskriver retten til beskyttelse mod vold og chikane i forbindelse med konkrete arbejdssituationer, i situationer i sammenhæng med arbejdet eller som udsprænger af arbejdet. Det mener Kvinderådet er en mere retvisende definition af det moderne arbejdsliv, hvor medarbejdere bør have krav på beskyttelse mod og forsvarlig håndtering af sager om chikane og krænkende handlinger. To definitioner af seksuel chikane Lovforslag indeholder ændringer af både ligebehandlingsloven og arbejdsmiljøloven. Som Institut for Menneskerettigheder har påpeget[2], indeholder netop disse to love to forskellige definitioner af seksuel chikane, hvilket kan svække indsatsen og skabe uklarhed omkring retsstillingen i sager om seksuel chikane. Kvinderådet anbefaler, at arbejdsmiljølovens definition af seksuel chikane bringes i overensstemmelse med den gældende definition jf. ligebehandlingsloven og det underliggende EU-direktiv, som der ligeledes henvises til i dette lovforslags bemærkninger. Trepart kræver opfølgning Kvinderådet bemærker, at lovforslaget, der udmønter trepartsaftalen om initiativer, der skal modgå seksuel chikane på arbejdsmarkedet, i høj grad indeholde præciseringer og/eller kodificeringer af allerede gældende lovgivning og praksis, herunder eksempelvis arbejdsgiverens ansvar til at sikre medarbejdere et chikanefrit arbejdsmiljø. Kvinderådet bemærker også, at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) den 28. juni har udgivet et forskningsnotat, der konkluderer, at hver 5. dansker på arbejdsmarkedet har været udsat for krænkende handlinger inden for de sidste 12 måneder, svarende til 22,2%[3]. Det mener Kvinderådet giver anledning til at overveje, om yderligere tiltag er nødvendige for modgå seksuel chikane på arbejdsmarkedet. For det første anbefaler Kvinderådet et fokus på arbejdsgiverens ansvar for at forebygge seksuel chikane. Fx gennem et indirekte objektivt arbejdsgiver-ansvar, så arbejdsgivere kan holdes ansvarlige for chikane, der udøves af kolleger, ledere, kunder, klienter eller andre, hvor det kunne være undgået med passende forholdsregler. For det andet anbefaler Kvinderådet at lovforslagets initiativer, herunder særligt de initiativer, der vedr. elever og lærlinge, skal evalueres 2 år efter ikrafttræden, med henblik på at vurdere, om initiativerne er tilstrækkelige til at imødekomme de omfattende udfordringer med seksuel chikane om krænkelser, der præger det danske arbejdsmarked. Endelig anbefaler Kvinderådet et styrket fokus på implementering af lovforslagets initiver med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, hvorfor vi klart opfordrer til, at den nedsatte Alliance mod seksuel chikane overvåger udviklingen ift. seksuel chikane på arbejdsmarkedet og har fokus, hvordan parterne kan bidrage til at styrke beskyttelsen af lønmodtagere imod chikane og krænkelser. Kvinderådet ser frem til behandlingen af lovforslaget og det videre arbejde med at modgå seksuel chikane på danske arbejdspladser. [1] https://www.ilo.org/dyn/normlex/en/f?p=NORMLEXPUB:12100:0::NO::P12100_ILO_CODE:C190 [2] https://menneskeret.dk/udgivelser/dansk-lovgivning-boer-kun-definition-seksuel-chikane-paa-arbejdsmarkedet [3] https://at.dk/nyheder/2022/06/ny-undersoegelse-om-uoensket-seksuel-opmaerksomhed-og-koensbaseret-chikane-paa-arbejdspladser-i-danmark/
Kvinderådets høringssvar til lovforslag om ændring af barselsloven
Kvinderådet hilser generelt lovforslaget velkommen; Kvinderådet har længe være tilhænger af en ligestillet barselsmodel, som alle vores nordiske naboer har og som har ført til en bedre deling af orloven i de lande. En lige, individuel ret til fravær og betalt orlov til hver forælder er vigtig for fædres reelle adgang til orlov. Det er vigtigt for mødres position på arbejdsmarkedet. Ligesom det er vigtigt for børn at opbygge stærke relationer til alle sine forældre. Derfor er det også enormt positivt, at regnbuefamilier (sociale forældre) omfattes af barselsloven og at nære pårørende i tilfælde med soloforældre også får adgang til orlov. Kvinderådet har dog en overordnet bekymring, som går på, at selvstændige er ikke omfattet af de nye regler om øremærkning, der følger af EUs orlovsdirektiv. For os at se er ligestilling og en mere lige deling af orloven vigtig i alle familier. Særligt fædre med egen virksomhed er kendetegnet ved at tage meget kort orlov (15 -20 dage for dem, der tager orlov) [1]. Deres korte orlov har tidligere hængt sammen med, at den økonomiske kompensation under orlov har været for lav. Men det har en barselsfond for selvstændige siden 1. januar 2021 ændret på. Der burde derfor ikke være noget til hinder for, at fædre med egen virksomhed også får egen øremærket orlov, selvfølgelig med mulighed for fleksibel afholdelse. I Kvinderådet mener vi, at det er et uheldigt signal at sende ift. køn og ligestilling, at selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af barselslovens regler, når det handler om mor (§6 og §7), men ikke, når øremærkningen også omhandler den anden forælder. Underforstået: Kvinder, der har egen virksomhed, godt kan tage orlov, hvorimod mænd med egen virksomhed, ikke kan. I vores optik bør mødre såvel som deres medforældre – uanset beskæftigelse – være omfattet af så grundlæggende regulering på arbejdsmarkedet, som barsel og orlov er. Forskellige regler skal ikke presse arbejdstagere på grundlæggende rettigheder og vilkår. Og heller ikke gøre arbejdsgivers økonomiske byrde ved at ansætte folk væsentlig højere, end fx ved at hyre freelancere, der – med dette lovforslag – ikke nødvendigvis forventes at holde orlov. Det er Kvinderådets forhåbning, at selvstændige vil blive omfattet ved en kommende evaluering om 3 år. Specifikke bemærkninger Det er en bekymring, at retten til fravær forkortes med fire uger. Retten til fravær efter fødslen bliver med en ændret §7 forkortet med 4 uger fra 14 uger til 10 uger. Det giver mening ift. ikke at overimplementere EU’s graviditetsdirektiv. Men det er en forringelse af eksisterende fraværsret. Det bør overvejes, om de fire uger ikke kan lægges oveni forældrenes fraværsret ifm. forældreorlov. Som det fremgår på side 16 (afsnit 3.1.2) ændres der ikke på forældrenes ret til fravær i 32 uger hver (med mulighed for forlængelse til enten 40 uger eller 46 uger, hvis de er i beskæftigelse. Det er en bekymring, at orlovsuger med barselsdagpenge i vid udstrækning skal holdes inden for det første år. Flere steder i landet er det svært at få ønsket pasning inden for et år: hvorfor det er vigtigt, at man kan tilrette og afholde en del af orloven – også efter barnet er fyldt 1 år. For forældre, der afholder orlov på deltid, er det også vigtigt, at en tilsvarende forlængelse problemfrit kan strække sig ud over barnets første år. Der bør i vores optik være stor fleksibilitet i reglerne, da familier er forskellige. Vi forstår bekymringen ift. at nogle forældre (hvis retten gælder indtil barnets 9. år) kan benytte sig af en dobbeltret til orlov. Men det bør kunne løses på anden vis, end at begrænse fleksibiliteten så markant for alle. Det er en bekymring, at retten til at udstrække barselsdagpengene, når fraværsperioden forlænges, afskaffes (s. 89 i bemærkningerne). Igen ser vi et stort behov for fleksibilitet ikke mindst som konsekvens af øremærkningen. Mange har i debatten om øremærket barsel været bekymret for, at børn kommer tidligere i institution end ønsket; Flere peger netop på den svenske model, hvor man kan strække orloven på nedsat ydelse (som minder meget om denne her mulighed). Vi mener, at det er vigtigt at bevare denne mulighed, som også vil kunne gøre presset på daginstitutionerne mindre. Endelig opfordrer Kvinderådet til: At der laves en særlig og styrket vejledning af mødre, der er selvstændig erhvervsdrivende. Denne gruppe er omfattet af øremærkning for så vidt angår EUs graviditetsdirektiv, men kan jf §7a overdrage barselsorlov til far. De har også mulighed for at påbegynde orlov jf § 9 allerede i uge 3. Det kræver dog særskilt oplysning, også ift. at far/medmors arbejdsgiver skal varsles 4 uger forud for fødslen, hvis denne mulighed skal udnyttes. At loven kommunikeres og forvaltes så enkelt og overskueligt så muligt. Og at det ikke forventes at forældre kender alle mellemregninger i loven. Der bør således ikke stilles krav om, at man skal varsle og kende til forskellige orlovstyper og redegøre for, hvilken orlov efter hvilken paragraf, der overdrages. Vi ser frem til lovbehandlingen og en kommende evaluering. Med venlig hilsen Lise Johansen Direktør [1] Endelig rapport_100913 (bm.dk) s. 55
Kvinderådets høringssvar om måltal (lov om ligestilling af kvinder og mænd)
Kvinderådet har haft forslaget til lovændringen om måltal og politik for kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser for offentlige institutioner og virksomheder m.v.i høring hos vores medlemsorganisationer. Vi hilser generelt ændringerne af lov om ligestilling velkomne. Det er således positivt, at flere offentlige institutioner og virksomheder omfattes af reglerne. Det er positivt, at ændringerne betyder, at måltal skal indberettes og bliver offentliggjort. Ligesom, at det er positivt, at de øverste ledelsesniveauer også bliver omfattet regler om måltal. De udgør jo netop fødekæden til bestyrelsesposterne. Endelig er ensretning af kravene, så alle bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd, hvilket minimum betyder en fordeling på 40/60, positivt – og i øvrigt i overensstemmelse med, hvordan landene omkring samt det internationale samfund tolker det. Da de nuværende regler om måltal har haft begrænset effekt, er vi dog bekymret for om de foreslåede ændringer er nok til at skabe den ønskede forandring. Nedenfor følger specifikke ændringsforslag, som vi mener kunne øge effekten af reglerne. Specifikke bemærkninger Det er vores anbefaling, at der skabes øget transparens bl.a. ved at nuværende fordelinger m/k i bestyrelser og ledelser samt måltal offentliggøres på institutioner og virksomhedernes egne hjemmesider. Det kan gøres følgende steder · Tilføjelse til § 11 stk. 5 om indberetning af måltal og politik: krav om indberetning af nuværende kønsfordeling, samt årlig status på opnåelse af måltal. · Tilføjelse til § 13 stk. 4: denne information (måltal, politik, årlig status [nuv. fordeling og status ift. måltal]) bør offentliggøres både på den nye, offentligt tilgængelige hjemmeside og kræves offentliggjort på institutionernes m.v. egne hjemmesider Det er for os at se vigtigt at kunne følge og ikke mindst sammenligne indsatsen mere systematisk, jf. også anbefalingerne fra publikationen Målbar Ligestilling, der peger på behovet for at fastlægge en forpligtelse for Danmarks Statistik til at producere og formidle kønsopdelte data og lønstatistik til brug for offentlige myndigheder. Der er brug for både kønsopdelte data og egentlig ligestillingsstatistik til fremme af arbejdet for ligestilling. Afslutningsvis må vi understrege vigtigheden af, at loven skaber reel forandring, hvorfor det også bør have konsekvenser i form af påbud, hvis man ikke overholder lovens krav. Dertil er det nødvendigt at evaluere på lovens effekt snarest muligt, så det kan vurderes om der er behov for yderligere tiltag for at opnå den ønskede effekt.
Stærke kvindeorganisationer, stærke demokratier
Kvinderådets input til ny udviklingspolitisk strategi. Det er NU, der skal sættes ind for ligestilling. Over hele verden har Coronapandemien haft ødelæggende konsekvenser for kvinder og deres ret til et liv uden vold, politisk organisering, adgang til SRSR og økonomisk frihed. De vigtige fremskridt, der er sket for kvinders ligestilling de sidste 25 år, risikerer at blive sat over styr, advarer bl.a. FN. Kvinderådet bifalder den førertrøje, Danmark har båret i kampen for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR), som er under stigende pres fra konservative kræfter verden over. Den kamp vindes dog kun, hvis den går hånd i hånd med en solidarisk indsats for at sikre kvinder og pigers ligestilling, bredere set. Forskningen er klar: Øget kønsligestilling (verdensmål 5) accelerer arbejdet med alle andre verdensmål. Organisering af kvinder – i bl.a. kvindebevægelsen og fagbevægelsen – er en vigtig drivkraft, både for kvinders egen bemægtigelse, såvel som udviklingen mod demokratiske, frie og retfærdige velfærdssamfund. Det er Danmark selv beviset på. Derfor opfordrer Kvinderådet til, at den nye udviklingspolitiske strategi: Udvider og styrker lokaliseringsindsatsen for kvinder og pigers ligestillingsrettigheder; så strategien foruden SRSR også sætter økonomisk og politisk bemægtigelse af kvinder – og lokale kvindebevægelser – i centrum for udviklingspolitikken. Stærke kvindebevægelser er afgørende for et lokalt pres for øget velfærd og demokrati. Den indsats skal være lokalt forankret, for at sikre legitimitet og bæredygtighed. Grundlægger en ny fond til lokaliseret arbejde med kvinde- og feministiske bevægelser i det globale syd, hvor danske civilsamfundsorganisationer kan bruge deres ekspertise på rettigheder, konventioner og egne erfaringer inden for køn, ligestilling, demokratiske processer og samfundsforandring til at guide, koordinere og målrette indsatser. Det vil også kunne øge engagementet i udviklingspolitik. Partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer kan koble nationalt og internationalt arbejde og dermed gøre globalt arbejde for ligestilling mere nærværende, aktuelt og relevant for den danske befolkning. Opskalerer gender mainstreaming, så det favner alle aspekter af dansk udviklingsbistand. Danmark bør implementere en stærkere kønsfaglig analyse i de udviklingsinitiativer, der ikke specifikt handler om ligestilling. 80 pct af de, der indenfor de næste årtier vil fordrives som følge af klimaforandringer, er kvinder. Det peger på, at køn er vigtigt, også når ligestilling ikke er det overordnede emne i projekter, puljer og programmer. Danmark har forpligtet sig til at “Leave no one Behind”, og derfor er et initiativ ikke succesfuldt, hvis ikke der tages højde for kvinder og kønsligestilling i alle dele af et projekt/program design, herunder også i kontekstanalysen og problemanalysen. Kvinder og piger i centrum for udviklingsindsatser efter COVID19 2020 var et katastrofalt år for kvinder verden over. En rundspørge fra CARE i 40 lande viste, at 55 pct af adspurgte kvinder havde mistet indkomst som følge af Coronapandemien, sammenlignet med 35% af mænd, samt at 41 pct af kvinder havde oplevet mangel på mad, sammenlignet med 30% af mænd. Det er bl.a. fordi, som FN tidligere har dokumenteret, at 60 pct af verdens kvinder arbejder i den uformelle sektor; jobs, der var de første, der forsvandt under pandemien. Samtidig har en massiv, global stigning i vold i hjemmene som følge af lockdown fanget kvinder over hele verden i farlige og endda livstruende situationer og det er blevet tydeligt, at vold mod kvinder er en pandemi i sin egen ret. Det har fået FN til at advare om, at de få, men vigtige fremskridt, der er sket for kvinders rettigheder de sidste 25 år, kan blive sat over styr. Af samme grund opfordrer de til, at piger og kvinder bliver sat i centrum for udviklingsindsatser i kølvandet på COVID19-pandemien. Direkte støtte lokale kvindeorganisationer Set i det lys er det historisk vigtigt – med en ny udviklingspolitisk strategi – at opskalere arbejdet med kvinder og pigers rettigheder, hvis der skal bygges bæredygtige og demokratiske samfund, og hvis vigtige landvindinger på ligestilling ikke skal gå tabt. Her kan Danmarks pionerrolle på ligestillingsområdet rykke noget med en innovativ lokaliseringsdagsorden. En dagsorden, som allerede oplever bred støtte i udviklingskredse gennem f.eks. The Grand Bargain. Et nyt canadisk studie har vist, at direkte støtte til lokale feministiske bevægelser i det globale syd bidrager til forbedringer af kvinders demokratiske og juridiske rettigheder og desuden mindsker generel økonomisk ulighed, pga. deres solide fokus på magtmisbrug og korruption. UN Women har ligeledes beskrevet investeringer i kvinder som en ”multiplikator på tværs af SDG’erne”. Direkte støtte til kvindeorganisationer er altså støtte til demokratisk udvikling – for alle i det modtagende samfund, uanset køn. Som det ser ud nu, lander kun 1 pct af den globale bistand til ligestilling hos kvindebevægelser og ifølge EU er verdensmål 5 (Ligestilling mellem kønnene) et af de tre lavest finansierede verdensmål. Det skal Danmark være med til at ændre. Gode danske erfaringer med lokal støtte og partnerskaber I dansk udviklingsbistand har vi allerede gode erfaringer at bygge på: Siden 2016 har Danida gjort en stor forskel med sin støtte til lokale kvinde- og LGBTIQ organisationer gennem partnerskaberne i AmplifyChange-programmet. Programmet kendetegnes af støtte til opbygning af lokale bevægelser gennem partnere med kendskab til lokalområderne, fleksible og mindre grants, samt fokus på kapacitetsopbygning. Det har gjort AmplifyChange til et af de initiativer, der i dag hyldes for den måde, der gives magt og selvbestemmelse gives til lokale kvindeorganisationer. Denne form for støtte er helt central, da bevægelsesbygning går til roden af et samfunds problemer: den strukturelle ulighed mellem mænd og kvinder. I Kvinderådet har vi lignende erfaringer fra partnerskaber med kvinde -rettighedsorganisationer og -bevægelser i Marokko og Egypten. Vores partnere har de seneste år kunnet agere fleksibelt under omskiftelige vilkår og hele tiden understøtte kvinders bemægtigelse lokalt; både gennem politiske mobilisering mod omskæring af piger (FGM) og vold mod kvinder, ved at overvåge at lovgivning bliver ordentligt implementeret af myndighederne, inkludere børn og unge i debatter om kønsstereotyper og bakke op om aktivister, som går forrest i krav om retten til egen krop. Senest har vores partner i Egypten været aktive og understøttende i den #Metoo-bølge, der ligesom Danmark, ramte landet i efteråret 2020. Men mange steder er kvindebevægelsen stadig sårbar og uetableret. Her har partnerskabet mellem kvindebevægelser stor
Voldsobservatoriets høringssvar om samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
Høring over forslag til Lov om ændring af straffeloven (samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse). Sagsnummer 2019-731-0062 Det Nationale Voldsobservatorium (Voldsobservatoriet) – et netværk, der udgøres af 31 forskere, uafhængige eksperter og repræsentanter for interesseorganisationer med ekspert- og faglig viden om voldtægt og kønsbaseret vold – har med interesse læst Justitsministeriets forslag til lov om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) og har følgende bemærkninger: Generelle bemærkninger Voldsobservatoriet anser indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse som et stort fremskridt og hilser derfor lovforslaget velkommen. Voldsobservatoriet finder det særligt positivt, at lovforslaget peger på, at der er behov for en væsentlig ændring af straffelovens voldtægtsbestemmelse, så bestemmelsen fremover kommer til at afspejle og tydeliggøre beskyttelsen af den seksuelle integritet og selvbestemmelsesret. Straffelovgivningen er udtryk for samfundets etiske spilleregler, som opstilles for acceptable og uacceptable handlinger for alle køn. Den udtrykker en autoritativ norm for samfundets værdier og standarder for opførsel.[1] En nutidig voldtægtsbestemmelse må derfor ifølge Voldsobservatoriet afspejle den herskende opfattelse af lighed mellem kønnene, som er en grundlæggende værdi i det danske samfund, så anerkendelsen af ligeværd og ligestilling mellem mænd og kvinder kommer til udtryk i såvel politik, lovgivning og i praksis. Voldtægt er dog den mest ensidigt kønsbaserede forbrydelse mod kvinders (seksuelle) integritet og selvbestemmelsesret, idet voldtægt næsten undtagelsesfrit begås af mænd mod kvinder.[2] Voldsobservatoriet finder derfor, at dette bør komme til udtryk i de generelle bemærkninger til lovforslaget og ikke blot i overordnede vendinger i afsnit 4. om ligestillingsmæssige konsekvenser. Samtykke er det internationalt anerkendte og vedtagne grundlag for kriminalisering af voldtægt i CEDAW konventionen og Istanbulkonventionen (Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet) samt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Voldsobservatoriet finder derfor, at indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil bringe dansk ret i bedre overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, som også påpeget i Europarådets ekspertgruppes, GREVIO, evaluering i 2017 af Danmarks efterlevelse af Istanbulkonventionen. I samme sammenhæng fremsatte GREVIO andre kritikpunkter vedrørende dansk voldtægtslovgivning, som Voldsobservatoriet dog savner inddraget og vil opfordre Justitsministeriet til at indføre i lovforslaget, jf. nedenfor under strafniveau.[3] Samtykke Af lovforslaget (s. 18) fremgår Justitsministeriets definition af samtykke, hvilken lyder således: ”Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation”. Voldsobservatoriet hilser denne definitionen velkommen og bemærker samtidig, at definitionen er identisk med de definitioner af samtykke, der findes i henholdsvis Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 2 samt mindretallets lovudkast i Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse (betænkning nr. 1574).[4] Voldsobservatoriet opfordrer imidlertid til, at straffelovens § 216, stk. 1, udformes, så definitionen af samtykke fremgår direkte af lovbestemmelsen, så denne lyder: ”For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.” Vedr. terminologien i lovforslagets almindelige bemærkninger foreslår Voldsobservatoriet, at udtrykket ’et samtykke’ erstattes af ’samtykke’ eller ’at samtykke’. Brugen af begrebet ’et samtykke’ som et substantiv indikerer, at samtykket gives engangsvis. Formuleringen ’samtykker’ som et verbum eller ’med samtykke’ gør derimod begrebet kontinuerligt. Sidstnævnte understreger forståelsen af, at samtykke ikke er en enkeltstående handling men en proces, som er en del af den seksuelle aktivitet. Da voldtægt består af en sekvens af handlinger, må samtykke som konsekvens heraf opfattes som en proces, hvilket også understøtter lovforslagets forståelse af samtykkebegrebet. Under Justitsministeriets bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1 (s. 29) fremgår: ”Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering.” Voldsobservatoriet finder denne beskrivelse formålstjenlig, men foreslår samtidig, at der hertil tilføjes yderligere bemærkninger. Af hensyn til retsanvendelsen hos politi, anklagemyndighed og domstole vil det være hensigtsmæssigt, at det anføres, at samtykke kan komme til udtryk i ord, lyde eller handlinger, der positivt tilkendegiver lyst til at være en del af den seksuelle aktivitet. Hertil bør også tilføjes, både at samtykke er en proces, som foregår under den seksuelle aktivitet, og at der ikke stilles krav om, at samtykke skal komme til udtryk på en prædefineret direkte verbal eller anden bestemt måde. Samtykke skal efter voldtægtsbestemmelsen således bedømmes ud fra en konkret og samlet vurdering af hændelsesforløbet og de kontekstuelle forhold, som anses for betydningsfulde for hændelsesforløbet, så som f.eks. forhold, der betinger vurderingen af frivillighed eller magtforhold. Voldsobservatoriets finder, at en sådan konkretisering af bemærkningerne til § 1 vil udgøre en vejledning af betydning for de retsanvendende myndigheders praksis. Definition af samleje Voldsobservatoriet noterer sig, at Justitsministeriet i lovforslaget forudsætter, at ”samleje” ikke ændres med forslaget og således som efter gældende ret omfatter vaginalt og analt samleje. I Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 1, a, defineres samleje som vaginal, anal eller oral penetration af en anden persons krop. Inddragelse af oral penetration i definitionen af samleje udgør en nutidig og almindelig forståelse af samlejebegrebet. Det bemærkes også, at uønsket oral penetration af forurettede oftest opfattes som voldtægt på lige fod med vaginalt og analt samleje med de samme psykiske eftervirkninger til følge. Voldsobservatoriet opfordrer derfor til, at definitionen af samleje i lovforslaget udvides til også at omfatte oral penetration, jf. også Istanbulkonventionen. Tilregnelse Justitsministeriet tilslutter sig i lovforslaget Straffelovrådets anbefaling om at udvide anvendelsesområdet for straffelovens § 216, og at der fortsat stilles krav om forsæt i relation til alle elementer i gerningsindholdet (2.1.3.4., s. 21-22). Voldsobservatoriet deler Justitsministeriets opfattelse. I henseende til tilregnelsen vil en præcisering af, hvordan gerningspersonens forsæt fremover skal vurderes, være væsentlig. Forskning inden for området viser[5], at voldtægt bl.a. foregår ved, at gerningspersonen udviser ligegyldighed over for forurettedes manglende samtykke. En sådan adfærd må efter Voldsobservatoriets opfattelse tilregnes gerningspersonen som forsætlig. Voldsobservatoriet opfordrer på den baggrund til, at det tydeliggøres, at forsætsbedømmelsen skal ske ud fra samme målestok som ved andre forbrydelser, herunder også inddrage den laveste forsætsgrad (dolus eventualis), og at dette gøres klart i bemærkningerne til lovændringen. Strafniveau
Kvinderådets bemærkninger til høring vedr. lov om ændring af barselsudligningsloven
Kvinderådet hilser ændringerne af barselsudligningsloven velkomne. Det gør vi, fordi en barselsfond for selvstændige vil fjerne barrierer for kvindeligt iværksætteri. Samtidig vil den give mænd med egen virksomhed større incitament til at holde orlov, når de bliver fædre. Generelle bemærkninger Tal fra Erhvervsstyrelsen (2018) viser, at kun hver 4. iværksætter er kvinde. Særligt unge kvinder mangler i statistikken, viser en særkørsel, som SMV Danmark fik lavet sidste år fra Danmarks Statistik. Udsigten til at stifte familie og dermed skulle klare sig en lang periode på barselsdagpenge (uden lønkompensation) er formodentlig en af forklaringerne på, hvorfor yngre kvinder vælger tilværelsen som iværksætter fra. Det er derfor vores overbevisning, at en barselsfond for selvstændige er en vigtig forudsætning for at øge kvindeligt iværksætteri. Samtidig viser undersøgelser[1], at mænd, der er selvstændig erhvervsdrivende, hører til blandt dem, der holder kortest orlov, når de bliver fædre. Det taler også for at oprette en barselsfond for selvstændige; så mænd med egen virksomhed ikke oplever stor lønnedgang ved fædre- og forældreorlov. En barselfond for selvstændige vil ikke blot give fædre med egen virksomhed et incitament til at tage mere orlov; Fonden er også et vigtigt tiltag set i lyset af, at Regeringen snart skal implementere et EU-direktiv, der øremærker to måneders forældreorlov til fædre. Og dermed også fædre med egen virksomhed. Specifikke bemærkninger I Kvinderådet forstår vi udformningen af fonden på den måde, at du kan få kompensation fra fonden, hvis du er selvstændig som din hovedbeskæftigelse. Det er ikke et krav, at du skal have indbetalt til fonden som selvstændig erhvervsdrivende i forudgående regnskabsår. Det er en udformning, vi bifalder: Mange er almindelige lønmodtagere, inden de tager springet ud i at blive selvstændige på fuldtid. For lønmodtagere er der således allerede indbetalt til en barselsfond i andet regi. Vi anser det derfor at være den rigtige udformning af sådan en fond; Overgangene mellem forskellige dele af arbejdsmarkedet skal så vidt muligt være uden barrierer og være forbundet med mindst mulig risiko. Det er i alles interesse. Af stk. 3 fremgår det, at Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor den pågældende er berettiget til at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden for private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 3. Her afventer vi i Kvinderådet, at regeringen implementerer EU’s direktiv om balance mellem familie og arbejdsliv, der øremærker to måneders forældreorlov til fædre. Her er det selvfølgelig forventningen, at der sikres refusion til begge forældre i en periode, der som minimum dækker de perioder, der er øremærket jf. direktivet. Af bemærkningerne fremgår det på side 4, at ønsket med en barselfond for selvstændige har været at forbedre lønkompensation i forbindelse med barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder. Vi går ud fra, at lønkompensation under fædreorlov også er mulig? Endelig ser vi frem til en evaluering af lovændringerne. Og til en kommende drøftelse af eventuelle justeringer fx så en sådan ordning også i fremtiden ville kunne omfatte kombinatører. [1] LO (2016): Fakta om fædrebarsel.
Det Nationale Voldsobservatoriums høringssvar til Straffelovrådet
Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet fremsender hermed sit høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.
Kvinderådets høringssvar til ny voldtægtsbestemmelse
Kvinderådet takker for den fremsendte betænkning og muligheden for at indgive høringssvar til den. Vi henviser til høringssvar fremsendt af Det Nationale Voldsobservatorium, som vi fuldt ud tilslutter os. Vi anbefaler – ligesom Voldsobservatoriet – at spørgsmålet om samtykke bliver det centrale i den kommende voldtægtsbestemmelse, fremfor en frivillighedsbaseret bestemmelse. Ud over de betragtninger, som Voldsobservatoriet anlægger for en samtykke-bestemmelse, vil Kvinderådet – ud fra et kvinderettighedsperspektiv – fremhæve det vigtige i, at vi får en voldtægtslov, der: tydeligt fastslår kvindens ret til kropslig selvbestemmelse og seksuel integritet. Det må ikke forholde sig sådan, at kvindens krop som udgangspunkt anses for at være tilgængelig; hvorfor hun forventes at sige fra for overgreb. Sex er gensidigt og det bør forventes, at begge parter – i ord eller handling – viser deres ”ja” til sex. ikke tillægger kvindens tidligere seksuelle erfaringer, udtrykte lyster, opførsel, påklædning mv. betydning for, om hun kunne tænkes at gå frivilligt med til sex i en given situation. Det er alene hendes samtykkende/ eller manglende samtykkende under den seksuelle aktivitet, der har betydning. Hvis ikke dette bliver tydeligt, vil vi blive ved med at opdrage vores piger og drenge væsensforskelligt. Piger skal være dydige, ikke vise deres seksualitet mv. (ellers kan det anses for at være en invitation til overgreb). Modsat drengene, der ikke vil være samme forventninger til. Endelig mener Kvinderådet, at en samtykke-bestemmelse – i højere grad end en frivillighedsbaseret bestemmelse – har potentiale til at kunne forebygge voldtægter. I hvert fald, hvis der med lovændringer følger grundig og tidssvarende seksualundervisning, både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne og gennem undervisningstilbud til både fagfolk og forældre. Samtykke er pædagogisk både lettere at formidle og forstå, end en frivillighedsbestemmelse, som den flertallet foreslår (s. 160 i betænkningen). I flertallets bud på en frivillighedsbestemmelse lægges der op til, at frivillighed kan ”fremgå af den konkrete situation og sammenhæng”. Men hvis fortolkning af situationen og sammenhængen gælder? En sådan uklarhed efterlader både undervisere og unge i tvivl, og kan føre til uforsætlige overgreb. En samtykke-bestemmelse, derimod, hvis den udformes som mindretallet foreslår (s. 167 i betænkningen) indbefatter, at begge parter får del i afklaringspligten: Dvs. Er du i tvivl om din partner vil have sex? Så spørg! Denne delte afklaringspligt – hvis den bliver en del af vores seksualkultur – vil efter vores overbevisning kunne forebygge overgreb, ikke mindst blandt unge; her kan det være en del af spillet for drengene at presse på for sex og for pigerne ikke at være udtalte, hverken i sit nej eller ja[1] Vi ser frem til den videre behandling af en ny voldtægtsbestemmelse. Med venlig hilsen Lise Johansen Direktør [1] Bindesbøl Holm Johansen, K. (2019), Gender, power and sexual violence – An anthropological exploration of young people’s perceptions and unwanted sexual experiences, Statens Institut for Folkesundhed, SDU
