Mændenes internationale dag
Mændenes internationale dag Kvinderådet markerede Mændenes Internationale Dag d. 19. november, fordi arbejdet for rettigheder og ligestilling er en fælles sag. Ligestilling går på tværs af køn, og manglende ligestilling påvirker også mænd. Mange af de barrierer, der hæmmer kvinders muligheder, udspringer af uligheder i kønsroller og normer, som også begrænser mænd, og derfor skal vi adressere dem i fællesskab. I den forbindelse skrev Kvinderådets direktør, Helene Forsberg-Madsen, sammen med DareGender sekretariatschef Andreas Beck Kronborg skrevet et debatindlæg i Jyllands-Posten om, hvorfor vi skal stå sammen og bakke op om mændenes dag. Tak til enhver, der arbejder med og bakker op om ligestilling for alle uanset køn.
Highlights fra valgkampagnen
Tag Stilling til Ligestilling: Highlights fra Kampagnen Efter et intenst og forandrende kommunal- og regionsvalg lakker endnu et kapitel i Kvinderådets kampagne Tag Stilling til Ligestilling mod enden. Vi vil derfor sige stort TAK til alle de modige kandidater, der har stillet op og taget stilling til ligestilling på tværs af landet. Formålet med kampagnen var at styrke unge, kvinder og minoriteters lokale repræsentation og indflydelse, og samtidig motivere særligt unge vælgere til at sætte kryds for ligestilling og repræsentation til valget den 18. november. Kampagnen blev skudt i gang med en debat på Folkemødet 2025 og har siden fyldt i vores arbejde med debatter landet over, ved Kvinderådets Repræsentantskabsmøde og ved dette års Talk Town festival den 3. oktober, hvor vi holdt et brag af en valgfest og satte fokus på pres på kvinder, unge og minoriteter i lokalpolitik, og på ligestilling, feminisme og fundamentale rettigheder med talks og debatter med både politikere, eksperter, civilsamfund og andre, der er engagerede i dansk lokalpolitik. I kampagnens slutspurt har vi også afholdt en række valgdebatter i København, Aarhus og Odense med et bredt panel af politikere der var med til at sætte ligestilling og repræsentation på dagsordenen både i kommunal- og regionalpolitik. På tværs af kampagnens debatter stod flere temaer tydeligt frem, heriblandt behovet for at styrke kvinders sundhed, fra bedre forskning og mere sammenhængene sundhedstilbud til en øget politisk prioritering af områder som reproduktiv og mental sundhed. Der var også et stort fokus på behovet for at styrke indsatsen for voldudsatte, blandt andet gennem bedre og mere langsigtet støtte samt forebyggende indsatser som anonym, online rådgivning. Et gennemgående tema også var den stigende mængde had og chikane som særligt unge, kvinder og minoriteter møder, når de engagerer sig politisk, og nødvendigheden for at skabe tryggere rammer for politisk deltagelse. Samlet viste temaerne tydeligt, at ligestilling fortsat kræver politisk handling, og at lokalpolitik spiller en vigtig rolle i at sikre lige vilkår for alle. Kampagnen har også været stærkt til stede online, hvor vi blandt andet har samlet ligestillingsløfter på vores hjemmeside fra en lang række kandidater og delt videoer med kandidaters ligestillingsløfter på vores digitale platforme. En kæmpe tak til alle jer der deltog i kampagnen, vi er enormt glade for at have haft den brede og stærke repræsentation af partier og kandidater med landet over. En særlig tak til vores dygtige og kompetente eksperter og samarbejdspartnere, heriblandt KVINFO, Amnesty, Ungdomsbureauet, Institut for Menneskerettigheder, Søstre mod Vold og Kontrol og Kvindehuset i Århus samt til alle vores medlemsorganisationer, der også undervejs har bidraget med vigtige perspektiver og opbakning til kampagnen. Også tak til Mikkeline Thomsen og den vigtige rapport fra Analyse & Tal og Trygfonden som vi har refereret til gentagne gange i løbet af kampagnen, til Julie Panton for at lave det flotte kampagnemateriale, og til Tuborgfondet for at støtte kampagnen. I den kommende tid følger vi op på valgets resultater med særligt fokus på kønsbalancen og repræsentationen af unge, kvinder og minoriteter i de nyvalgte kommunal- og regionsråd. I kan følge med her på hjemmesiden og på vores digitale platforme, hvis i vil se med når vi deler hvordan det står til med repræsentationen og kønsbalancen – og holder de valgte kandidater op på ligestillingsløfter, vi håber at se indfriet. Tag Stilling til Ligestilling plakat Tag Stilling til Ligestilling plakat Folkemødet 2025 Folkemødet 2025 Kvinderådets repræsentantskabsmøde Kvinderådets repræsentantskabsmøde Talk Town Festical 2025 Talk Town Festival 2025 Talk Town Festival 2025 Talk Town Festival 2025 Valgdebat i Aarhus Valgdebat i Aarhus Valgdebat i Odense Valgdebat i Odense Valgdebat i København Valgdebat i København
Optakt til 25-året med resolution 1325 for Kvinder, Fred og Sikkerhed
Optakt til 25-året med resolution 1325 for Kvinder, Fred og Sikkerhed Det er i år 25 år siden FN’s Sikkerhedsråd vedtog det internationale rammeværk for Kvinder, Fred og Sikkerhed UNSCR 1325, der kalder på en styrkelse af kvinders rettigheder, beskyttelse og afgørende rolle i freds- og sikkerhedsarbejde. Men selv efter 25 år har vi stadig en stor opgave foran os. Kvinder mangler fortsat reel repræsentation og indflydelse i fredsforhandlinger, og kønsperspektivet bliver ofte overset i krig og konflikter. Derfor samlede Kvinderådet, sammen med Oxfam Danmark, Folkekirkens Nødhjælp og Sex & Samfund, med støtte fra Globalt Fokus, og på vegne af det danske netværk for Kvinder, Fred og Sikkerhed, en stærk kreds af internationale partnere i København d. 1-2. oktober 2025 til et in-person seminar for at kaste lys over, hvor vi står, og vække håb og handling til fremtidens arbejde for kvinder, fred og sikkerhed. Tak til alle der tog turen til København, heriblandt vores partnere fra The Sex Talk Arabic, MIFTAH, ATHENA Network og LDDF-INJAD. Tak for at dele viden, erfaringer og håb for en mere retfærdig og fredelig verden, og for at være stærkt repræsenteret med jeres perspektiver for kvinder, fred og sikkerhed på Talk Town dagene efter. Kvinderådets direktør Helene Forsberg fortsatte efter gode dage i København med den regionale markering i Jordan, som hun var inviteret til af vores palæstinensiske partnere MIFTAH. Her mødtes kvinderettighedsforkæmpere fra Palæstina, Irak, Syrien, Libanon og Yemen, for at gentænke FN’s Sikkerhedsresolution 1325 på en måde, hvor kvinder i SWANA regionen bliver inkluderet i fredsforhandlinger og lokale aktører bliver sat først. ”Det spinkle skud håb, jeg alligevel har bragt med mig hjem, skyldes mødet med de mange lokale aktører, civile organisationer og andre der bliver ved med vedholdende at arbejde for kvinder, fred og sikkerhed trods enorme personlige risici, og selv når det synes umuligt” fortæller Helene. Tak for invitationen til MIFTAH og aktørerne bag, heriblandt PAX, Oxfam International, War Child, British Embassy Amman, Ministry of Foreign Affairs of the Netherlands, WILPF, ABAAD MENA og de mange lokale organisationer, for deres store arbejde for kvinder, fred og sikkerhed.
TALK TOWN 2024: Et kæmpe tak til alle for en fantastisk festival!

Kære alle jer der deltog til Talk Town 2024 – vores festival for feminisme, køn og ligestilling som i år satte fokus på fundamentale rettigheder under pres. Et kæmpe tak til fordi I kom og var med og var så strålende. Vi er blæst væk over alle jeres kloge, nuancerede, feministiske oplæg, events, workshops, shows mm. og ville allerhelst dele hele viften af højdepunkter skabt af jer, men der er kun plads til dette tilfældige udpluk, som ikke rummer i nærheden af alle stjernestunderne. Festivalen føltes præcist som vi håbede. Som en platform og ramme for vores fælles solidariske arbejde for fundamentale rettigheder både nationalt, i norden, i Europa og globalt, uanset køn, seksualitet, kønsidentitet, klasse, etnicitet, race, alder, højde, vægt, handicap. Uanset hvem vi er, hvordan vi lever og hvor i verden vi bor. En særlig tak til alle jer vores partnere som rejste langt for at være med, tak til jer fantastiske frivillige, som har skabt festivalen sammen med os i Kvinderådet, tak til alle jer fantastisk kloge og gode organisationer, græsrødder, aktivister, erhvervsdrivende, forskere, politikere, kunstnere og kreative feminister i al jeres mangfoldighed for at byde ind. Wow, I var for vilde! Også kæmpe tak til Ungdommens Demokratihus for at lægge smukt hus til og for støtten fra FRi-puljen i samarbejde mellem Globalt Fokus, Nyt Europa, European Parliament, European Women’s Lobby, CISU – Civilsamfund i Udvikling og Nordisk Samarbejde. Vi glæder os allerede helt vildt til Talk Town Festival 2025!
Konference om det kønsopdelte arbejdsmarked

Den 9.-10. september 2023 afholder Kvinderådet en konference i samarbejde med FIU-Ligestilling. Her sætter vi fokus på det kønsopdelte arbejdsmarked og de udfordringer, der er forbundet med kønsopdelingen.
Debatmøde: Kvindekamp i Mellemøsten og Centralasien

Hvordan ser kvindekampen ud i Iran, Afghanistan og Nordsyrien? Kom til debatmøde og bliv klogere og mød kandidat og aktivist Maria Kafeei Zandeh Del, aktivist Manila Ghafuri og ph.d. Mustafa Topal.
Det sker d. 8. marts 2023
Her er din oversigt over arrangementer i anledning af Kvindernes internationale kampdag d. 8. marts 2023!
Webinar: Forsvar dig selv på nettet

Tager du del i den politiske debat? Og vil du gerne blive bedre til at sikre dig i forhold til chikane og trusler på nettet? Så tilmeld dig webinaret “Her Net Her Rights” d. 1. og 2. februar 2023 kl. 18 -21.
Kom til Talk Town 25.-27. maj 2022

Tre dage med talks, kunst, musik og debat. Alt sammen med fokus på køn, ligestilling og feminisme.
Det sker d. 8. marts 2022
Kvinderådet giver dig et overblik over 8. marts arrangementer i hele landet! God kvindernes internationale kampdag.