Yildiz Akdogan valgt som ny forkvinde
Tidl. medlem af Folketinget og nuværende medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Yildiz Akdogan, blev søndag valgt som ny forkvinde for Kvinderådet. Det skete på en ordinær generalforsamling i København, hvor tre kandidater stillede op til posten. “Ligestilling er ikke en kvindesag, men en samfundssag. Der er så mange gevinster at hente ved at bringe alle talenter i spil, ved at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked og ved fx at forebygge kønsbaseret vold og chikane. Det vil jeg arbejde for, bliver tydeligt for enhver”, siger Yildiz Akdogan. “Diversitets-dagsordenen er kommet for blive, det er jeg helt sikker på. Og vi har et momentum, som vi skal holde fast i. Både i forhold til #MeToo, kønsbaseret vold og chikane og samtalen om, hvordan vi får flere kvinder – og i det hele taget større diversitet – ind i de rum, hvor beslutningerne tages og hvor kulturen på arbejdspladser og i organisationer formes. Det momentum skal vi udnytte” “Kvinderådet står stærkt med sine 48 medlemsorganisationer. Vi har en bred og folkelig forankret tilgang til ligestilling, som jeg vil videreføre og bygge videre på”. Foruden Yildiz Akdogan, der blev valgt til forkvinde, blev formand for DM, Camilla Gregersen, valgt til 1. næstforkvinde. Og næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg valg til 2. næstforkvinde i Kvinderådet. Kvinderådet er en paraplyorganisation for 48 medlemsorganisationer, der sammen arbejder for at fremme ligestilling og kvinders rettigheder. Nationalt og internationalt. Læs mere om Kvinderådets arbejde, vedtægter og organisation på www.kvinderaadet.dk Kontakt: Direktør i Kvinderådet Lise Johansen tlf. 25806055
Tre kvinder vil stå i spidsen for Kvinderådet
Søndag d. 27. marts 2022 skal Kvinderådet vælge ny forkvinde. Og der bliver tre kandidater at vælge imellem. Det står klart, efter at fristen for at stille op til posten udløb søndag. Det drejer sig om: Maria J.L. Østergård (Zonta Danmark) Clara Halvorsen (Det Radikale Venstre) Yildiz Akdogan (Socialdemokratiet) Også kampvalg til næstforkvinde-post Der skal også vælges to næstforkvinder. Her genopstiller Camilla Gregersen (DM) som 1. næstforkvinde. Til posten som 2. næstforkvinde er der følgende kandidater: Yildiz Akdogan (Socialdemokratiet) Dorthe Boe Danbjørg (Dansk Sygeplejeråd) Clara Halvorsen (Det Radikale Venstre) Maria J.L. Østergård (Zonta Danmark) Materialer til Generalforsamlingen d. 27. marts udsendes 8 dage før. Her vil du også kunne finde en præsentation af kandidater – til forkvinde- og næstforkvinder samt øvrige styrelses-medlemmer – på Kvinderådets hjemmeside. Kvinderådet er en paraplyorganisation for 48 medlemsorganisationer, der sammen arbejder for at fremme ligestilling og kvinders rettigheder. Læs mere om Kvinderådets arbejde, vedtægter og organisation på www.kvinderaadet.dk Kontakt: Direktør i Kvinderådet Lise Johansen tlf. 25806055
Kvindernes internationale kampdag
[vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]D. 8. marts er Kvindernes internationale kampdag, ligesom d. 1. maj er Arbejdernes internationale kampdag. Kvindernes internationale kampdag har sine rødder i den internationale socialistiske kvindearbejderbevægelse. I dag er d. 8. marts stadig en internationalt udbredt mærkedag. Nogen ser dagen som en fejringsdag for kvindekampens fremskridt eller af kvinder generelt, mens andre, som blandt andet Kvinderådet, har fokus på, at der er tale om en kampdag – for der er stadig masser at kæmpe for! D. 8. marts kan forstås som mange ting og på mange måder. Men det ér og har altid været en kampdag – for kvinder og særligt de mest marginaliserede kvinder i samfundet. Det skal vi have øje for i dag og kvindekampen i dag kæmpes i lige så høj grad intersektionelt som internationalt – d. 8. marts og hele året rundt![/vc_column_text][vc_empty_space][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_single_image image=”6251″ img_size=”full” onclick=”custom_link” img_link_target=”_blank” link=”https://www.arbejdermuseet.dk/8-marts-kvindernes-internationale-kamp/”][vc_empty_space height=”15px”][vc_column_text] Sammen med Arbejdermuseet har vi lavet undervisningsmateriale om 8. marts. Der medfølger kildepakke, en lærervejledning og en podcast, samt ekstramateriale og kilder til yderligere fordybelse. [/vc_column_text][vc_empty_space height=”20px”][vc_message message_box_style=”solid-icon” message_box_color=”sandy_brown” icon_fontawesome=”fas fa-podcast”] Lyt til podcasten her [/vc_message][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text] Historien bag kampdagen II. Internationale, en organisation af socialist- og arbejderpartier fra hele verden, holdt i 1910 kongres i Stuttgart i Tyskland. Her mødtes socialistiske arbejderkvinder til den første internationale socialistiske kvindekongres, der fandt sted på initiativ af tyske Clara Zetkin. På kvindekonferencen grundlagdes Det Internationale socialistiske kvindebureau med Clara Zetkin som leder, med henblik på at skabe en fælles organisation for socialistiske kvinder, og styrke kampen for arbejderkvinders vilkår. Efter 1910 i Stuttgart var den internationale socialistiske kvindebevægelse officiel. 3 år efter, i 1910, fandt den anden internationale socialistiske kvindekonference sted, også på initiativ af Clara Zetkin, og denne gang i København på Jagtvej 69. Jagtvej 69 lagde dengang hus til Arbejdernes Forsamlingsbygning, sidenhen blev det Folkets Hus og det endte sine dage som Ungdomshuset. Konferencen fandt sted d. 26. – 27. august, og her vedtog man blandt andet indstiftelsen af en international kvindedag. “I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer foranstalter de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første linie har agitation for kvindernes valgret til formål. Fordringen må belyses i sin sammenhæng med den socialistiske opfattelse. Kvindedagen må have en international karakter og forberedes omhyggeligt.” – Clara Zetkin Som det fremgår af citatet kæmpede de socialistiske arbejderkvinder blandt andet for stemmeret. Denne dagsorden delte de med den borgerlige kvindebevægelse. Men derudover var det arbejderkvindernes særlige position som både arbejder og kvinder, der optog bevægelsen. Deres kamp var radikalt anderledes fra de mandlige arbejderes, og radikalt anderledes fra borgerskabets kvinder, der nød helt andre økonomiske friheder. Efter vedtagelsen af en international kvindekampdag i 1910 fandt markeringen fra 1911 og frem til 1917 sted på forskellige dage i marts og april. Først i 1917 blev 8. marts fastlagt som en fælles demonstrationsdag, til minde om arbejderkvindedemonstration i 1917 i Skt. Petersborg.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_empty_space height=”30px”][vc_empty_space height=”30px”][vc_single_image image=”4514″ img_size=”medium”][vc_empty_space height=”20px”][vc_column_text] Clara Zetkin (1857-1933) var en tysk socialist og kvinderetsforkæmper. Hun var den ledende skikkelse i den internationale socialistiske kvindebevægelse, og hun stod blandt andet bag den Internationale Socialistiske Kvindekonference i København i 1910, hvor det blev vedtaget at indføre en international kampdag for kvinder. [/vc_column_text][vc_empty_space][vc_empty_space][vc_empty_space][vc_empty_space][vc_empty_space][vc_empty_space][vc_message message_box_style=”solid-icon” message_box_color=”violet” icon_fontawesome=”fas fa-external-link-alt”] Vil du vide mere? Arbejdermuseet Clara Zetkin – et portræt, af Birgitte Possing [/vc_message][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text] Kvindekamp er klassekamp I 1970’erne fik 8. marts efter et par stille årtier efter 2. verdenskrig en renæssance, blandt andet i forbindelse med rødstrømpebevægelsen og et fornyet fokus på kvinders frigørelse. Blandt andet under parolerne “Kvindekamp er klassekamp” og “Kvinder foren jer i kampen for fred, ligeret og fremskridt”.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_empty_space][vc_empty_space][vc_empty_space][/vc_column][/vc_row]
Godt for demokratiet med flere kvinder i kommunalpolitik
Før valget var hver 7. danske borgmester kvinde. Fra 1. januar 2022 er det hver 5. Samtidig er andelen af kvinder i de danske byråd steget fra 33 pct. til 36 pct. Selvom der stadig er langt til ligestilling, er der grund til glæde sig, mener Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund. “Jeg glæder mig over, at det går fremad for ligestillingen lokalt. Det er et sundhedstegn for demokratiet, når både mænd og kvinder er med til at tage beslutningerne. Vi trækker på forskellige erfaringer og det gør beslutningerne bedre. Desuden vidner mangfoldighed i byrådene om, at demokratiet er mere i sync med sine borgere”. “Selvfølgelig er der stadig en del arbejde med, ikke mindst for partierne, der opstiller kandidater og spidskandidater. Det er fx for sløjt, at kun hver 5. borgmester er kvinde. Men udviklingen går trods alt i den rigtige retning og det er det, jeg hæfter mig ved og glæder mig over”, siger Nanna Højlund. Knap 37 pct af de opstillede kandidater til kommunalvalgte var kvinder. Også blandt spidskandidaterne var kvinderne i klart undertal, har en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder vist Kontakt Nanna Højlund tlf. 26723134
Eksterne vederlag i kommunerne går til mænd
På Fyn får mandlige fritidskommunalpolitikere til sammen ti gange så meget i eksterne vederlag som kvindelige kommunalpolitikere. I 4 ud af 10 fynske kommuner får kvinder slet ikke eksterne vederlag. Det viser en opgørelse, som Kvinderådet har lavet. ”Hav øje for køn i konstitueringen”, er budskabet fra forkvinde Nanna Højlund. Ser man bort fra borgmestre og rådmænd, får fynske kvinder i kommunalpolitik til sammen kr. 183.000 i eksterne vederlag om året. Deres mandlige kolleger får til sammen 1,9 mio. Det viser en opgørelse, som Kvinderådet har lavet (Link til Opgørelse over eksterne vederlag) Kvinderådet har også kigget på eksterne vederlag for fritidspolitikere* i 12 andre udvalgte kommuner. Her er billedet det samme: Selvom hvert tredje kommunalbestyrelsesmedlem er kvinde, får mænd mere end ti gange så meget i eksterne vederlag. Blandt de politikere, der får vederlag, er mænds vederlag markant højere end kvinders. ”Det er vigtigt at have øje for køn i konstitueringen. Foruden de eksterne vederlag, går flest borgmesterposter og de bedst betalte udvalgsposter også til mænd. Mænd kan altså bedre leve af kommunalpolitik end kvinder. I det lys er det ikke noget under, at lokalpolitik er så kønsskævt”. Kommunalpolitik er for de fleste kendetegnet ved, at det skal passes oveni almindeligt arbejde og ulønnet arbejde i hjemmet. Vederlag gør det muligt at købe sig fri fra noget af det. ”Når aflønningen er skæv for mænd og kvinder, så giver det dem forskellige vilkår i politik. Kvinder kan i mindre grad skære andet fra”. ”Hvis man for alvor ønsker flere kvinder i kommunalpolitik, er det om at sikre, at de får lige så gode poster og penge som mænd”, mener Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund. Kontakt: Nanna Højlund tlf. 26723134 * dvs eksklusiv borgmestre og rådmænd
Arrangementer KV/RV21
I anledning af kommunal- og regionsvalget d. 16. september og som led i vores kampagne “Tag stilling til ligestilling” afholder vi en lang række arrangementer rundt omkring i landet. Følg med her!
Godt at forældre bliver ligestillet i barselsaftale
Det er en enkel og ligestillet barselsmodel. Sådan betegner Kvinderådets næstforkvinde, Camilla Gregersen den aftale, som her til aften er indgået mellem Regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre, Alternativet og Venstre om barsel. ”Det er grund til at glæde sig: Forældre bliver ligestillet, og vi får regler, der er til at forstå. Det har været et stort ønske fra vores side, at der kommer øremærket barsel, for det er helt afgørende for ligestilling både på arbejdsmarkedet og derhjemme”, siger hun. Dog påpeger hun, at det er et stort minus i aftalen. Nemlig, at de selvstændige ikke bliver omfattet af det nye direktiv fra EU, der øremærker to måneders betalt orlov til hver forælder. ”Vi har netop oprettet en barselsfond for selvstændige, som er møntet på at gøre barsel lettere for selvstændige. Så aftalen kunne godt have omfattet selvstændige, fordi den nye barselsmodel rummer mere fleksibilitet, som kvindelige iværksættere faktisk slet ikke haft før. Det er oplagt at arbejde videre med, hvordan man bedst kan forene livet som selvstændig og nybagt forældre, hvor man kan tage orlov, uanset køn.” Kontakt Camilla Gregersen tlf. 27129233
Praktikant til Kvinderådet
Interesseret i arbejdet med ligestilling, feminisme og kvinders rettigheder? Så søger Kvinderådet praktikanter til foråret 2022. Vi har gang i mange aktiviteter netop nu, og får et travlt forår bl.a. med mange medlemsarrangementer, festivalen Talk Town, internationale partnerskaber og politisk interesse-varetagelse. I 2022 vil der desuden være mange aktiviteter og beslutningsgange i EU, vi skal følge med i og påvirke som paraplyorganisation for 48 organisationer. Som praktikant vil du – afhængig af det fag, du læser og dine interesser – kunne opnå erfaring med flere af de aktiviteter og opgaver. Om dig Vi søger praktikanter, der er under uddannelse, går op i feminisme og ligestilling mellem kønnene, er politisk interesseret, har gode ideer og har lyst til at indgå i et lille arbejdsfællesskab på 7 personer. Derudover er det en fordel, hvis du: Har praktisk erfaring med at lave lokale aktiviteter og arrangementer Er god til skriftligt dansk og behersker engelsk og gerne flere sprog – både mundtligt og skriftligt Kender til kommunikation på sociale medier og kan hjælpe os med at få vores vigtige budskaber ud over rampen Har erfaring med fundraising og projektansøgninger Har en særlig interesse for og viden om EU Du skal kunne arbejde selvstændigt, men vil også hele tiden være tilknyttet en faglig kontaktperson. Du kan som praktikant forvente, at: Blive introduceret til centrale internationale ligestillings- og kvinderettighedskonventioner Få indblik i Kvinderådets politiske interessevaretagelse og koblingen mellem dansk og internationalt ligestillingsarbejde Få viden om international projektstyring og donorrapportering, og erfaring med projektansøgninger og fundraising Få erfaring med SoMe, hjemmeside, artikelskrivning og afvikling af events. Om Kvinderådet Kvinderådet er en paraplyorganisation med 48 medlemsorganisationer, der spænder vidt; fra politiske partier og fagforeninger til erhvervskvindenetværk, handicap- og kvindeorganisationer. Vi arbejder både nationalt og internationalt med ligestilling og kvinders rettigheder. Sekretariatet ligger på Niels Hemmingsens Gade i centrum af København. Lyder ovenstående som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail kvr@kvinderaad.dk (skriv gerne ‘praktikant 2022’ i emnefelt) senest d. 1. november. Vi opfordrer alle til at søge. Mangfoldighed ift. fx køn, alder, kulturel baggrund, seksualitet og kropskapabilitet er en vigtig værdi for os, og vi mener, det er vigtigt, at Kvinderådet afspejler diversiteten i det samfund, vi er en del af. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at skrive til Kvinderådets nuværende praktikanter Bjørk bjoerk.andersen@kvinderaad.dk eller Cicilia cicilia.hansen@kvinderaad.dk – eller ved at ringe til direktør Lise Johansen på tlf. 25806055.
Vigtigt fokus på piger og kvinders rettigheder i åbningstale
I sin åbningstale satte Statsminister Mette Frederiksen i dag fokus på vigtigheden af at forsvare og sikre piger og kvinders rettigheder. Både ude i verden og i Danmark. Hun annoncerede bl.a. at Regeringen vil nedsætte en Kommission for piger og kvinders frihed og rettigheder. Det glæder Kvinderådet. ”Vi er glade for Statsministerens vigtige melding. Kvinder og pigers rettigheder er under pres verden over. Selv herhjemme forhindrer vold, kontrol og chikane hver dag mange piger og kvinder i at udøve deres rettigheder. Det er vigtigt, at Danmark tager den kamp op”, siger Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund. Kvinderådet, der er en paraplyorganisation for 48 medlemsorganisationer, har netop til formål at fremme ligestilling og kvinders rettigheder. Og har en række forslag til, hvad Kommissionen bør kigge på. ”Det handler både om bedre hjælp, støtte og beskyttelse, om bedre uddannelse af fagfolk, om økonomisk uafhængighed og om en generel større bevidsthed om rettigheder og ligestilling i samfundet”, mener Nanna Højlund Hun understreger også vigtigheden af, at Danmark i sin udenrigspolitik og udviklingsbistand har et klart og tydeligere fokus på ligestilling og kvinders rettigheder bl.a. gennem støtte til lokale kvindebevægelser. Kontakt Nanna Højlund: tlf 26723134
Prioritér ligestilling på finansloven
Af Lise Johansen, direktør i Kvinderådet (Bragt i Politiken d. 5. september 2021) I sit udspil til finanslov gør Regeringen et indhug i den i forvejen meget, meget lille penge-kasse, der står ’ligestilling’ og ’ligestillingspolitik’ på. Den skærer, hvor den burde gøre det modsatte. Det seneste års mediebillede har givet mange et foruroligende indblik i den virkelighed, der udspiller sig for mange kvinder på danske arbejdspladser, i studielivet, i politik, i hjemmene under nedlukningerne og ja, på fødegangene. Det handler både om seksuel chikane og vold. Men det handler også om, hvor lidt vi værdsætter det vigtige omsorgsarbejde i vores samfund. Det arbejde, som traditionelt set har været kvindens. Efter Sofie Linde, #EnBlandtOs, samtykkelov, opråb fra de fødende, sygeplejerskekonflikt og ligelønsoprør står det efterhånden bøjet i neon, at ligestilling langt fra er ’mission fuldført’. Vi kan ikke læne os tilbage og vente på, at det kommer af sig selv. Det har skiftende regeringer gjort i flere år, uden meget har ændret sig. Ligestilling og et opgør med strukturel sexisme kræver handling: En stærk og vedvarende indsats hos både myndigheder og civilsamfund, politisk bevågenhed og fokus – og ja, finansiering. Det lægger Regeringens udspil til finanslov slet, slet ikke op til. For det første nævner finanslovsudspillet kun seksuel chikane en gang under Ligestillings- og Beskæftigelsesministeriets område. En gang! Og her er der vel at mærke tale om en bevilling, der allerede er givet til et styrket Arbejdstilsyn. Ligestillingsministeren har tidligere annonceret 14 initiativer, herunder en alliance med relevante NGO´er og organisationer. Og det var bare til en start, sagde Ministeren, da han præsenterede dem. Men han har altså ikke tænkt sig, at det skal koste noget. Det er besynderligt; Kampen mod seksuel chikane kræver jo tydeligvis en helt andet opmærksomhed, end vi har givet den før. Det reelle omfang af krænkelser og seksuel chikane har tidligere været underbelyst, underrapporteret og underprioriteret. Vi kan derfor ikke blot fortsætte ’business as usual’ med enkelte justeringer. Det skal skrues op for indsatsen hele vejen rundt. Med #MeToo blev problemerne oprullet på frivilligt initiativ: Ved kollektiv mobilisering og ved, at mange af fx Kvinderådets 46 medlemsorganisationer stod klar med støtte, hjælp og fællesskaber til dem, der stillede sig frem med deres historier og på den måde tydeligt fik dokumenteret problemet og dets konsekvenser. Et ordentligt set-up skal være på plads fremover; Selvfølgelig med et styrket Arbejdstilsyn. Men også med en bedre overvågning af området og ikke mindst finansiering til civilsamfundets hjælp og støtte. For det andet er det helt fraværende i Finanslovsudspillet at fremme kvinders deltagelse i demokrati, ledelse og beslutningstagning. Et (under-)verdensmål, som Danmark dumper med et brag i alverdens målinger. En prognose[1][1] for det kommende kommunalvalg viser fx, at vi igen får et meget uligestillet lokaldemokrati, også efter 16. november. Billedet kommer ikke til at rykke sig synderligt. I dag er under hver 7. borgmester i Danmark kvinde. Der er dobbelt så mange mænd i byrådene som kvinder. Når jeg fortæller mine udenlandske kolleger det, er de ved at falde ned af stolen. Uden for landets grænser, anses det for at være et væsentligt demokratisk problem. I Danmark er det slet ikke et indsatsområde; Vi har ikke ordentligt undersøgt, hvad barriererne er. Derimod bliver kønsforskningen både beskudt og beskåret af politikerne. Og er blevet det gennem mange år. Så vidt, jeg er bekendt med, er der ikke igangsat væsentlige indsatser for at fremme kvinders deltagelse i politik og beslutningstagning. Forslaget til finanslov nævner det heller ikke. For det tredje ser jeg et helt grundlæggende problem i, at Ligestillingsministeriet – finanslov for finanslov – bliver tømt for indhold og muskelkraft til at kunne drive en ambitiøs ligestillingspolitik. Hvor andre ministerier jonglerer med milliarder, er det på ligestillings-området dårligt nok millioner, vi diskuterer. I hvert fald ikke to-cifrede millionbeløb. Det står i kontrast til, hvad manglende ligestilling årligt koster samfundet. Kigger man alene på, hvad Danmark bruger på kønsbaseret vold i form af sagsbehandling, sundhedsudgifter, sociale udgifter, tabt indtjening og træk på politi- og retsvæsen, så anslår det europæiske ligestillings-institut, EIGE, at der i hvert fald er tale om 35 mia. kroner[2][2] I finanslovs-udspillet er der ikke afsat midler til bekæmpelse af kønsbaseret vold under Ligestillings- og Beskæftigelsesministeriet. Ministeriet skal dog stadig foregive at koordinere indsatsen. Men altså uden nogen muskler eller aktivitet på eget område. Undskyld, men det er altså svært at forestille, at ansvaret for forebyggelse og behandling af andre lige så alvorlige, livstruende og skadelige trusler mod folks sundhed og trivsel var placeret lige så diffust. Med meget varierede tilbud og tilgange til følge, afhængig af hvor i landet, du bor. Hvis der overhovedet findes noget. Et ligestillingsministerium, der kunne sætte sig i spidsen for bekæmpelse af kønsbaseret vold med muskelkraft, pengekasse, egen departementschef og en plan (som kræftplanerne f.eks.) kunne virkelig gøre en forskel. Det er der ingen tvivl om. Og ja, det ville være en god forretning. I det hele taget kunne der skrives meget om, hvor god økonomi, der ville være i at arbejde aktivt for ligestilling: Få skabt job til marginaliserede og ekskluderede kvinder i vores samfund. Sikre ordentlige løn og vilkår for omsorgsarbejdet, så vi får den arbejdskraft, vi har brug for til velfærdsområderne. Modvirke kønsopdelte uddannelser, så arbejdskraften flyder mere frit. Og investere i velfærd – ordentlige vilkår for fødende, ordentlig ældrepleje og nok voksenhænder til børnene – så balancen mellem familie- og arbejdsliv ikke tipper. Og fører til sygemeldinger, nedsat tid og dårlig trivsel. Både forholdene for de fødende og den lavere aflønning af kvindefagene har fyldt debatten i årets løb. På begge områder har de ansvarlige ministre da også erkendt problemerne og sågar indkaldt til forhandlinger og en lønkomite. På begge områder forbliver det dog ved de store ord, for pengene – til for alvor at løse udfordringerne – har de ikke sat af på finansloven 2022. Hvorfor er det, at vi bliver ved med at tro, at ligestillingkommer af sig selv? [3][1] Prognose: Stadig få kvinder i lokalpolitik efter næste kommunalvalg | Institut for Menneskerettigheder [4][2] Gender-based violence costs
