Voldsobservatoriets høringssvar om samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
Høring over forslag til Lov om ændring af straffeloven (samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse). Sagsnummer 2019-731-0062 Det Nationale Voldsobservatorium (Voldsobservatoriet) – et netværk, der udgøres af 31 forskere, uafhængige eksperter og repræsentanter for interesseorganisationer med ekspert- og faglig viden om voldtægt og kønsbaseret vold – har med interesse læst Justitsministeriets forslag til lov om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) og har følgende bemærkninger: Generelle bemærkninger Voldsobservatoriet anser indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse som et stort fremskridt og hilser derfor lovforslaget velkommen. Voldsobservatoriet finder det særligt positivt, at lovforslaget peger på, at der er behov for en væsentlig ændring af straffelovens voldtægtsbestemmelse, så bestemmelsen fremover kommer til at afspejle og tydeliggøre beskyttelsen af den seksuelle integritet og selvbestemmelsesret. Straffelovgivningen er udtryk for samfundets etiske spilleregler, som opstilles for acceptable og uacceptable handlinger for alle køn. Den udtrykker en autoritativ norm for samfundets værdier og standarder for opførsel.[1] En nutidig voldtægtsbestemmelse må derfor ifølge Voldsobservatoriet afspejle den herskende opfattelse af lighed mellem kønnene, som er en grundlæggende værdi i det danske samfund, så anerkendelsen af ligeværd og ligestilling mellem mænd og kvinder kommer til udtryk i såvel politik, lovgivning og i praksis. Voldtægt er dog den mest ensidigt kønsbaserede forbrydelse mod kvinders (seksuelle) integritet og selvbestemmelsesret, idet voldtægt næsten undtagelsesfrit begås af mænd mod kvinder.[2] Voldsobservatoriet finder derfor, at dette bør komme til udtryk i de generelle bemærkninger til lovforslaget og ikke blot i overordnede vendinger i afsnit 4. om ligestillingsmæssige konsekvenser. Samtykke er det internationalt anerkendte og vedtagne grundlag for kriminalisering af voldtægt i CEDAW konventionen og Istanbulkonventionen (Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet) samt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Voldsobservatoriet finder derfor, at indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil bringe dansk ret i bedre overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, som også påpeget i Europarådets ekspertgruppes, GREVIO, evaluering i 2017 af Danmarks efterlevelse af Istanbulkonventionen. I samme sammenhæng fremsatte GREVIO andre kritikpunkter vedrørende dansk voldtægtslovgivning, som Voldsobservatoriet dog savner inddraget og vil opfordre Justitsministeriet til at indføre i lovforslaget, jf. nedenfor under strafniveau.[3] Samtykke Af lovforslaget (s. 18) fremgår Justitsministeriets definition af samtykke, hvilken lyder således: ”Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation”. Voldsobservatoriet hilser denne definitionen velkommen og bemærker samtidig, at definitionen er identisk med de definitioner af samtykke, der findes i henholdsvis Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 2 samt mindretallets lovudkast i Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse (betænkning nr. 1574).[4] Voldsobservatoriet opfordrer imidlertid til, at straffelovens § 216, stk. 1, udformes, så definitionen af samtykke fremgår direkte af lovbestemmelsen, så denne lyder: ”For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.” Vedr. terminologien i lovforslagets almindelige bemærkninger foreslår Voldsobservatoriet, at udtrykket ’et samtykke’ erstattes af ’samtykke’ eller ’at samtykke’. Brugen af begrebet ’et samtykke’ som et substantiv indikerer, at samtykket gives engangsvis. Formuleringen ’samtykker’ som et verbum eller ’med samtykke’ gør derimod begrebet kontinuerligt. Sidstnævnte understreger forståelsen af, at samtykke ikke er en enkeltstående handling men en proces, som er en del af den seksuelle aktivitet. Da voldtægt består af en sekvens af handlinger, må samtykke som konsekvens heraf opfattes som en proces, hvilket også understøtter lovforslagets forståelse af samtykkebegrebet. Under Justitsministeriets bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1 (s. 29) fremgår: ”Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering.” Voldsobservatoriet finder denne beskrivelse formålstjenlig, men foreslår samtidig, at der hertil tilføjes yderligere bemærkninger. Af hensyn til retsanvendelsen hos politi, anklagemyndighed og domstole vil det være hensigtsmæssigt, at det anføres, at samtykke kan komme til udtryk i ord, lyde eller handlinger, der positivt tilkendegiver lyst til at være en del af den seksuelle aktivitet. Hertil bør også tilføjes, både at samtykke er en proces, som foregår under den seksuelle aktivitet, og at der ikke stilles krav om, at samtykke skal komme til udtryk på en prædefineret direkte verbal eller anden bestemt måde. Samtykke skal efter voldtægtsbestemmelsen således bedømmes ud fra en konkret og samlet vurdering af hændelsesforløbet og de kontekstuelle forhold, som anses for betydningsfulde for hændelsesforløbet, så som f.eks. forhold, der betinger vurderingen af frivillighed eller magtforhold. Voldsobservatoriets finder, at en sådan konkretisering af bemærkningerne til § 1 vil udgøre en vejledning af betydning for de retsanvendende myndigheders praksis. Definition af samleje Voldsobservatoriet noterer sig, at Justitsministeriet i lovforslaget forudsætter, at ”samleje” ikke ændres med forslaget og således som efter gældende ret omfatter vaginalt og analt samleje. I Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 1, a, defineres samleje som vaginal, anal eller oral penetration af en anden persons krop. Inddragelse af oral penetration i definitionen af samleje udgør en nutidig og almindelig forståelse af samlejebegrebet. Det bemærkes også, at uønsket oral penetration af forurettede oftest opfattes som voldtægt på lige fod med vaginalt og analt samleje med de samme psykiske eftervirkninger til følge. Voldsobservatoriet opfordrer derfor til, at definitionen af samleje i lovforslaget udvides til også at omfatte oral penetration, jf. også Istanbulkonventionen. Tilregnelse Justitsministeriet tilslutter sig i lovforslaget Straffelovrådets anbefaling om at udvide anvendelsesområdet for straffelovens § 216, og at der fortsat stilles krav om forsæt i relation til alle elementer i gerningsindholdet (2.1.3.4., s. 21-22). Voldsobservatoriet deler Justitsministeriets opfattelse. I henseende til tilregnelsen vil en præcisering af, hvordan gerningspersonens forsæt fremover skal vurderes, være væsentlig. Forskning inden for området viser[5], at voldtægt bl.a. foregår ved, at gerningspersonen udviser ligegyldighed over for forurettedes manglende samtykke. En sådan adfærd må efter Voldsobservatoriets opfattelse tilregnes gerningspersonen som forsætlig. Voldsobservatoriet opfordrer på den baggrund til, at det tydeliggøres, at forsætsbedømmelsen skal ske ud fra samme målestok som ved andre forbrydelser, herunder også inddrage den laveste forsætsgrad (dolus eventualis), og at dette gøres klart i bemærkningerne til lovændringen. Strafniveau
Lønforskelle kalder på ligestillet barsel og højere løn til kvindefag
En ny rapport fra VIVE undersøger “Den `uforklarede´ del af forskellen på kvinder og mænds timeløn”. Men udover at slå fast, at bruttolønforskellen er 14,4 pct, gør rapporten os ikke klogere på de enkelte dele af forskellen, mener Kvinderådets direktør Lise Johansen. Tværtimod. ”Tidligere undersøgelser af lønforskellene har fx givet os et nogenlunde billede af, hvor stor lønforskellen er for en mand og en kvinde, der laver det samme, med samme uddannelse og lige lang arbejdserfaring. Det gør den nye rapport ikke. Den mudrer billedet”. I den nye rapport har VIVE lavet et nyt analyse-design, hvor faktorer, der hænger tæt sammen med dit køn inddrages som forklaring på lønforskellen. Fx om dine kolleger er kvinder og dit fravær ifm. barsel. ”Med det her nye design, kunne VIVE lige så godt have puttet køn ind i modellen som forklaring på lønforskellen. Eller skostørrelse”, mener Lise Johansen. Undersøgelsen er bestilt af Beskæftigelsesministeriet og det bekymrer Kvinderådet. ”Store dele af forskellen mellem kvinder og mænds timeløn bunder jo i urimeligheder, der knytter sig til dit køn. Nu har politikerne så bedt statistikere om at forklare lønforskellen med de selv samme urimeligheder. Det bekymrer mig. Det gør selvfølgelig den såkaldte “uforklarede” lønforskel mindre, men man skal ikke lade sig narre: Problemerne er de samme”, siger direktør i Kvinderådet, Lise Johansen. Øremærket barsel, mere lønåbenhed og højere løn til kvindefagene Kvinderådet peger på, at der skal laves nye barselsregler, så kvinderne ikke bliver straffet på lønnen for at gå på barsel. Det er især et problem på det private arbejdsmarked. ”Den barselslov, vi har i dag, skaber en forventning om, at det kun er mødre, der tager lang orlov. Reglerne for barsel og orlov må ændres, så de rimer bedre på moderne, ligestillet forældreskab og så forventningen i fremtiden er, at både kvinder og mænd tager orlov, når de bliver forældre”, siger hun. Hun peger samtidig på, at der er meget lidt åbenhed om løn på de danske arbejdspladser. Det gør det svært at checke, om man rent faktisk får ligeløn. Endelig er det tydeligt – både fra VIVEs rapport og tidligere undersøgelser – at det arbejde, som kvinder udfører, aflønnes lavere end det arbejde, som mænd udfører. Det skal der gøres op med. ”Lønnen til kvindefagene skal op, ikke mindst i lyset af COVID19. Det er svært at se, hvordan vi som samfund skulle klare denne pandemi uden de vigtige – men alt for lavtlønnede – kvindefag i front” Kontakt: Lise Johansen tlf. 25806055
Kvinderådets bemærkninger til høring vedr. lov om ændring af barselsudligningsloven
Kvinderådet hilser ændringerne af barselsudligningsloven velkomne. Det gør vi, fordi en barselsfond for selvstændige vil fjerne barrierer for kvindeligt iværksætteri. Samtidig vil den give mænd med egen virksomhed større incitament til at holde orlov, når de bliver fædre. Generelle bemærkninger Tal fra Erhvervsstyrelsen (2018) viser, at kun hver 4. iværksætter er kvinde. Særligt unge kvinder mangler i statistikken, viser en særkørsel, som SMV Danmark fik lavet sidste år fra Danmarks Statistik. Udsigten til at stifte familie og dermed skulle klare sig en lang periode på barselsdagpenge (uden lønkompensation) er formodentlig en af forklaringerne på, hvorfor yngre kvinder vælger tilværelsen som iværksætter fra. Det er derfor vores overbevisning, at en barselsfond for selvstændige er en vigtig forudsætning for at øge kvindeligt iværksætteri. Samtidig viser undersøgelser[1], at mænd, der er selvstændig erhvervsdrivende, hører til blandt dem, der holder kortest orlov, når de bliver fædre. Det taler også for at oprette en barselsfond for selvstændige; så mænd med egen virksomhed ikke oplever stor lønnedgang ved fædre- og forældreorlov. En barselfond for selvstændige vil ikke blot give fædre med egen virksomhed et incitament til at tage mere orlov; Fonden er også et vigtigt tiltag set i lyset af, at Regeringen snart skal implementere et EU-direktiv, der øremærker to måneders forældreorlov til fædre. Og dermed også fædre med egen virksomhed. Specifikke bemærkninger I Kvinderådet forstår vi udformningen af fonden på den måde, at du kan få kompensation fra fonden, hvis du er selvstændig som din hovedbeskæftigelse. Det er ikke et krav, at du skal have indbetalt til fonden som selvstændig erhvervsdrivende i forudgående regnskabsår. Det er en udformning, vi bifalder: Mange er almindelige lønmodtagere, inden de tager springet ud i at blive selvstændige på fuldtid. For lønmodtagere er der således allerede indbetalt til en barselsfond i andet regi. Vi anser det derfor at være den rigtige udformning af sådan en fond; Overgangene mellem forskellige dele af arbejdsmarkedet skal så vidt muligt være uden barrierer og være forbundet med mindst mulig risiko. Det er i alles interesse. Af stk. 3 fremgår det, at Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor den pågældende er berettiget til at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden for private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 3. Her afventer vi i Kvinderådet, at regeringen implementerer EU’s direktiv om balance mellem familie og arbejdsliv, der øremærker to måneders forældreorlov til fædre. Her er det selvfølgelig forventningen, at der sikres refusion til begge forældre i en periode, der som minimum dækker de perioder, der er øremærket jf. direktivet. Af bemærkningerne fremgår det på side 4, at ønsket med en barselfond for selvstændige har været at forbedre lønkompensation i forbindelse med barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder. Vi går ud fra, at lønkompensation under fædreorlov også er mulig? Endelig ser vi frem til en evaluering af lovændringerne. Og til en kommende drøftelse af eventuelle justeringer fx så en sådan ordning også i fremtiden ville kunne omfatte kombinatører. [1] LO (2016): Fakta om fædrebarsel.
Nye ansigter i Kvinderådets ledelse
Kvinderådet har netop afholdt generalforsamling og har bl.a. valgt nye medlemmer af sin styrelse. Formand for Dansk Magisterforening, Camillia Gregersen er valgt som ny næstforkvinde for Kvinderådet sammen med nuværende næstforkvinde Line Gessø Storm Hansen fra Dansk Sygeplejeråd. “Ligestilling skal højere op på den politiske dagsorden, for det har stået i stampe alt for længe. Jeg er glad for, at ligestilling og sexisme aktuelt bliver taget mere alvorligt, og det er en glæde for mig at skulle arbejde for større ligestilling i samfundet som del af Kvinderådet”, siger Camilla Gregersen. Flere nye ansigter og medlemmer Ud over næstforkvinderne blev følgende nye styrelsesmedlemmer valgt: Clara Halvorsen fra det Radikale Venstre, Mette Marie Yde fra Danner, Mona Savran fra Kvindelige Lægers Forening, Juliane Neiiendam fra Virksomme Kvinder, Karen-Lisbet Jacobsen fra Soroptimsterne International og Lone Randi Faber fra IDA Forkvinde for Kvinderådet, Nanna Højlund ser frem til samarbejdet med de nyvalgte: ”Kampen for et ligestillet samfund, ja, en ligestillet verden har brug for stærke stemmer. Jeg er glad for, at vi har et hold i spidsen af Kvinderådet, der kan bringe sin store viden og erfaring i spil fra mange forskellige fagområder; lige fra arbejdsmarkedet til sundhed og politik. Det gør vores fælles stemme endnu stærkere”. På generalforsamlingen optog Kvinderådet også tre nye medlemsorganisationer: Danske Handicaporganisationer (DH), Nyt Europa og Foreningen Feministisk Forandring. Kontakt: Direktør i Kvinderådet Lise Johansen tlf. 25806055
Kvinderådet til Ligestillingsminister: Ny kultur nødvendig
Kvinderådet er sammen med en række kvinder fra medieverdenen i dag inviteret til møde med Ligestillingsminister Mogens Jensen. Det sker efter, at studieværten Sofie Linde – og senest over 1600 af hendes kolleger – har stillet sig offentligt frem og sat fokus på problemet med seksuel chikane og sexisme. ”Det her momentum skal bruges til at skabe en ny kultur på de danske arbejdspladser”, udtaler Nanna Højlund, forkvinde for Kvinderådet. Hun er glad for, at Ministeren har inviteret til dialog. Både med de kvinder, der har stillet sig frem, med kvindeorganisationerne og med arbejdsmarkedets parter. For mange aktører skal være bærere af en ny kultur, hvis det skal lykkes. Gryden skal holdes i kog ”Seksuel chikane sker i høj grad, hvor en sexistisk kultur gør det muligt. For mig er det åbenlyst, at særligt ledelsen på de danske arbejdspladser har lektier for. Deres ansvar for at forebygge chikane skal gøres klarere”, mener Nanna Højlund. Hun mener dog samtidig at man skal passe på med at pege én ting ud og så tro, at problemet er løst. At ændre en kultur kræver mere end det. ”Nu er gryden i kog og vi må for gud skyld ikke tage den af blusset. Vi oplever for første gang virkelig en vilje til at gøre op med den sexistiske kultur på arbejdspladserne. Det er fantastisk. Min fornemmelse er dog, at folk stadig ikke ved, hvor de skal henvende sig med deres oplevelser – som offer eller vidne til krænkelser og sexistisk kultur. Vel at mærke uden at sætte deres karriere eller jobsikkerhed over styr”. På mødet med Ministeren vil Kvinderådet derfor bl.a. have fokus på, at der skal være tilbud om hjælp, rådgivning og vejledning, der dækker alle dele af arbejdsmarkedet. Kontakt: Nanna Højlund, forkvinde. Tlf. 26723134
Kvinderådets generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes DIGITALT tirsdag d. 22. september 2020 kl. 16:30 – ca. 18:30 Den kan streames via dette link: https://event.webstream.dk/kvinderaadet2020 Stemmeafgivning sker via link, som tilmeldte og stemmeberettigede modtager pr. mail. Program Kl. 16:30 Velkomst ved Nanna Højlund, forkvinde ca. Kl. 16:45 Generalforsamling Valg af dirigent Valg af stemmeudvalg Beretning om Kvinderådets arbejde (læs den skriftlige beretning her ) Godkendelse af regnskab for 2019 Fremlæggelse af budget 2020 til orientering Fastsættelse af kontingent Valg af for 1. næstforkvinde og 2. næstforkvinde Valg af øvrige styrelsesmedlemmer Valg af suppleanter Valg af revisorer og suppleant for disse Indkomne forslag Eventuelt
Samtykkelov er historisk vigtig for ligestillingen
I dag er Regeringen, SF, Enhedslisten og det Radikale Venstre blevet enige om at lave en ny voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke. Det glæder Kvinderådet, som kalder en samtykkelov for historisk vigtig for ligestillingen mellem mænd og kvinder. ”Egentlig er det er såre-simpelt: Med en samtykkelov slår man fast, at sex er gensidigt. Når du har sex, skal begge to selvfølgelig være med på det,” fortæller Nanna Højlund. ”Mange tænker nok ”Er det bare det?”. Og ja, det er det. I en ligestillings-målestok er ændringen dog både stor og banebrydende. Den gør det nemlig klokke-klart, at du selv ejer retten til din egen krop og dit eget ”ja” til sex; Et “ja” enten udtrykt i ord eller handling”. Kulturændring er vigtig Nanna Højlund håber på, at en samtykkelov vil skubbe på en nødvendig kulturændring og forhåbentlig føre til færre overgreb i fremtiden: ”Jeg håber en samtykkelov vil betyde, at vi bliver mere opmærksomme på hinanden. Og får større respekt for hinandens seksuelle selvbestemmelse”. Sammen med en række andre organisationer og voldtægtsoverlevere, har Kvinderådet længe sat fokus på behovet for at ændre lovgivningen omkring voldtægt. Det Kriminalpræventive Råd skønner, at mere end 6.700 kvinder årligt bliver voldtaget eller forsøgt voldtaget. Kun omtrent 1.300 anmelder det. I 2018 blev 69 dømt. Kontakt: Nanna Højlund, forkvinde tlf. 26723134
Barselsfond vil fjerne benspænd for kvindelige iværksættere
Regeringen har i dag præsenteret et forslag til ny barselsfond for selvstændige. Og det glæder Kvinderådet, som har været med til at presse på for sådan en barselsfond. Vi glæder os til at gennemgå forslaget, og til at barselsfonden bliver en realitet”, siger Kvinderådets direktør, Lise Johansen. “Vi har alt for få kvindelige iværksættere, som situationen er i dag. Og vi kan se, at det særligt er de unge kvinder, der holder sig tilbage med at realisere deres gode ideer. Det er ærgerligt. En barselfond vil uden tvivl fjerne et stort benspænd for dem”. Seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 8 pct. af nye virksomheder bliver startet af kvinder under 35 år. Samlet set bliver hver fjerde nye virksomhed stiftet af en kvinde (2017). I 2012 var det hver tredje virksomhed. Kontakt: Lise Johansen, tlf 25806055
Samtykke er næste skridt i ligestillingskampen
Af Nanna Højlund, forkvinde i Kvinderådet (Bragt i Netavisen Pio d. 14. august 2020) Kvinders ret til at stemme og stille op ved valg. Kvinders ret til uddannelse, job og ligeløn. Og kvinders adgang til prævention og abort. Det er rettigheder, de fleste danskere i dag tager for givet. Faktisk så meget, at vi helt kan glemme, at det var rettigheder, som progressive politikere og kvindebevægelse sammen måtte kæmpe rigtig, rigtig hårdt for. Ofte over årtier og generationer; fordi – modsat mange andre politiske områder – var det ikke holdninger, de kæmpede imod, men derimod fordomme og påstande om køn og biologi, der ikke var belæg for. Dr. Phil. Birgitte Possing har i sin bog ”Argumenter mod kvinder” vist, hvordan kvinders ret til at stemme og være valgbare f.eks. blev mødt af argumentet om, at kvinder mangler ”logisk sans” og kun går op i ”hjerteanliggender”, hvorfor de ikke kunne beskæftige sig med politik. Retten til uddannelse og erhverv blev mødt med argumentet om, at det ikke er ”sundt for kvindekroppen” at sidde i ubekvemme møbler med dårlig belysning i skolerne; hun er derimod ”skabt til” husførelse. En af de nyere kampe herhjemme handler om retten til sin egen krop – eller rettere, retten til selv at kunne bestemme, om man vi have sex. Og her møder vi dem igen: Fordommene om køn, denne gang om kvinders seksualitet. Ny voldtægtsbestemmelse Det anslås, at mellem 6.700 og 24.000 kvinder årligt bliver voldtaget eller forsøgt voldtaget. I 2018 blev kun 69 dømt for voldtægt. 69! En omfattende gennemgang af henlæggelser og sager, som Amnesty International har lavet, viser, at beviser for fysisk vold og modstand er afgørende både for, om sagen blev rejst og for om der bliver fældet dom. Groft sagt kan man sige, at med jura-briller er en kvindes krop tilgængelig for sex medmindre hun sætter sig til modværge! Det er åbenlyst et problem. For det første, fordi det er en almindelig reaktion, at kroppen simpelthen kan ”fryse” i chok eller angst, og man derfor forholder sig passivt under overgrebet. Egentlig er det også logisk, at man i en situation, hvor man er bange, chokeret eller føler overrumplet ikke gør noget, der kunne optrappe faren som at råbe op eller gøre modstand. For det andet betyder fokus på modstand, at dem, der har været udsat for voldtægt, kan udvikle en selvbebrejdelse, som er destruktiv for deres helingsproces. De kan stille spørgsmål til deres eget ansvar på trods af, at voldtægten er begået mod dem og uden respekt for deres lyst og vilje: Sagde jeg ”Nej” højt nok? Tydeligt nok? Var min kjole for kort? ”Alle, der har oplevet at møde et menneske, der har været udsat for voldtægt, ved, hvor alvorligt det er. Det giver ar for livet. Traumer, som sætter sig i krop og sjæl. Og for nogle endda med en uhyggelig selvbebrejdelse”. Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun i februar begrundede, hvorfor Danmark skal have en ny voldtægtsbestemmelse. Jeg kan kun give hende ret. Naturligt, at kvinder er passive?? Men til trods for, at et politisk flertal for en ny voldtægtsbestemmelse nu er på plads – også for en såkaldt ”samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse – er Justitsministeren gået i tænkeboks. Det skyldes formodentlig, at flertallet i Straffelovrådet, som har afgivet sin betænkning til ham, er betænkelige ved en samtykkelov. Seksuelt samtykke vil sige, at man sikrer sig at den, man gerne vil have sex med, også gerne vil. Det kan man gøre enten aflæse ved den andens engagement (kysser hun tilbage?, er hun på? etc) eller hvis man er i tvivl; Simpelthen ved at spørge undervejs. Med en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse har du med andre ord ikke adgang til en andens krop med mindre, du så at sige ”er inviteret indenfor”. Det er der intet hokus pokus i, sådan er det også, hvis det er dit hjem, det handler om. MEN, men, men; mener Straffelovrådets flertal, en samtykkelov kan medføre en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd som er både ”naturlig og sædvanlig”; Dvs. hvor du har sex med en kvinde, der er uengageret og passiv. Jeg tillader mig her at undre mig over, at Straffelovrådets flertal, der hovedsageligt består af jurister (og ja, overvejende midaldrende mænd) bygger deres argumentation op omkring, at kvinder er seksuelt mere passive. Og at denne ”formodning om frivillighed” som passivitet åbenbart kan være udtryk for, gør, at man ikke altid behøver at sikre sig, at hun er med på den?? Som så mange gange før, afsporer sådan en køns-konservatisme (baseret på rene fordomme) debatten. Pludselig taler vi om, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en trussel mod ”kedelig onsdags-sex” med lillemor hjemme i privaten. Præcis som mange engang mente, at kvinders politiske og økonomiske rettigheder ville forstyrre husfreden. Tro mig – hvis du ellers respekterer din partner som selvstændigt individ med egne holdninger, eget værd og vilje (også til at have sex!), så er hverken stemmeret, økonomisk selvstændighed eller samtykkelov svært at forholde sig til. Fokus fra NEJ til JA Til gengæld er en samtykkebaseret voldtægtslovgivning et vigtigt next step i ligestillingskampen for de kvinder og unge piger, der ikke mødes med dén respekt og ligestilling. DR’s dokumentar-serie om rapperen Tessa kan give et indblik i den verden. Hun beskriver, hvordan hun som udsat ung fra tolvårsalderen flere gange er blevet presset til ”sex” uden hverken at råbe op eller gøre modstand. Hun beskriver tilmed en episode, hvor hun rent faktisk forsøgte at sige fra over for en gruppe af drenge, der på skift havde ”sex” med hende. Hun sagde nej i starten, men kunne ikke blive ved. Vi ved også, at kvinder i voldelige parforhold – eller tvangsægteskaber for den sags skyld – over tid oplever at miste sin seksuelle selvbestemmelse og kan opleve at må underkaste sig sin partners seksuelle lyst og vilje – og så at sige ”stå til rådighed”. Her er det ikke en mulighed at ”sige fra”, selvom det selvfølgelig er den ønskelige situation. Det er det heller ikke altid, hvis du er bange, chokeret, forskrækket, usikker, fysisk underlegen,
Kronik: Voldtægtslov skal baseres på samtykke. Frivillighed er ikke nok
Af Det Nationale Voldsobservatorium (Kronik bragt i Altinget 26. juni 2020) Justitsminister Nick Hækkerup har udbedt sig en tænkepause i forhandlingerne om en ny lovgivning om voldtægt. Flertallet for en lov baseret på samtykke er ellers på plads. Det samme er opbakningen fra Statsminister Mette Frederiksen. Som national ekspertgruppe inden for voldsområdet – herunder seksuel vold – kender vi til problemerne med den nuværende lovgivning, både fra forskning og fra arbejdet med voldsramte kvinder. Det er vores klare anbefaling at gøre samtykke til et centralt begreb i en ny voldtægtsbestemmelse. Den nuværende lov svigter ofre På grund af et stort mørketal kan det være svært at opgøre omfanget af voldtægter i Danmark. Justitsministeriets Offerundersøgelse peger på, at voldtægtshyppigheden er steget. I 2019 angav 2,2 pct af kvinderne i undersøgelsen, at de havde været udsat for en voldtægt eller forsøg på voldtægt inden for de sidste fem år. Det svarer til ca. 10.000 kvinder om året. I 2019 var der ifølge Det Kriminalpræventive Råd ca. 1300 anmeldelser af en voldtægt eller voldtægtsforsøg på en person over 15 år. I kun 79 af sagerne faldt der dom. Amnesty International Danmark har gennemgået 353 henlæggelser ved politiet fra 2017 til maj 2018, ligesom de har analyseret 94 domme for seksualforbrydelser fra maj 2017 til maj 2018. De henlæggelser og domme viser, at beviser for fysisk vold og modstand var afgørende både for, om sagen blev rejst og for domfældelsen. Det er problematisk. For det første er det vores erfaring, at mange, der udsættes for voldtægt, ikke sætter sig til modværge. Det er en almindelig reaktion, at kroppen simpelthen kan ”fryse”, og man derfor forholder sig passivt under overgrebet. Forskning viser også, at normative afvisninger kan anvendes inden og i forbindelse med en voldtægt. Det kan være at komme med undskyldninger for ikke at ville have sex med personen, fjerne deres hænder, eller sige, man ikke har lyst. Det er afvisninger, som i enhver anden sammenhæng vil forventes af udløse respekt. I forbindelse med voldtægt, hvor personen eller personerne, som begår voldtægten, ikke respekterer de normative afvisninger, kan det medføre et chok, fordi kvinden bliver overrumplet over situationens drejning. For det andet betyder fokus på fysisk modstand, at dem, der har været udsat for voldtægt, kan udvikle en selvbebrejdelse, som er destruktiv for deres helingsproces. De kan stille spørgsmål til deres eget ansvar på trods af, at voldtægten er begået mod dem og uden respekt for deres lyst og vilje. ”Alle, der har oplevet at møde et menneske, der har været udsat for voldtægt, ved, hvor alvorligt det er. Det giver ar for livet. Traumer, som sætter sig i krop og sjæl. Og for nogle endda med en uhyggelig selvbebrejdelse,”sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun i februar begrundede, hvorfor Danmark skal have en voldtægtsbestemmelse, der bygger på samtykke. Det er også vores erfaring. Alt for vidtgående opfattelse af sex Endelig er der det problem med den nuværende voldtægtsbestemmelse, at dét, der opfattes som sex, er alt for vidtgående. Vi ser i vores arbejde skadevirkningerne af dette; Andre kan for eksempel få et indblik i det gennem DR’s dokumentar-serie om rapperen Tessa. I den beskriver Tessa, hvordan hun fra tolvårsalderen flere gange er blevet presset til ”sex”. Hun beskriver for eksempel en episode, hvor hun forsøgte at sige fra over for en gruppe af drenge, der på skift havde ”sex” med hende. Hun sagde nej i starten, men kunne ikke blive ved. Når hun fortæller om de ar på sjælen, som oplevelserne har givet hende, er det en bekræftelse på, at det ikke har været samtykkende sex – men overgreb, hun har været udsat for. Tessas erfaringer ligner meget dem, vi møder i vores arbejde som praktikere og forskere. Med en ny voldtægtsbestemmelse har vi en mulighed for – som samfund – at skabe en anden fælles forståelse for, hvad vi bør opfatte som sex, og hvad vi bør opfatte som voldtægt. En forståelse, der dels kan have præventiv effekt; Dels vil stemme bedre overens med, hvordan henholdsvis sex og overgreb opleves og har af konsekvenser for de berørte. Og dels bedre kan understøtte kønnenes ligestilling. Det sidste er vigtigt at nævne, fordi seksuel vold i uforholdsmæssig grad rammer piger og kvinder og begås primært af drenge og mænd.* Samtykke vs. frivillighed Et enigt Straffelovråd anbefaler da også, at den nuværende voldtægtsbestemmelse ændres. Det strafbare område skal udvides, mener de samstemmende. Uden at der rokkes ved retssikkerheden for den tiltalte. Dog er medlemmerne af Rådet uenige om, hvorvidt en ny bestemmelse skal basere sig på ”frivillighed” eller ”samtykke”. Vi anbefaler det sidste. Dem, der støtter en ”frivillighedsbaseret” bestemmelse, skriver i deres bemærkninger, at kvinder nogle gange er helt passive i et seksuelt forhold, og at det derfor må bero på en konkret vurdering, om passivitet er udtryk for frivillighed eller ufrivillighed. Denne formodning for frivillighed gør, at det forventes, at kvinden skal sige fra.** Det er bekymrende. Vi mener ikke, man kan formode, at en kvindes passivitet er udtryk for frivillighed. Fra forskning og praksisnært arbejde med kvinder i voldelige parforhold, ved vi, at muligheden for at bestemme over sin egen seksualitet, og hvem og hvornår nogen skal have adgang til ens krop, ikke altid er til stede, når man befinder sig i en ulige magtrelation. Lever man for eksempel i et voldeligt parforhold, befinder man sig i en særlig sårbar position, hvor man over tid oplever at miste sin seksuelle selvbestemmelse og kan opleve at må underkaste sig sin partners seksuelle lyst og vilje – og så at sige ”stå til rådighed”. Her er det ikke muligt at ”sige fra”. At passivitet kan være en formodning for frivillighed, opfatter vi som ensidigt og vil medføre en risiko for, at den ene part bliver genstand for den anden parts behovstilfredsstillelse. For os at se må det være en forudsætning, at en kvindes ønske om at deltage i samleje ikke blot kommer til udtryk gennem passivitet eller ”uengagement”***, men at der må foreligge en eller anden form for fysisk eller verbal positiv tilkendegivelse af at ville
