Livestream – Grundlovsdag: Ingen demokrati uden ligestilling
Kvinderådet afholder sammen med Institut for menneskerettigheder og Kvindemuseet grundlovsdag online. Følg med 5. Juni kl. 10.
På tide med ligeværd til kvindefagene
Af Nanna Højlund, forkvinde Kvinderådet (Bragt i Fyens Stiftstidende d. 1. maj) Under corona-krisen har rigtig mange lønmodtagere bidraget til at holde hjulene i gang. Både bag skærmene derhjemme, på byggepladser, i transportbranchen og på fabrikker. Alle har de løftet en vigtig opgave for samfundet og i økonomien. Der har også været grupper, der har udmærket sig ved at være helt i front i denne her tid; faggrupper med meget borgerkontakt, hvilket er lig med en ekstra stor risiko for smitte – ikke bare af dem selv, men også af andre omkring dem. Dem, jeg taler om, er bl.a. dem, der sidder ved kassen i Brugsen, dem, der gør rent blandt borgere, dem, der støtter vores forældre og bedsteforældre på plejehjemmet, dem, der har taget sig af nødpasningen af børn, dem, der hjælper de udsatte og dem, der behandler vores syge på hospitalerne. Der er flere fællestræk ved fagene i front. Kritiske funktioner, vi er dødafhængige i en tid som nu. Men det er også andre fællestræk: Det er fag med mange kvinder. Servicefag. Det er fag, som det er vanskeligt at rekruttere nok folk til, som er underbemandet. Det er fag, som traditionelt set er undervurderet i økonomien – og som ja, er underbetalte set i forhold til lignende fag, som mange mænd arbejder i. Min pointe er, at situationen nu bør kunne ruske op i synet på fagene i front, dem som mange også kalder ”kvindefag”. Aldrig før har det været så tydeligt, at rengøring redder liv. Mange års underprioritering og undervurdering af netop det arbejde forfølger os nu. Det er også tydeligt, at én pædagog på arbejde betyder, at otte forældre kan arbejde mod fire forældre under nedlukningen. Det er i hvert fald tankevækkende, at det var det første, der blev åbnet for i Danmark – vuggestuer, børnehaver og skole for mindre børn – netop fordi de såkaldte ”dynamiske effekter” af børnepasning og undervisning er så markante; Det frigiver simpelthen arbejdskraft til andre dele af arbejdsmarkedet. For slet ikke at tale om værdien af ældrepleje og sundhedsvæsen. Hvor det før var økonomer, der dikterede ”nødvendighedens politik” er det nu sundhedsmyndighederne. Vi har lukket store dele af arbejdsmarkedet ned for at sikre os, at sundhedsvæsnet ikke bryder sammen, fordi gør det det – ja, så betyder det for alvor økonomisk krise. Se bare på Italien og på USA. Det bør da mane til eftertanke; ikke mindst i forhold til værdien af velfungerende velfærd, af servicefagene og fagene i front. Jeg hører tit argumentet om, at de såkaldte kvindefag er lavere lønnet, fordi de – som offentligt ansatte – har vekslet løn for goder som barsel og fravær når børnene er syge. Det er dog ikke hele sandheden. VIVE udkom i efteråret med en undersøgelse, som viste, at 10 pct. flere kvinder i et fag betyder, at lønnen falder med 4 pct. Det var et fænomen, som de kunne påvise både i den offentlige og private sektor. Jeg kan også tilføje, at fænomenet med undervurderingen af det arbejde, som kvinder traditionelt har udført, ikke kun findes i Danmark, men verden over. I både offentlig og privat sektor. Det bør vi gøre op med. Vi skal have skabt ligeværd mellem de traditionelle kvindefag og mandefag. For som sagt løser alle en vigtig funktion og er en forudsætning for hinanden; ingen fag er på den måde andre overlegne. Nogle gange må nogle fag holde for, andre gange er det andre. Ligeværd handler om, at fagene skal aflønnes lige efter skelen til objektive kriterier som ansvar, krav til kvalifikationerne i faget, efterspørgslen etc. – ikke til fagets køn. Vi bør i det hele taget gøre op med kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. En så skarp opdeling mellem mandefag og kvindefag, som vi ser på det danske arbejdsmarked i dag, giver mindre og mindre mening i den virkelighed, vi lever i og ser ind i: Mænd og kvinder/ drenge og piger tager (næsten) lige del i opgaverne derhjemme, de er stort set lige gode til de samme fag i skolen og teknologien gør os – med tiden – i stand til at lave flere og flere ting uafhængig af vores forskellige fysiologi. Et mindre kønsopdelt arbejdsmarked er et langt mere fleksibelt og effektivt arbejdsmarked; hvor talent og arbejdskraft bedre kan flyde derhen, hvor er er brug for den. Det er smart, ikke mindst når vi skal håndtere kriser. Det duer ikke, at der hersker store barrierer i form af stereotyper og fastlåste kønsroller. Lige nu – og den kommende tid – er en gylden mulighed for at ryste posen ikke mindst ift. fag og køn. Der er store rekrutteringsproblemer i en række af fagene i front og samtidig stiller man sig selv spørgsmålet: findes der noget mere helte-agtigt lige nu end at befinde sig i frontlinien og redde liv og samfund? Med de vildeste superkræfter, mod og udholdenhed. Jeg har svært ved at komme på det. Alligevel stiger søgningen til fagene i front ikke. Mændene kommer ikke. Mit bud er, at det ikke er indholdet af fagene, det er galt med; Men derimod lønnen og vilkårene.
Vold mod kvinder under Covid19
Globalt set stiger vold mod kvinder under Covid19, idet volden ofte eskalerer, når kvinder er isoleret med en voldelig partner under karantænen. Det er desværre også en tendens, som vores samarbejdspartnere i Nordafrika ser konsekvenserne af. I Marokko har vores samarbejdspartner Lddf-Injad taget nye initiativer for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder under Covid19. Lddf-Injad har oprettet en særlig telefonisk hotline, hvor de tilbyder rådgivning til voldsramte kvinder, som nu ikke kan møde op til fysisk rådgivning eller flytte på krisecenter pga. udgangsforbud. De har også lavet en video, der sætter fokus på uligestilling i hjemmene under Covid-19 og sender et stærk budskab til mændene: Del de huslige opgaver, hjælp hinanden med børnene, med maden og med vasketøjet!
Kvinderådet får nyt udseende
Kampen for stemmeretten. Ligeret til tronen. Og moderne feminisme. Det er alt sammen stykker af Kvinderådets 120 år lange historie og som er skildret i Kvinderådets nye udseende. Et udseende med nye farver (lilla, grøn og hvid), men hvor det gamle symbol – Daisyen – går igen. Daisy – en hilsen til dagens fødselar. Og ja, du har gættet rigtigt. Dagens fødselar, hendes majestæt Dronning Margrethe II er faktisk inspirationskilden til dét symbol. Kvinderådet tog margueritten – daisyen – som sit symbol i 1949 på sin 50 års fødselsdag. Regeringen forærede Kvinderådet en årlig indsamlingsdag, hvor medlemsorganisationerne kunne sælge daisy-mærker og på den måde rejse penge til sit sociale, kulturelle og humanitære arbejde. At det netop var daisyen, de valgte, var ingen tilfældighed. Mange arbejdede nemlig aktivt for at sikre mænd og kvinder lige ret til tronen – og hvilket symbol var mere velegnet i den kamp end den blomst, som var den populære prinsesses kælenavn, Daisy? Kvinder og mænds lige adgang til tronen fik vi så sent som i 2009, men i 1953 lykkedes det at få ændret tronfølgeloven, så prinsesse Margrethe, der ikke havde nogle brødre, kunne blive regent efter sin far. ”Ligeret til tronen er ikke en vigtig ligestillingssag i dag. Men historien om Daisy viser jo meget godt, at dét der var umuligt engang, som nogen gjorde nar af, er den største selvfølgelighed i dag”, fortæller Kvinderådets forkvinde, Nanna Højlund. ”Derfor har vi holdt fast i Daisyen. Det er godt at blive mindet om, at det, der giver modstand i dagens ligestillingsdebat, kan være fælles tankegods, før vi aner det”. Farverne lilla, grøn og hvid – Kvinderådets nye farver – forener også fortid og nutid. Det er både farver, der bliver brugt af feministiske bevægelser i dag, men var også farver, som suffragetterne brugte: Green, White, Violet. Disse farver blev netop valgt, da de tilsammen gav følgende budskab: Give Women Vote.
Kvinderådets nye stemme i EU: Husk ligestilling – også i krisetid
Ulla Moth-Lund Christensen fra Kvinderådets styrelse er netop blevet udpeget som ny repræsentant i EU´s økonomiske og sociale udvalg (ØSU). ØSU er et rådgivende organ i EU for Parlament, Råd og Kommission, hvor civilsamfundet fra medlemslandene bliver hørt. Danmark har i alt 9 repræsentanter. Ulla ser frem til at sætte et markant ligestillings-aftryk på arbejdet i ØSU. “Ligestilling er en kerne-værdi i EU-samarbejdet. Og det vil jeg bruge min stemme til at huske alle på. Al politik, der kommer fra EU, skal understøtte en udvikling der bringer os tættere på ligestilling. Ikke længere fra.”, siger Ulla Moth-Lund Christensen. Hun glæder sig over, at der allerede er sat flere gode initiativer i søen for at fremme ligestilling i EU. Bl.a. en ny ligestillings-strategi med tiltag ift. lønåbenhed og bekæmpelse af vold mod kvinder. Ligesom der udpeget en hel kommissær for ligestilling. Men hun er også bekymret for, hvad den krise, som COVID19 har skabt, kommer til at betyde for kvinders ligestilling. “Kvinder bliver ofte taberne i krisetider. Lige nu kan vi se, at nedlukning af meget af arbejdsmarkedet og velfærden betyder tilbagevenden til gamle kønsrolle-mønstre. Vi kan se, at volden i hjemmene stiger og vi kigger måske ind i en økonomisk krise, som også kan få uheldige konsekvenser for kvinders ligestilling, hvis ikke vi passer på. Det er vigtigt, at EU – ligesom medlemslandene – har øje for at vi ikke kommer mere uligestillet ud på den anden side”. Ulla Moth-Lund Christensen er til daglig formand for HK Stat i Hovedstaden og har bl.a. tidligere arbejdet på EU-repræsentationen i Bruxelles. Hun afløser tidl. næstforkvinde Mette Kindberg som Kvinderådets repræsentant i ØSU. Læse mere om ØSU her. Foto: EU
Nye medlemmer af det Nationale Voldsobservatorium
Kvinderådets styrelse har udpeget i alt 30 medlemmer til Det Nationale Voldsobservatorium for perioden 2020-2023.
UDSKYDELSE af Kvinderådets generalforsamling d. 29. marts
Pga. situationen omkring Corona, har Kvinderådets styrelse besluttet at udskyde generalforsamling d. 29. marts 2020. Vi holder i stedet generalforsamling sammen med repræsentantskabsmødet tirsdag d. 22. september eftermiddag/aften i HK Hovedstaden. Jf. vedtægterne §6: ”Kvinderådets repræsentantskab afholder 2 møder årligt, hvoraf det ene tillige er Kvinderådets generalforsamling. Generalforsamlingen afholdes så vidt muligt i marts måned, mens det andet møde afholdes i efteråret”. Da Styrelsen vurderer, at det i nuværende situation netop IKKE er muligt at afholde Generalforsamlingen i marts, vil begge møder blive afholdt sammen i september. Konsekvenserne af udskydelsen er: Regnskabet sendes til skriftlig godkendelse i repræsentantskabet hurtigst muligt. Den skriftlige beretning sendes til orientering Øvrige valghandlinger – personvalg, optagelse af nye medlemsorganisationer + vedtægtsændringer – UDSKYDES til generalforsamlingen til september. Mandatet for de styrelsesmedlemmer, der er på valg, FORLÆNGES umiddelbart til september.
Ligestilling i Folketinget kan afhænge af 55.000 krydser
Ved valget i 2015 faldt andelen af kvinder i Folketinget for første gang i mange år. Den udvikling vil Kvinderådet have vendt. Vi opfordrer derfor folk, der ikke før har gjort det, til at stemme på en kvinde. Faktisk kan så lidt som 55.000 nye krydser ved kvinder være nok til at skabe ligestilling i Folketinget, viser en gennemgang af mandat- og stemmefordelingen i 2015. I dag er 37 pct. af Folketingets medlemmer kvinder. Det er en nedgang i forhold til valget i 2011, hvor kvindeandelen toppede med 39 pct. Men skal vi ikke prøve at gå efter 50 pct. denne gang? spørger Kvinderådet med en ny kampagne, Stem på en kvinde. Netop ønsket om lige repræsentation er noget, der tidligere har appelleret til vælgerne. ’Sidste gang, vi stemte til Folketingsvalget, var kun hver tredje på stemmesedlen er en kvinde. Alligevel udgør kvinder 37 pct. af de valgte. Det fortæller, at vælgerne går op i, at mænd og kvinder er lige repræsenteret og det viser vi med vores kryds”, udtaler Nanna Højlund, forkvinde for Kvinderådet. Nye kvinde-krydser Hun opfordrer især vælgere, der ikke før har stemt på en kvinde, til at gøre det. ”Uanset hvilket parti, du vil stemme på, så stiller de med gode og kvalificerede kvindelige kandidater”, siger Nanna Højlund. Hun håber, kampagnen kan være med til at skabe ligestilling i Folketingssalen. Og at det på sigt kan give flere kvinder mod på at gå ind i politik. ”Magtens rum og den demokratiske debat skal være for begge køn. Og det skylder vi hinanden at arbejde aktivt for, at de bliver”, siger hun. Kvinderådet opfordrer samtidig også vælgerne til at stemme på en kvinde til Europa-parlamentsvalget i maj. Her udgør kvinder også kun 37 pct. af de danske MEP´er i dag. For mere information: Lise Johansen, Direktør tlf. +45 25 80 60 55 SÅDAN ER TALLENE BEREGNET Udgangspunktet har været at udarbejde et skøn over det (minimale) antal ekstra stemmer på kvinder, der skulle til for at skaffe kønsmæssig ligestilling i folketinget. For at have noget konkret at holde sig til er skønnet beregnet ud fra mandat- og stemmefordelingen i 2015. Af de 175 danske folketingsmedlemmer var de 65 kvinder. For at opnå ligestilling skulle således 23 (22½) mandlige folketingsmedlemmer erstattes af kvinder. Der forudsættes i beregningen en sideordnet opstilling. Beregningerne er foretaget på følgende måde: For hvert af de mandlige mandater beregnedes, hvor mange ekstra stemmer, den bedst placerede ikke-valgte kvinde skulle have haft for at blive valgt i stedet for den pågældende (ingen kvinde blev brugt mere end 1 gang). De ekstra stemmer for de 23 ”billigste” udskiftninger udgjorde knap 55.000 personer svarende til mindre end 2% af vælgerne. Man kan altså regne med at kunne få ligestilling ved hjælp at 55.000 strategisk placerede stemmer på kvinder. Ovenstående tabeller er baseret på https://www.dst.dk/valg/Valg1487635/kandstat/kandstat.htm
Nyt fra specialekontoret: En undersøgelse af minder om psykisk vold
Tine Marie Bach har i løbet af efteråret benyttet Kvinderådets specialekontor til at skrive sit speciale i psykologi. Artiklen nedenfor et en kort resumé af specialet, som hun netop har afleveret på Aalborg Universitet. En undersøgelse af minder om psykisk vold I de seneste år har emnet psykisk vold fundet sin vej ind i den politiske debat i Danmark – NGO’er og debattører såvel som forskere og politikere diskuterer i stigende grad psykisk vold som et samfundsanliggende, og det forventes, at en selvstændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold vil blive indført i løbet af 2019. Med mit speciale har jeg undersøgt unge kvinders minder om psykisk vold. Modsat fysisk vold, der manifesterer sig som en enkelt handling, er psykisk vold i nære relationer karakteriseret ved at være et mønster af gentagne handlinger, hvor voldsudøveren nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer den voldsudsatte. Omend forskning i psykisk vold allerede tog sine første spæde skridt i slutningen af 1980erne, er viden om emnet til stadighed sparsomt – også i en dansk kontekst. Som de første til at lave en kvantitativ kortlægning af omfanget af psykisk vold i Danmark, udgav VIVE en rapport i 2018, hvori de belyser, hvor mange mænd og kvinder, der årligt udsættes for psykisk partnervold. Af rapporten fremgår det, at mere end tre gange så mange kvinder end mænd udsættes for psykisk partnervold årligt. Casestudier af minder om psykisk vold Med mit speciale (Recollections of psychological abuse) satte jeg mig for at gå videre med denne øgede opmærksom på psykisk vold mod kvinder i Danmark ved at lave et kvalitativt studie af psykisk voldsramte kvinder. Nærmere bestemt har jeg undersøgt, hvordan unge kvinder i Danmark håndterer og finder mening i deres erindringer om den psykiske vold – vold, som de har været udsat for i et tidligere heteroseksuelt parforhold. Baseret på individuelle interviews med tre unge kvinder mellem 18 og 30 år, som alle identificerer sig selv som ofre for psykisk vold i et tidligere parforhold, har jeg foretaget tre casestudier med hvilke jeg har sammenlignet casene på tværs for herved at finde fælles tematikker. Baseret på hukommelsesstudier Teoretisk er specialet baseret på en kulturpsykologisk tilgang til hukommelse og erindring. Heri ligger der en forståelse af, at hukommelse ikke skal anskues som en passiv evne til at registrere og lagre fortiden, men derimod som en aktiv proces – en proces hvor mennesker engagerer sig og søger at håndtere og finde mening i deres fortid. Forskning i dette felt peger på, at hukommelse skal behandles som en social aktivitet, hvor sociale og kulturelle processer så at sige ”skaber” erindring. På denne måde opstår der et link mellem privat tankevirksomhed og det kulturelle landskab, hvori erindring opstår – det at huske bliver dermed en fleksibel og situationsafhængig proces. Minderne udfordrer, men skaber rum for refleksion Resultaterne fra mit speciale peger på, at erindringer om psykisk vold kan behandles som vitale minder (eng. vital memories). Med dette forstås, at minderne om den psykiske vold fortsat kræver en betragtelig og vedvarende mængde mentalt arbejde for deltagerne. Ikke kun kæmper de med en fortsat uklarhed ang. sammenhæng og overensstemmelse i de mange minder om den psykiske vold; de kæmper også med følelser af ambivalens i henhold til ekspartners såvel som eget ansvar og handleevne. Samtidig indikerer resultaterne, at denne vedvarende kamp i nogle tilfælde kan forstås som en ressource; usikkerheden og ambivalensen giver kvinderne et rum, hvori de kan reflektere over personlige evner og moralsk karakter. På denne måde bliver minderne om psykisk vold afgørende for kvindernes nutidige selvfølelse og selvforståelse. Gænge kulturelle opfattelser former minder om psykisk vold Derudover fandt jeg, at deltagernes minder er formidlet gennem sociale omgivelser og kulturelle praksisser. Kvindernes håndtering og meningsskabelse er dels formet af den måde, hvorpå psykisk vold forstås i den selvhjælpsgruppe, som de alle tre frivilligt har deltaget i (her en kognitivterapeutisk referenceramme) og dels af mere gængse kulturelle opfattelser af den voldsramte kvinde. Dertil finder kvinderne mening i deres fortid ved at analysere deres ekspartnere ud fra psykologiske og psykiatriske kategorier (fx psykopatologi). Skrevet af Tine Marie Bach, cand.psych. Aalborg Universitet
Første speciale fra Kvinderådets specialekontor
Sommeren 2018 oprettede Kvinderådet et specialekontor, hvor studerende, der skriver om emner indenfor ligestilling, køn eller feminisme, kan arbejde med deres afsluttende opgave. Første studerende, Mia Horup Pedersen fra Advanced Migration Studies, er netop blevet færdig og nedenfor kan du læse en artikel, hun har skrevet om sit speciale. Kvinderådets specialepladser kan søges af alle, og der er to ledige pladser fra sommeren 2019. ”There are no Gangsters in Paradise” Maskulinitet og marginalisering blandt mandlige palæstinensiske efterkommere, der er vokset op I udsatte boligområder i Danmark. Med udgangspunkt i maskulinitets- og intersektionalitetsforskning undersøger jeg i dette speciale marginalisering samt opfattelse- og performance af maskulinitet blandt mandlige palæstinensiske efterkommere, der vokser op i udsatte boligområder i Danmark. På baggrund af etnografisk feltarbejde, interviews, digital etnografi og The Man-Box spørgeskema m.m. udført blandt i alt 14 interviewpersoner i en Fædre Klub (Palæstinensiske fædre), Ungdomsklub (Lillebrorgenerationen) og bandeexit-program (Storebrorgenerationen) konkluderer jeg, at min målgruppe, lever med multiple former for marginalisering grundet intersektionen af deres etnicitet, køn, alder, klasse, bydel og religion. Bl.a. oplever de, at deres lærere ingen forventninger har til dem udover at være til besvær, at det er svært at finde ungdomsarbejde, at være udsat for racial profiling i forbindelse med anholdelser for noget de ikke har gjort, at leve under særlovgivning såsom visitations- og skærpede strafzoner i deres bydel mm. Disse multiple former for marginalisering internaliseres af mine interviewpersoner og skaber flertalsmisforståelser om, hvor ”normalt” det er at være kriminel eller i en bande, og reproducerer narrativer imellem dem om bl.a. at være uintelligente, farlige og ikke velkomne i Danmark. Ydermere konkluderer jeg, at mine interviewpersoner artikulerer såkaldte ’toxic’ maskuline idealer, herunder at man som mand absolut skal være den primære økonomiske forsøger i en familie, at piger skal opdrages med mere kontrol og begrænsninger end drenge, legitimering af vold på baggrund af familiens ære og obligatorisk heteroseksualitet. Samtidig med deres egne maskuline forventninger til dem selv lever de også med strenge forventninger fra deres familier og omgangskreds i forhold til, hvordan en rigtig mand skal være. Forventninger som er svære at leve op til, når multiple former for marginalisering på baggrund af medfødte karakteristika gør det svært at konkurrere med den majoritetsetniske befolkning i Danmark. Som en modreaktion til de strukturelle uligheder drengene oplever, argumenter jeg for, at de performer en form for protest maskulinitet, hvor de gennem musik, religion og ved at være rollemodeller for den næste generation af unge efterkommere i deres områder vender uligheden til deres fordel og finder maskulin status i positive fællesskaber. På trods af en lyst til at være en del af Danmark vender de ryggen til det danske samfund, og fremfor nationalt findes identifikation derimod lokalt (bydelsnationalisme), globalt (Islam og Palæstina) og transnationalt (identifikation med den franske og amerikanske ghetto gennem media og hip hop musik). Sidst men ikke mindst har jeg fundet ud af, at storebror-generation i den bydel, jeg har beskæftiget mig med gør det modsatte af, hvad kriminalpræventive initiativer er bygget på. Fremfor at den kriminaliserede del af storebrorgenerationen rekrutterer lillebror-generationen til kriminalitet og bander, så forebygger de rekrutteringen ved at bruge dem selv som eksempler på et liv, man ikke vil leve. De motiverer derimod de unge drenge til at forsætte deres uddannelse, til at dyrke deres religion og til at spille musik. Skrevet af: Mia Horup Pedersen Speciale i Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
