Praktikanter til Kvinderådet
Interesseret i arbejdet med ligestilling og kvinders rettigheder? Så søger Kvinderådet praktikanter til efteråret 2021. Vi har gang i mange aktiviteter netop nu. Bl.a. en kampagne, der skal sætte fokus på ligestilling op til kommunal- og regionsvalget i november 2021, internationale projekter med fokus på kvinderettigheder, skoletjeneste, medlemsarrangementer og kommunikation på diverse medieplatforme. Som praktikant vil du – afhængig af det fag, du læser og dine interesser – kunne opnå erfaring med flere af de aktiviteter og opgaver. Om dig Vi søger praktikanter, der er under uddannelse, går op i ligestilling mellem kønnene, følger debatten, har gode ideer og har lyst til at indgå i et lille arbejdsfællesskab på kun 7 personer. Derudover er det en fordel, hvis du: har praktisk erfaring med at lave lokale aktiviteter og arrangementer fx fra partipolitisk eller andet frivilligt arbejde er god til skriftligt dansk og behersker engelsk og gerne flere sprog – både mundtligt og skriftligt kender til kommunikation på sociale medier og hjælpe os med at få vores vigtige budskaber ud over rampen. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men vil også hele tiden være tilknyttet en faglig kontaktperson. Du kan som praktikant forvente, at: blive introduceret til centrale internationale ligestillings- og kvinderettighedskonventioner få indblik i Kvinderådets politiske interessevaretagelse og koblingen mellem dansk og internationalt ligestillingsarbejde få viden om international projektstyring og donorrapportering få erfaring med SoMe, hjemmeside, artikelskrivning og events. Om Kvinderådet Kvinderådet er en paraplyorganisation med 46 medlemsorganisationer, der spænder vidt; fra politiske partier og fagforeninger til erhvervskvindenetværk, handicap- og kvindeorganisationer. Vi arbejder både nationalt og internationalt med ligestilling og kvinders rettigheder. Sekretariatet ligger på Niels Hemmingsens gade i centrum af København. Lyder ovenstående som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail kvr@kvinderaad.dk (skriv gerne ‘praktikant 2021’ i emnefelt) senest d. 2. maj kl. 12 Vi opfordrer kandidater på tværs af køn, kulturel baggrund, alder og kropskapabilitet til at søge, da vi mener det er vigtigt, at Kvinderådet afspejler diversiteten i det samfund, vi er en del af. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at skrive til Kvinderådets nuværende praktikanter Mathilde mathilde.havskov@kvinderaad.dk eller Maria maria.del@kvinderaad.dk – eller ved at ringe til direktør Lise Johansen tlf. 25806055
Velkommen til nye medlemmer og nye ansigter
Kvinderådet kan efter sin generalforsamling søndag d. 28. marts både byde velkommen til nye medlemsorganisationer, nye vedtægter og nye ansigter i sin styrelse. De nye medlemsorganisationer af Kvinderådet er: FN-forbundet og foreningen Blossom, der arbejder med udsatte kvinder. “Det er super positivt, at flere vil være med i Kvinderådet og vil bidrage til vores vigtige arbejde for ligestilling og kvinders rettigheder. Både FN-forbundet og Blossom er vigtige aktører, når vi taler om ligestilling – lige fra det internationale niveau til helt ud på gadeplan”, udtaler Kvinderådets forkvinde, Nanna Højlund. Nye vedtægter og nye ansigter Ud over nye medlemsorganisationer, vedtog generalforsamlingen nye vedtægter og fik valgt nye ansigter ind i Styrelsen. Det sidste skete ved kampvalg. Følgende blev valgt til Styrelsen: Yildiz Akdogan (Socialdemokratiet), Ulla Moth-Lund Christensen (HK), Shideh Pourzahed (Zonta), Anja Radeka (Dansk Kvindesamfund), Birgitte Conradsen (BUPL), Inge Henningsen (Feministisk Forandring) og Rosemarie Wedell-Wedellsborg (Sex og Samfund). Du kan se den samlede styrelse her (link) Du kan finde de nye vedtægter her (link) Du kan læse årsberetningen fra 2020 her(link)
Europæiske kvindeorganisationer: Kæmp for Istanbulkonventionen
Mere end 2000 europæiske kvindeorganisationer, heriblandt Kvinderådet, fordømmer den tyrkiske præsidents beslutning om at trække Tyrkiet ud af Istanbulkonventionen. Vi appellerer til, at EU sætter sig igennem og får Tyrkiet til at omgøre beslutningen; en beslutning, som er truffet af præsidenten i et dekret. ”Istanbulkonventionen er en unik konvention, fordi den har fokus på at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder. Der er derfor også meget håb knyttet til den, ikke bare i Europa, men verden over. Bekæmpelse af kønsbaseret vold er helt grundlæggende for, at kvinder overhovedet kan udøve sine rettigheder”, forklarer Kvinderådets næstforkvinde Line Gessø Storm Hansen. Hun er Kvinderådets repræsentant i den europæiske kvindelobby (EWL), som står bag fordømmelsen af Tyrkiet og appellen til EU. Istanbulkonventionen, som er en konvention under Europarådet, blev vedtaget i 2011 og Tyrkiet var det første land til at ratificere den. Derfor er det et ekstra hårdt slag, når netop Tyrkiet vender den ryggen. ”Det må EU ikke bare trække på skuldrene af. Erdogans beslutning går ud over kvinder og piger i hans eget land. Men den er også et angreb på europæiske værdier som ligestilling og fundamentale rettigheder. Det må EU slås benhårdt for” , siger hun. Line Gessø håber, at især den danske udenrigsminister vil danne front i kampen for Istanbulkonventionen og kvinders rettigheder. Læs udtalelsen fra den europæiske kvindelobby her (link) Kontakt: Line Gessø tlf. 51171894
FN peger på “ømme tæer” i den danske ligestillingsindsats
Gør mere for at sikre kvinder ligestilling, både i lokalpolitik, ledelse og i lønposen. Det er nogle af anbefalingerne fra FN til den danske regering. For en måned siden blev Danmark eksamineret af en FN-komite i Kvindekonventionen (CEDAW). Nu er komiteens konklusioner klar. Og de peger på nogle virkelig ømme tæer i Danmarks ligestillingsindsats, mener Kvinderådets forkvinde, Nanna Højlund. Ban vej for kvinder i lokalpolitik og ledelse En øm tå er bl.a., at danske kvinder er dårlig repræsenteret i ledelse og politik, særligt kommunalpolitik. Kun omtrent hver 7. borgmester er kvinde. ”Komiteen ser en tydelig sammenhæng mellem det, vi ser udspillet lige nu med sexisme og seksuelle krænkelser, og fraværet af kvinder de steder, hvor beslutningerne tages”, forklarer Nanna Højlund. Komiteen anbefaler bl.a., at Regeringen gør mere for at forebygge den vold og chikane, som kvinder udsættes for i politik og samfundsdebatten, både online og offline. Den anbefaler, at Regeringen aktivt fremmer ligestilling i politik gennem særlige tiltag (fx fletteregler, bindende mål) og sammen med alle partier får lavet strategier, der skal fremme ligestilling og forebygge seksuel chikane. Endelig anbefaler komiteen, at det gøres tydeligt, at arbejdsgivere er ansvarlige for at forebygge seksuel chikane i arbejdslivet. ”FN anser i det hele taget kønnet vold og chikane for at være en af de helt store barrierer for kvinders ligestilling i Danmark. Både i den private og den offentlige sfære. Det er en analyse, jeg deler til fulde. Det bør stå allerøverst på den politiske dagsorden at bekæmpe”, udtaler Nanna Højlund. Kvinder skal kunne tjekke ligeløn Kvinders ret til ligeløn bør også sikres bedre i Danmark, anbefaler FN. I dag er det fx et problem, at kvinder har ringe mulighed for at tjekke om deres ret til ligeløn efterleves på arbejdspladsen. Det anbefaler FN-komiteen Regeringen at lave om på: Der skal være adgang til oplysninger, så man kan tjekke, om man får ligeløn. Også dén anbefalinger, er Kvinderådet begejstret for. ”Vi står med et stort og vedvarende løngab. Og skiftende regeringer har gjort meget lidt for at lukke det. Jeg tror på, at hvis lønforskellen kommer for en dag ude på de enkelte arbejdspladser, så skal der nok ske noget”, siger Nanna Højlund. FN-komiteen anbefaler Regeringen at kigge på ligelønsloven; Også for at sikre sig, at vi definerer ligeløn, så det er i overensstemmelse med internationale konventioner. Kvinderådet vil nu gennemgå alle anbefalingerne fra FN-komiteen. Og håber på en god dialog med Regeringen om, hvordan de kan blive til virkelighed. FN-komiteens anbefalinger kan læses her (link) Kontakt: Forkvinde Nanna Højlund, tlf 26723134
Følg Danmarks eksamen i FNs Kvindekonvention
Torsdag d. 18. februar kl. 15 har Kvinderådet og en række andre NGOér foretræde for FNs Kvindekomite. Det sker forud for, at den danske regering skal eksamineres i FNs Kvindekonvention (CEDAW) d. 22.-24. februar 2020. Det hele foregår digitalt, så du kan følge med hjemmefra på følgende link: webtv.un.org/meetings-events Chikane og uligeløn står i vejen for kvinders ligestilling Kønsbaseret vold og løndiskrimination er blandt de emner, som Kvinderådet vil sætte fokus på i sin udtalelse. “Det er helt grundlæggende for at kvinder kan deltage på lige fod med mænd i samfundslivet, at de ikke udsættes for vold og chikane, hverken i hjemmet, på arbejdspladsen eller i den offentlige og digitale debat. Her står Danmark med en stor udfordring. Det vidner ikke mindst efterårets debat om seksuelle krænkelser om”, siger Kvinderådets direktør Lise Johansen. “Ligeløn er et andet emne, vi vil tage op. Ligeløn er en ret kvinder har på papiret, men ikke i praksis. Så længe, vi ikke har større lønåbenhed end vi har, er det de facto umuligt for kvinder at vide, om de får ligeløn” fortæller hun. Kvinderådet anbefaler, at ligelønsloven ændres. Så der bliver skabt større åbenhed omkring løn og lønforskelle på danske arbejdspladser. Og så det bliver lettere at rejse sager om uligeløn. Bl.a. ved at lave tydeligere definition af hvad “lige løn for arbejde af samme værdi” vil sige. Endelig mener Kvinderådet ikke, at regeringen lever op til sine forpligtelser jf. Kvindekonventionen til at udfordre fordomme og stereotyper om køn. Det vidner unges stereotype uddannelsesvalg og vores meget kønsopdelte arbejdsmarked om. Kvinderådet anbefaler større opmærksomhed på køn og på at udfordre stereotyper ikke mindst i skolen. FN’s Kvindekonvention har til formål at afskaffe alle former for diskrimination mod kvinder. Og det er 9. gang at Danmark skal “til eksamen” i den. Dog er det første gang, at FN-komitéen gennemfører en virtuel eksamination. Kontakt: Lise Johansen, Direktør tlf. 25806055
Stærke kvindeorganisationer, stærke demokratier
Kvinderådets input til ny udviklingspolitisk strategi. Det er NU, der skal sættes ind for ligestilling. Over hele verden har Coronapandemien haft ødelæggende konsekvenser for kvinder og deres ret til et liv uden vold, politisk organisering, adgang til SRSR og økonomisk frihed. De vigtige fremskridt, der er sket for kvinders ligestilling de sidste 25 år, risikerer at blive sat over styr, advarer bl.a. FN. Kvinderådet bifalder den førertrøje, Danmark har båret i kampen for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR), som er under stigende pres fra konservative kræfter verden over. Den kamp vindes dog kun, hvis den går hånd i hånd med en solidarisk indsats for at sikre kvinder og pigers ligestilling, bredere set. Forskningen er klar: Øget kønsligestilling (verdensmål 5) accelerer arbejdet med alle andre verdensmål. Organisering af kvinder – i bl.a. kvindebevægelsen og fagbevægelsen – er en vigtig drivkraft, både for kvinders egen bemægtigelse, såvel som udviklingen mod demokratiske, frie og retfærdige velfærdssamfund. Det er Danmark selv beviset på. Derfor opfordrer Kvinderådet til, at den nye udviklingspolitiske strategi: Udvider og styrker lokaliseringsindsatsen for kvinder og pigers ligestillingsrettigheder; så strategien foruden SRSR også sætter økonomisk og politisk bemægtigelse af kvinder – og lokale kvindebevægelser – i centrum for udviklingspolitikken. Stærke kvindebevægelser er afgørende for et lokalt pres for øget velfærd og demokrati. Den indsats skal være lokalt forankret, for at sikre legitimitet og bæredygtighed. Grundlægger en ny fond til lokaliseret arbejde med kvinde- og feministiske bevægelser i det globale syd, hvor danske civilsamfundsorganisationer kan bruge deres ekspertise på rettigheder, konventioner og egne erfaringer inden for køn, ligestilling, demokratiske processer og samfundsforandring til at guide, koordinere og målrette indsatser. Det vil også kunne øge engagementet i udviklingspolitik. Partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer kan koble nationalt og internationalt arbejde og dermed gøre globalt arbejde for ligestilling mere nærværende, aktuelt og relevant for den danske befolkning. Opskalerer gender mainstreaming, så det favner alle aspekter af dansk udviklingsbistand. Danmark bør implementere en stærkere kønsfaglig analyse i de udviklingsinitiativer, der ikke specifikt handler om ligestilling. 80 pct af de, der indenfor de næste årtier vil fordrives som følge af klimaforandringer, er kvinder. Det peger på, at køn er vigtigt, også når ligestilling ikke er det overordnede emne i projekter, puljer og programmer. Danmark har forpligtet sig til at “Leave no one Behind”, og derfor er et initiativ ikke succesfuldt, hvis ikke der tages højde for kvinder og kønsligestilling i alle dele af et projekt/program design, herunder også i kontekstanalysen og problemanalysen. Kvinder og piger i centrum for udviklingsindsatser efter COVID19 2020 var et katastrofalt år for kvinder verden over. En rundspørge fra CARE i 40 lande viste, at 55 pct af adspurgte kvinder havde mistet indkomst som følge af Coronapandemien, sammenlignet med 35% af mænd, samt at 41 pct af kvinder havde oplevet mangel på mad, sammenlignet med 30% af mænd. Det er bl.a. fordi, som FN tidligere har dokumenteret, at 60 pct af verdens kvinder arbejder i den uformelle sektor; jobs, der var de første, der forsvandt under pandemien. Samtidig har en massiv, global stigning i vold i hjemmene som følge af lockdown fanget kvinder over hele verden i farlige og endda livstruende situationer og det er blevet tydeligt, at vold mod kvinder er en pandemi i sin egen ret. Det har fået FN til at advare om, at de få, men vigtige fremskridt, der er sket for kvinders rettigheder de sidste 25 år, kan blive sat over styr. Af samme grund opfordrer de til, at piger og kvinder bliver sat i centrum for udviklingsindsatser i kølvandet på COVID19-pandemien. Direkte støtte lokale kvindeorganisationer Set i det lys er det historisk vigtigt – med en ny udviklingspolitisk strategi – at opskalere arbejdet med kvinder og pigers rettigheder, hvis der skal bygges bæredygtige og demokratiske samfund, og hvis vigtige landvindinger på ligestilling ikke skal gå tabt. Her kan Danmarks pionerrolle på ligestillingsområdet rykke noget med en innovativ lokaliseringsdagsorden. En dagsorden, som allerede oplever bred støtte i udviklingskredse gennem f.eks. The Grand Bargain. Et nyt canadisk studie har vist, at direkte støtte til lokale feministiske bevægelser i det globale syd bidrager til forbedringer af kvinders demokratiske og juridiske rettigheder og desuden mindsker generel økonomisk ulighed, pga. deres solide fokus på magtmisbrug og korruption. UN Women har ligeledes beskrevet investeringer i kvinder som en ”multiplikator på tværs af SDG’erne”. Direkte støtte til kvindeorganisationer er altså støtte til demokratisk udvikling – for alle i det modtagende samfund, uanset køn. Som det ser ud nu, lander kun 1 pct af den globale bistand til ligestilling hos kvindebevægelser og ifølge EU er verdensmål 5 (Ligestilling mellem kønnene) et af de tre lavest finansierede verdensmål. Det skal Danmark være med til at ændre. Gode danske erfaringer med lokal støtte og partnerskaber I dansk udviklingsbistand har vi allerede gode erfaringer at bygge på: Siden 2016 har Danida gjort en stor forskel med sin støtte til lokale kvinde- og LGBTIQ organisationer gennem partnerskaberne i AmplifyChange-programmet. Programmet kendetegnes af støtte til opbygning af lokale bevægelser gennem partnere med kendskab til lokalområderne, fleksible og mindre grants, samt fokus på kapacitetsopbygning. Det har gjort AmplifyChange til et af de initiativer, der i dag hyldes for den måde, der gives magt og selvbestemmelse gives til lokale kvindeorganisationer. Denne form for støtte er helt central, da bevægelsesbygning går til roden af et samfunds problemer: den strukturelle ulighed mellem mænd og kvinder. I Kvinderådet har vi lignende erfaringer fra partnerskaber med kvinde -rettighedsorganisationer og -bevægelser i Marokko og Egypten. Vores partnere har de seneste år kunnet agere fleksibelt under omskiftelige vilkår og hele tiden understøtte kvinders bemægtigelse lokalt; både gennem politiske mobilisering mod omskæring af piger (FGM) og vold mod kvinder, ved at overvåge at lovgivning bliver ordentligt implementeret af myndighederne, inkludere børn og unge i debatter om kønsstereotyper og bakke op om aktivister, som går forrest i krav om retten til egen krop. Senest har vores partner i Egypten været aktive og understøttende i den #Metoo-bølge, der ligesom Danmark, ramte landet i efteråret 2020. Men mange steder er kvindebevægelsen stadig sårbar og uetableret. Her har partnerskabet mellem kvindebevægelser stor
Danmark lever stadig ikke op til FNs Kvindekonvention
Danmark gør ikke nok for at bekæmpe vold mod kvinder, uligeløn og stereotype forestillinger om køn. Det er hovedbudskaberne i en rapport, som Kvinderådet netop har indsendt til FN. Det sker i anledning af, at Danmark snart skal ”til eksamen” i FNs Kvindekonvention (CEDAW) . Det er 9. gang det sker, siden Danmark tiltrådte konventionen i 1983. ”Skiftende regeringer har siddet på hænderne. Vi står grundlæggende med de samme udfordringer ift. at bekæmpe vold, diskrimination og stereotype forestillinger om køn, som de andre gange, vi har været til eksamen i Konventionen”, fortæller Kvinderådets forkvinde, Nanna Højlund. Dog peger hun på få, vigtige lyspunkter for kvinders rettigheder: En ny samtykkelov, kriminalisering af psykisk vold og en nylig oprettet barselsfond for selvselvstændige. Uligelønnen består I sin rapport langer Kvinderådet ud efter den manglende åbenhed om løn og kønsbestemte lønforskelle. Og de mange, forskellige – og til tider problematiske – tal, som Regeringen bruger om lønforskellene mellem mænd og kvinder. ”Hvordan finder en kvinde fx ud af, om hun får ligeløn? ja, det gør hun ikke. For de oplysninger, som skal godtgøre om hendes ret til ligeløn er overholdt, har hverken hun eller hendes tillidsrepræsentant adgang til” De officielle statistikker og nationale opgørelser er ikke til meget hjælp, mener Kvinderådet. For der kan virksomheder og myndigheder frit vælge at opgøre lønforskelle, på så kreative og diskriminerende måder, som de vil. Det betyder, at alt efter hvem, der udtaler sig – og hvor kønsneutral, deres metode er – opgøres løngabet mellem mænd og kvinder til alt fra 1,8 pct. til 15,3 pct. ”Alt sammen er det med til at kaste røgslør et stort og vedvarende problem på arbejdsmarkedet. Og blokere for, at vi kan begynde at finde løsninger”, siger Nanna Højlund. Tager for let på dokumentationen I det hele taget tager Danmark for let på dataindsamlingen om ligestilling, mener Kvinderådet. ”Det ene øjeblik får vi at vide, at der er ca. 6.700 voldtægter årligt. Et andet officielt tal siger ca. 24.000. Hvad skal vi tro på?”, spørger Nanna Højlund. Hun fortæller også, at vi ikke reelt ved, hvor stort problemet med seksuel chikane på arbejdspladserne er. Eller præcis hvor mange, der udsættes for partnervold. For her bruges der også forskellige, officielle tal. Kønsstereotyper skal udfordres Endelig mener Kvinderådet ikke, at Danmark lever op til Kvindekonventionen ift. at bryde med fastlåste kønsroller og stereotyper. ”Vi har et meget kønsopdelt arbejdsmarked; Og forestillingen om, at dit køn afgør om du er god til bestemte ting, pådutter vi vores børn og unge meget tidligt. Her har regering og myndigheder altså en forpligtelse til at udfordre fastlåste fordomme og forestillinger om køn, ikke mindst i skolen. Den lever den slet ikke op til i dag”. Du kan læse hele rapporten her: Womens Council CEDAW 2021 Kontakt: Nanna Højlund tlf. 26723134
Invitation til Kvinderådets nytårskur
Kvinderådets nytårskur 2021 sætter fokus på sexisme i lokalpolitik. 2021 er nemlig året, hvor der skal være kommunal- og regionsrådsvalg. Men lokalpolitik kan være hård kost, særligt for kvinder. Billedet ser da også skævt ud: Kun hver 7. borgmester er kvinde. Og kun hver 3. byrådsmedlem. Til nytårskuren undersøger vi, hvad sexisme betyder for kvinders deltagelse i lokaldemokratiet og hvad man kan gøre for at komme sexismen til livs. Nytårskuren starter med et oplæg fra kommunalforsker Ulrik Kjær om for den manglende ligestilling i kommunalpolitik. Dernæst giver vi mikrofonen til Camilla Søe (V), Sonja Marie Jensen (A) og Clara Halvorsen (B). De var med i efterårets underskriftindsamling #Enblandtos, hvor over 200 kvinder fortalte om krænkelser og sexisme i politik. Mange fra det kommunalpolitiske landskab. Endelig spørger vi de politiske partier, hvad de har tænkt sig at gøre ved problemet. Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund byder velkommen og politisk konsulent Emma Holten er moderator. //Eventen foregår via Zoom og streames til Kvinderådets Facebook-side. (1) Kvinderådet | Facebook
Kvinderådet: En stor dag for kvinders ligestilling
”Julen kom tidligt til Kvinderådet i år”. Det er reaktionen fra Kvinderådets forkvinde, Nanna Højlund, på en dag, hvor Folketinget både har vedtaget en samtykkelov og en barselsfond for selvstændige. Begge dele har stået højt på Kvinderådets ønskeliste i mange år. ”Det er svært at beskrive, hvor stort det er. Med samtykkeloven får vi jo slået fast, at vi har ret til vores egen krop og selv kan bestemme over vores egen seksualitet og vores ”ja” til sex. Det er jo en basal rettighed på linje med retten til abort. Og jeg er stolt af, at Danmark tager det her vigtige, næste skridt for kvinders ligestilling. Det vil sende dønninger globalt”, siger hun. Hun forklarer, at kvindebevægelser i hele verden kigger mod de nordiske lande og sætter deres lid til, at vi bliver ved med at være progressive ift. ligestilling. ”Det er en vigtig drivkraft i deres arbejde, når vi hiver sejre hjem. Især af denne her kaliber” Barselsfond fjerner barriere for iværksættere Kvinderådet kan samtidig glæde sig over, at en barselsfond for selvstændige nu også er en realitet. ”Økonomi er en vigtig faktor, når man skal træffe valget om at starte egen virksomhed. Og tilsvarende, når man skal stifte familie. Med en barselsfond for selvstændige sikrer man netop økonomien under orlov og det er godt nyt for yngre, kvindelige iværksættere. Men selvfølgelig også for fædre med egen virksomhed” Kontakt Nanna Højlund, forkvinde: 26723134
Voldsobservatoriets høringssvar om samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
Høring over forslag til Lov om ændring af straffeloven (samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse). Sagsnummer 2019-731-0062 Det Nationale Voldsobservatorium (Voldsobservatoriet) – et netværk, der udgøres af 31 forskere, uafhængige eksperter og repræsentanter for interesseorganisationer med ekspert- og faglig viden om voldtægt og kønsbaseret vold – har med interesse læst Justitsministeriets forslag til lov om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) og har følgende bemærkninger: Generelle bemærkninger Voldsobservatoriet anser indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse som et stort fremskridt og hilser derfor lovforslaget velkommen. Voldsobservatoriet finder det særligt positivt, at lovforslaget peger på, at der er behov for en væsentlig ændring af straffelovens voldtægtsbestemmelse, så bestemmelsen fremover kommer til at afspejle og tydeliggøre beskyttelsen af den seksuelle integritet og selvbestemmelsesret. Straffelovgivningen er udtryk for samfundets etiske spilleregler, som opstilles for acceptable og uacceptable handlinger for alle køn. Den udtrykker en autoritativ norm for samfundets værdier og standarder for opførsel.[1] En nutidig voldtægtsbestemmelse må derfor ifølge Voldsobservatoriet afspejle den herskende opfattelse af lighed mellem kønnene, som er en grundlæggende værdi i det danske samfund, så anerkendelsen af ligeværd og ligestilling mellem mænd og kvinder kommer til udtryk i såvel politik, lovgivning og i praksis. Voldtægt er dog den mest ensidigt kønsbaserede forbrydelse mod kvinders (seksuelle) integritet og selvbestemmelsesret, idet voldtægt næsten undtagelsesfrit begås af mænd mod kvinder.[2] Voldsobservatoriet finder derfor, at dette bør komme til udtryk i de generelle bemærkninger til lovforslaget og ikke blot i overordnede vendinger i afsnit 4. om ligestillingsmæssige konsekvenser. Samtykke er det internationalt anerkendte og vedtagne grundlag for kriminalisering af voldtægt i CEDAW konventionen og Istanbulkonventionen (Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet) samt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Voldsobservatoriet finder derfor, at indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil bringe dansk ret i bedre overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, som også påpeget i Europarådets ekspertgruppes, GREVIO, evaluering i 2017 af Danmarks efterlevelse af Istanbulkonventionen. I samme sammenhæng fremsatte GREVIO andre kritikpunkter vedrørende dansk voldtægtslovgivning, som Voldsobservatoriet dog savner inddraget og vil opfordre Justitsministeriet til at indføre i lovforslaget, jf. nedenfor under strafniveau.[3] Samtykke Af lovforslaget (s. 18) fremgår Justitsministeriets definition af samtykke, hvilken lyder således: ”Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation”. Voldsobservatoriet hilser denne definitionen velkommen og bemærker samtidig, at definitionen er identisk med de definitioner af samtykke, der findes i henholdsvis Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 2 samt mindretallets lovudkast i Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse (betænkning nr. 1574).[4] Voldsobservatoriet opfordrer imidlertid til, at straffelovens § 216, stk. 1, udformes, så definitionen af samtykke fremgår direkte af lovbestemmelsen, så denne lyder: ”For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.” Vedr. terminologien i lovforslagets almindelige bemærkninger foreslår Voldsobservatoriet, at udtrykket ’et samtykke’ erstattes af ’samtykke’ eller ’at samtykke’. Brugen af begrebet ’et samtykke’ som et substantiv indikerer, at samtykket gives engangsvis. Formuleringen ’samtykker’ som et verbum eller ’med samtykke’ gør derimod begrebet kontinuerligt. Sidstnævnte understreger forståelsen af, at samtykke ikke er en enkeltstående handling men en proces, som er en del af den seksuelle aktivitet. Da voldtægt består af en sekvens af handlinger, må samtykke som konsekvens heraf opfattes som en proces, hvilket også understøtter lovforslagets forståelse af samtykkebegrebet. Under Justitsministeriets bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1 (s. 29) fremgår: ”Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering.” Voldsobservatoriet finder denne beskrivelse formålstjenlig, men foreslår samtidig, at der hertil tilføjes yderligere bemærkninger. Af hensyn til retsanvendelsen hos politi, anklagemyndighed og domstole vil det være hensigtsmæssigt, at det anføres, at samtykke kan komme til udtryk i ord, lyde eller handlinger, der positivt tilkendegiver lyst til at være en del af den seksuelle aktivitet. Hertil bør også tilføjes, både at samtykke er en proces, som foregår under den seksuelle aktivitet, og at der ikke stilles krav om, at samtykke skal komme til udtryk på en prædefineret direkte verbal eller anden bestemt måde. Samtykke skal efter voldtægtsbestemmelsen således bedømmes ud fra en konkret og samlet vurdering af hændelsesforløbet og de kontekstuelle forhold, som anses for betydningsfulde for hændelsesforløbet, så som f.eks. forhold, der betinger vurderingen af frivillighed eller magtforhold. Voldsobservatoriets finder, at en sådan konkretisering af bemærkningerne til § 1 vil udgøre en vejledning af betydning for de retsanvendende myndigheders praksis. Definition af samleje Voldsobservatoriet noterer sig, at Justitsministeriet i lovforslaget forudsætter, at ”samleje” ikke ændres med forslaget og således som efter gældende ret omfatter vaginalt og analt samleje. I Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 1, a, defineres samleje som vaginal, anal eller oral penetration af en anden persons krop. Inddragelse af oral penetration i definitionen af samleje udgør en nutidig og almindelig forståelse af samlejebegrebet. Det bemærkes også, at uønsket oral penetration af forurettede oftest opfattes som voldtægt på lige fod med vaginalt og analt samleje med de samme psykiske eftervirkninger til følge. Voldsobservatoriet opfordrer derfor til, at definitionen af samleje i lovforslaget udvides til også at omfatte oral penetration, jf. også Istanbulkonventionen. Tilregnelse Justitsministeriet tilslutter sig i lovforslaget Straffelovrådets anbefaling om at udvide anvendelsesområdet for straffelovens § 216, og at der fortsat stilles krav om forsæt i relation til alle elementer i gerningsindholdet (2.1.3.4., s. 21-22). Voldsobservatoriet deler Justitsministeriets opfattelse. I henseende til tilregnelsen vil en præcisering af, hvordan gerningspersonens forsæt fremover skal vurderes, være væsentlig. Forskning inden for området viser[5], at voldtægt bl.a. foregår ved, at gerningspersonen udviser ligegyldighed over for forurettedes manglende samtykke. En sådan adfærd må efter Voldsobservatoriets opfattelse tilregnes gerningspersonen som forsætlig. Voldsobservatoriet opfordrer på den baggrund til, at det tydeliggøres, at forsætsbedømmelsen skal ske ud fra samme målestok som ved andre forbrydelser, herunder også inddrage den laveste forsætsgrad (dolus eventualis), og at dette gøres klart i bemærkningerne til lovændringen. Strafniveau