Første speciale fra Kvinderådets specialekontor
Sommeren 2018 oprettede Kvinderådet et specialekontor, hvor studerende, der skriver om emner indenfor ligestilling, køn eller feminisme, kan arbejde med deres afsluttende opgave. Første studerende, Mia Horup Pedersen fra Advanced Migration Studies, er netop blevet færdig og nedenfor kan du læse en artikel, hun har skrevet om sit speciale. Kvinderådets specialepladser kan søges af alle, og der er to ledige pladser fra sommeren 2019. ”There are no Gangsters in Paradise” Maskulinitet og marginalisering blandt mandlige palæstinensiske efterkommere, der er vokset op I udsatte boligområder i Danmark. Med udgangspunkt i maskulinitets- og intersektionalitetsforskning undersøger jeg i dette speciale marginalisering samt opfattelse- og performance af maskulinitet blandt mandlige palæstinensiske efterkommere, der vokser op i udsatte boligområder i Danmark. På baggrund af etnografisk feltarbejde, interviews, digital etnografi og The Man-Box spørgeskema m.m. udført blandt i alt 14 interviewpersoner i en Fædre Klub (Palæstinensiske fædre), Ungdomsklub (Lillebrorgenerationen) og bandeexit-program (Storebrorgenerationen) konkluderer jeg, at min målgruppe, lever med multiple former for marginalisering grundet intersektionen af deres etnicitet, køn, alder, klasse, bydel og religion. Bl.a. oplever de, at deres lærere ingen forventninger har til dem udover at være til besvær, at det er svært at finde ungdomsarbejde, at være udsat for racial profiling i forbindelse med anholdelser for noget de ikke har gjort, at leve under særlovgivning såsom visitations- og skærpede strafzoner i deres bydel mm. Disse multiple former for marginalisering internaliseres af mine interviewpersoner og skaber flertalsmisforståelser om, hvor ”normalt” det er at være kriminel eller i en bande, og reproducerer narrativer imellem dem om bl.a. at være uintelligente, farlige og ikke velkomne i Danmark. Ydermere konkluderer jeg, at mine interviewpersoner artikulerer såkaldte ’toxic’ maskuline idealer, herunder at man som mand absolut skal være den primære økonomiske forsøger i en familie, at piger skal opdrages med mere kontrol og begrænsninger end drenge, legitimering af vold på baggrund af familiens ære og obligatorisk heteroseksualitet. Samtidig med deres egne maskuline forventninger til dem selv lever de også med strenge forventninger fra deres familier og omgangskreds i forhold til, hvordan en rigtig mand skal være. Forventninger som er svære at leve op til, når multiple former for marginalisering på baggrund af medfødte karakteristika gør det svært at konkurrere med den majoritetsetniske befolkning i Danmark. Som en modreaktion til de strukturelle uligheder drengene oplever, argumenter jeg for, at de performer en form for protest maskulinitet, hvor de gennem musik, religion og ved at være rollemodeller for den næste generation af unge efterkommere i deres områder vender uligheden til deres fordel og finder maskulin status i positive fællesskaber. På trods af en lyst til at være en del af Danmark vender de ryggen til det danske samfund, og fremfor nationalt findes identifikation derimod lokalt (bydelsnationalisme), globalt (Islam og Palæstina) og transnationalt (identifikation med den franske og amerikanske ghetto gennem media og hip hop musik). Sidst men ikke mindst har jeg fundet ud af, at storebror-generation i den bydel, jeg har beskæftiget mig med gør det modsatte af, hvad kriminalpræventive initiativer er bygget på. Fremfor at den kriminaliserede del af storebrorgenerationen rekrutterer lillebror-generationen til kriminalitet og bander, så forebygger de rekrutteringen ved at bruge dem selv som eksempler på et liv, man ikke vil leve. De motiverer derimod de unge drenge til at forsætte deres uddannelse, til at dyrke deres religion og til at spille musik. Skrevet af: Mia Horup Pedersen Speciale i Advanced Migration Studies, Københavns Universitet
Ligestilling i et nyt folketingsår
I dag åbner Folketinget for et nyt arbejdsår som også vil blive et valgår. Kvinderådet sender i den anledning dette brev til ligestillingsordførerne, for vi håber naturligvis, at de vil være med til at skabe forandringer på ligestillingsfronten nu og i fremtiden: Kære Ligestillingsordfører Her i Kvinderådet ser vi frem til et nyt folketingsår, og i den forbindelse vil vi gerne have lov til at sende dig vores bud på de vigtigste emner indenfor ligestillingspolitikken. Emner, som vi håber, vil sætte sit præg på dit arbejde og et kommende folketingsvalg. Øremærket barsel til fædre Med den nuværende barselsordning tager mor ca. 300 dage, mens far tager 30 dage. Den ulige fordeling af orloven forringer mødres tilknytning til arbejdsmarkedet og fædres tilknytning til familien. Samtidig viser undersøgelser, at kvinder taber 20% på lønnen, når de får børn.[1] Oplysning og kampagner om at fædre bør tage mere barsel er ikke nok til at udjævne denne ulighed. Det er derfor nødvendigt med en mere lige fordeling af barselsorloven mellem forældrene og øremærket barsel til fædrene/den gravides partner. Det skal sikres, at eneforsørgere og eneforældre ikke mister rettigheder, når barselsvilkårene ændres. Skærpet fokus på seksuel chikane på arbejdsmarkedet I løbet af 2018 har Kvinderådet holdt landsdækkende dialogmøder om seksuel chikane på arbejdsmarkedet for at indsamle civilsamfundets forslag til løsninger. Vi sender her nogle af dem: Godtgørelsen skal øges til et sekscifret beløb. Vi betragter ikke beskæftigelsesministerens nuværende forslag om en øget godtgørelse som værende højt nok, blandt andet fordi seksuel chikane kan have et økonomisk efterspil for den krænkede, der som konsekvens af seksuel chikane i nogle tilfælde må sige op, sygemeldes eller har behov for behandling af angst, lavt selvværd osv. Et ofte fremsat forslag på møderne var, at ansvaret for seksuel chikane på arbejdspladsen skal placeres hos arbejdsgiveren i form af indirekte objektivt arbejdsgiveransvar. Der skal undervises i seksuel dannelse og etik i skoleårene. Børn er kommende lønmodtagere og for at skabe tryghed på arbejdsmarkedet – og i institutioner og i nattelivet – er det nødvendigt med en præventiv indsats rettet mod børn og unge. Det kan ske i form af undervisning om sexisme, seksuel chikane og om hvordan man omgås hinanden med respekt og forståelse for egne og andres grænser. Offentlige stillinger skal som norm slås op som fuldtid En analyse fra FOA viser, at 69 procent af stillingerne for social- og sundhedspersonalet er deltidsstillinger. Disse stillinger varetages ofte af kvinder, der mister indtjening og opsparing af pension. Offentlige stillinger bør derfor som norm slås op som fuldtidsstillinger. Handlingsplan for et mere kønsblandet uddannelsessystem og arbejdsmarked Det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked er et af de mest kønsopdelte i verden. Her har vi en af årsagerne til det store løngab mellem mænd og kvinder. Et så kønsopdelt arbejdsmarked har konsekvenser for alle og det er nødvendigt med en målrettet indsats for at ændre de forhold. Ikke kun af hensyn til økonomien, men også af hensyn til de forskellige fagområder. En af de brancher, som hungrer efter kvinder, er IT-branchen. Der er blot 24 procent kvinder i it-branchen og endnu færre, når man skærer HR og administration væk. Det er et problem, da branchen generelt mangler arbejdskraft, og da det begrænser innovationsmulighederne for nye produkter. Regeringen bør derfor udarbejde en handlingsplan med fastlagte mål og delmål for et mere kønsblandet uddannelsessystem og arbejdsmarked. Ligeløn Kvinderådet har i årtier haft fokus på den manglende ligeløn i Danmark. Institut for Menneskerettigheder fik i år lavet en analyse, der dokumenterer de store forskelle mellem mænd og kvinders indkomster. Det er forstemmende at læse konklusionen om, at ”set over et livsforløb har mænd en disponibel indkomst, der er mellem 17 og 29 pct. højere end kvinder med det samme uddannelsesniveau. (…) I kroner og ører drejer det sig om en forskel på op til 9 mio. kr. over livet.”[2] Øremærket barsel til begge forældre kan være med til at nedbringe denne forskel. Vi foreslår en model inspireret af den engelske ligelønsmodel indført i år, hvor virksomheder af en vis størrelse offentliggør nøgletal for aflønningen af mænd og kvinder. På den måde bliver forskellen synlig og det er muligt at skabe forandring. Vold mod kvinder Vold mod kvinder er ifølge WHO et globalt sundhedsproblem af epidemisk omfang. Politikerne skal arbejde for, at vold mod kvinder inddrages i FNs verdensmål nr. 3 (sundhed og trivsel) både i Danmark og internationalt. Samtidig bør man mere effektivt belyse de store samfundsmæssige omkostninger som vold mod kvinder medfører. I Kvinderådet ser vi med bekymring på, at der bliver talt og skrevet mindre og mindre om køn, når emnet er vold. Køn er et centralt element i at forstå, forebygge og intervenere i forhold til vold i nære relationer og de deraf følgende personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Det er derfor bekymrende, at der i Danmark aktuelt er en tendens til kønsneutralisering, når der bliver talt og skrevet om vold. Kvinderådet har yderligere flg. forslag til handling: Nødvendigheden af en lovpakke og handlingsplan, der juridisk og socialfagligt definerer psykisk vold og som bl.a. sikrer ressourcer til uddannelse af politiet og får skabt et samarbejde ml. sociale myndigheder, sundhedsvæsenet og andre aktører. Tal fra Socialstyrelsen viser, at krisecentrene over 4000 gange har afvist kvinder på grund af pladsmangel – afhjælpning af dette problem indgår ikke i Ligestillingsministerens handlingsplan. Kvinderådet mener, der bør afsættes flere midler til at sikre beskyttelse og behandling af voldsramte kvinder, ligesom vi mener, det er nødvendigt med en systematisk indsats mod partnerdrab og at den forebyggende behandling af voldelige mænd skal udvides og ikke bare være koncentreret i de tre største byer. Lovgivning om samtykke og voldtægt Kvinderådet har i løbet af 2018 haft særligt fokus på voldtægt og forslaget om en lov om samtykke ved sex. En lov vi går ind for. Tallene for voldtægt og dømte personer taler et tydeligt sprog om, hvorfor en lovændring er nødvendig. I 2017 blev der anmeldt 944 voldtægter og 54 person blev dømt for voldtægt.[3] Lov om samtykke ved sex er nødvendigt.
EU giver børnene alenetid med deres far
I dag har et flertal i Europa-Parlamentet givet fædre ret til 8 ugers orlov med deres lille ny. Dette er kun en mediehistorie fordi vi i DK ikke allerede er oppe på det niveau, selvom vi skriver 2018. Desværre stemte Danmark imod med begrundelsen, at det er et nationalstatsanliggende. Men når Danmark ikke selv kan finde ud af at det, er jeg enormt glad for at et flertallet af lande i EU kan. I DK siger regeringen, at det skal være op til familien. I debatten glemmes, at alle de fædre i Danmark der er omfattet af en overenskomst jo allerede har ret til at holde orlov med fuld løn. Og at den fulde løn forsvinder, hvis han ikke holder orlov, og mor er privatansat. Det lyder i debatten som om at mor har fuld løn i et år. Det gælder altså kun på det offentlige område, og få enkelte private virksomheder. Mange privatansatte mødre holder ikke et års orlov, fordi det er lang tid på dagpenge. Nu bliver det i alle de familier fremover 1 års orlov. Hver gang far er hjemme på barsel med lille Anker eller Alberte i en uge, så er mor hjemme hos babyen i ni uger. For 91 procent af al barsels- og forældreorlov i Danmark står mor for. Det viser de sørgelige tal fra Danmarks statistik. Opløftende er det, at en ny undersøgelse foretaget af Epinion viser at 6 ud af 10 mænd ønsker en mere ligelig fordeling af barsel. Fædrene vil altså gerne. Men de får ikke lov. De mødes blandt andet af en kultur på arbejdspladsen, som kigger skævt til en far, som vil holde orlov. Det er ærgerligt, for det kan virkelig betale sig på den lange bane. De ægteskaber, hvor far har holder en længere orlov, holder længere. Jeg har hørt mange argumenter om at mænd ikke bare kan være væk fra deres arbejde. Jeg tror at alle arbejdspladser en dag får en kultur hvor det er helt normalt at både unge mænd og kvinder, i løbet af et 50 årigt arbejdsliv, er fraværende i korte perioder. I dag er det sværere for kvinder i alderen 25-35 år at få job, lønforhøjelser og forfremmelser. Det vil blive udjævnet, når begge køn er fraværende i de perioder de stifter familie, og når begge deles om at tage barn syg-dagene. Om 50 år tror jeg at man kigger tilbage og undre sig over, at fædrene accepterede at de blev skubbet til side helt frem til 2018. For gevinsterne ved fædreorlov er kæmpe store. Fædre får et helt unikt tæt bånd til deres barn, præcis som mor har det. De unge kvinder vil ikke komme bagud på løn og får flere jobmuligheder. Ægteskaberne holder længere og skulle det gå galt, så har fædre der har haft orlov og taget barn syg-dage, meget stærkere kort på hånden ved en skilsmisse. Det er ren win-win for alle. Tænk der skulle gå så lang tid før det skete. Marianne Vind Næstforkvinde
Civilsamfundet får ordet om seksuel chikane
I København kom forslaget om en national kampagne, der gør opmærksom på, at alle har ansvar for, at seksuel chikane ikke finder sted på arbejdspladsen. I Odense blev det sagt, at børn og unge bør have fast timetal til undervisning i seksuel etik. Og i Aarhus lød det, at der bør laves nationale beregninger over, hvad seksuel chikane koster samfundet. I løbet af efteråret 2017 og foråret 2018 har Danner, Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet afholdt møder om seksuel chikane og tryghed på arbejdspladsen. Første møde blev afholdt i København og det stod hurtigt klart, at der var brug for flere møder. Derefter blev der holdt lignende arrangementer i Odense, Aarhus og igen i København i forbindelse med Talk Town 2018. Møderne er en udløber af #metoo-bevægelsen, hvor de tre organisationer har ønsket at tage skridtet fra tale til handling og fokusere på et afgrænset område, nemlig arbejdsmarkedet. Til alle møder har lokale politikere, fagforeningsfolk, arbejdsgivere, arbejdstagere og publikum i fællesskab udviklet konkrete forslag til bekæmpelse af seksuel chikane på arbejdsmarkedet. Med andre ord: Ved arrangementerne har civilsamfundet fået mulighed for at bidrage konstruktivt til en aktuel debat om køn, sexisme og seksuel chikane. Danner, Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet har samlet alle forslagene og nu sendt dem videre til de aktører, der kan være med til at sikre, at arbejdspladsen bliver et trygt sted for os alle. Nedenfor kan du læse de breve, som netop er blevet sendt til ligestillingsministeren, beskæftigelsesministeren, finansministeren, undervisningsministeren og hovedorganisationerne for fagforeningerne og arbejdsgiverne. Byrådsmedlem Sonja Marie Jensen på Talk Town 2018. Kære Ligestillingsminister Dansk Kvindesamfund, Danner og Kvinderådet har i løbet af efteråret 2017 og foråret 2018 afholdt dialogmøder rundt i landet for i kølvandet på #metoo at sætte fokus på at skabe tryghed på arbejdspladsen. Ved hvert møde har et panel af politikere, fagforeningsfolk, arbejdsgivere og andre med relevans for emnet kunnet komme med deres input, og efterfølgende indgå i dialog med publikum, så alle i fælleskab kunne bidrage med konstruktive bud på, hvordan vi bekæmper seksuel chikane på jobbet. Vi har med andre ord bragt civilsamfundet i spil for at bringe tale til handling. Møderne er blevet afholdt i København, Odense og Aarhus og er heldigvis blevet godt modtaget. Derfor er det nu en glæde at kunne sende dig nogle af de forslag, vi har modtaget af deltagerne på møderne. Vi håber, at de kan være med til at danne grundlag for ændret lovgivning eller nye lovtiltag. En del af deltagerne på møderne gav udtryk for behovet for beregninger af, hvad seksuel chikane koster samfundet. Ikke blot i form af tabt arbejdstid og –evne og som udgifter i forbindelse med eventuelle arbejdsmarkedssager. Men også i form af beregninger, der inddrager udgifter i sundhedssystemet ved sygemeldinger og efterfølgende terapi og behandling. En genganger på møderne har været forslag om fast timetal til undervisning af børn og unge i seksuel etik som en del af seksualundervisningen. Altså undervisning, der handler om sexisme, seksuel chikane og om hvordan man omgås hinanden med respekt og forståelse for andres grænser. For at undervisningen kan løfte sig, er det naturligvis nødvendigt med uddannelse og efteruddannelse af lærerkorpset, som skal være rustet til at håndtere de svære emner. På møderne fremgik det også, at der er behov for at arbejde med arbejdstilsynets definition af seksuel chikane. Arbejdsmiljøloven og ligestillingsloven har forskellige definitioner af seksuel chikane. Det er nødvendigt med en ensretning af definitionen. Der bør rettes et kritisk og konstruktivt blik med de dele af arbejdspladsvurderingerne (APV), hvor der bliver spurgt til seksuel chikane. Mødedeltagere har påpeget, at mange ansatte ikke har lyst til at se sig selv som ofre for seksuel chikane, og derfor svarer nej til, hvorvidt de har oplevet seksuel chikane. Når de derimod bliver spurgt, om de har fået upassende kommentarer, er blevet fysisk berørt, har følt sig utrygge eller krænket seksuelt, svarer de ja. På samme måde er yngre ansatte ofte usikre på begrebet seksuel chikane, og svarer derfor nej, selv om de har haft oplevelser af krænkende karakter. Et ofte fremsat forslag går på, at arbejdsgiverne, skal bevise, at de i forbindelse med sager om seksuel chikane ikke vidste, at, at der var tale om seksuel chikane. Det er nødvendigt at skærpe forståelsen for, at arbejdsgiverne har et ansvar. Beskæftigelsesministerens budskab om øget godtgørelse er naturligvis blevet modtaget med glæde. Det er dog vigtigt for os at påpege, at det på møderne er blevet sagt, at indeksregulering ikke er nok. Seks-ciffrede erstatningsbeløb må i spil for at sikre, at arbejdsgiverne tager problematikken alvorligt, og for at ansatte får vished for, at det er en alvorlig ment indsats, som ministeren lægger op til med budskabet om øget godtgørelse. Seksuel chikane kan have langvarige konsekvenser for den krænkede, og fagforeninger kan fortælle om medlemmer, der ikke er i stand til at genoptage deres arbejde efter at have været udsat for seksuel chikane. Lovgivning er blot en af mange veje til at bekæmpe seksuel chikane. En klar anbefaling fra dialogmøderne er udarbejdelse af nationale kampagner, som tidligere set i forbindelse med rygevaner, trafiksikkerhed og alkohol. Selv om man ”blot” er vidne eller bekendt med, at noget er galt, er det vigtigt at få skabt en fælles national følelse af, at alle har et ansvar for at skabe tryghed på arbejdspladsen. Seksuel chikane er er et problem, der skal løses i fællesskab. Derfor håber vi, at vi sammen kan holde gang i en konstruktiv dialog om målrettede indsatser, så vi alle ved, at vi kan gå på arbejde og være trygge. Med venlig hilsen Danner, Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet Deltagerne ved dialogmødet i Odense i forbindelse med Female Festival. Kære Beskæftigelsesminister Dansk Kvindesamfund, Danner og Kvinderådet har i løbet af efteråret 2017 og foråret 2018 afholdt dialogmøder rundt i landet for i kølvandet på #metoo at sætte fokus på at skabe tryghed på arbejdspladsen. Ved hvert møde har et panel af politikere, fagforeningsfolk, arbejdsgivere og andre, der arbejder med emnet, kunnet komme med deres input og efterfølgende indgå i dialog med publikum, så alle
Kvinderådet i ledelsen af Dansk Flygtningehjælp
Styrelsesmedlem i Kvinderådet Juliane Marie Neiiendam (IDA) blev i går valgt ind i Dansk Flygtningehjælps Forretningsudvalg for Kvinderådet. Flygtningehjælpen er Danmarks største humanitære organisation og omsatte i 2017 for over 3 mia. kr. “Jeg er både beæret og stolt af valget. Det gælder om at sikre trygge rammer for alle. Det drejer som om medmenneskelighed, værdighed og empati” udtaler Juliane Neiiendam, og fortsætter “Nu kan jeg arbejde for at få flygtningene, ikke mindst kvinderne, gjort til en værdi for det danske arbejdsmarked, samt sikre fokus på de særegne problematikker piger og kvinder oplever og udsættes for som flygtninge”. Juliane Marie Neiiendam er formand for Ansatte Arkitekters Råd og er valgt ind i Kvinderådets styrelse for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA). På billedet ses det nye Forretningsudvalg i Dansk Flygtningehjælp. Juliane Marie Neiiendam, nr. 3 fra venstre. Nyvalgt formand Agi Csonka, nr 5 fra venstre.
Kvinderådets nye styrelse
Den nye styrelse hos Kvinderådet, som blev vedtaget på generalforsamlingen den 8. April 2018: Nanna Højlund, forkvinde – FOA Marianne Vind , 1. næstforkvinde – HK Danmark Line Gessø Hansen, 2. næstforkvinde Dansk Sygepleje Råd Annette Creutzberg, Soroptimist International Lea Friedberg, Dansk Magisterforening Ulrik Frost, Selskab for ligestilling Bayan Gubrail, Center for Women’s Equality Inge Henningsen, Foreningen for Kønsforskning i Danmark Juliane Marie Neiiendam , IDA Karin Jønsson, Jordemoderforeningen Susanne Langer, Enhedslistens kvindeudvalg Lis Ehmer Olesen – OASIS Shideh Pourzahed, Zonta Mona Savran, Kvindelige Lægers forening Anne Sina, Socialdemokraterne Signe Bøgelund Vahlun, Dansk Kvindesamfund
