Kvinderådets generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes DIGITALT tirsdag d. 22. september 2020 kl. 16:30 – ca. 18:30 Den kan streames via dette link: https://event.webstream.dk/kvinderaadet2020 Stemmeafgivning sker via link, som tilmeldte og stemmeberettigede modtager pr. mail. Program Kl. 16:30 Velkomst ved Nanna Højlund, forkvinde ca. Kl. 16:45 Generalforsamling Valg af dirigent Valg af stemmeudvalg Beretning om Kvinderådets arbejde (læs den skriftlige beretning her ) Godkendelse af regnskab for 2019 Fremlæggelse af budget 2020 til orientering Fastsættelse af kontingent Valg af for 1. næstforkvinde og 2. næstforkvinde Valg af øvrige styrelsesmedlemmer Valg af suppleanter Valg af revisorer og suppleant for disse Indkomne forslag Eventuelt
Samtykkelov er historisk vigtig for ligestillingen
I dag er Regeringen, SF, Enhedslisten og det Radikale Venstre blevet enige om at lave en ny voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke. Det glæder Kvinderådet, som kalder en samtykkelov for historisk vigtig for ligestillingen mellem mænd og kvinder. ”Egentlig er det er såre-simpelt: Med en samtykkelov slår man fast, at sex er gensidigt. Når du har sex, skal begge to selvfølgelig være med på det,” fortæller Nanna Højlund. ”Mange tænker nok ”Er det bare det?”. Og ja, det er det. I en ligestillings-målestok er ændringen dog både stor og banebrydende. Den gør det nemlig klokke-klart, at du selv ejer retten til din egen krop og dit eget ”ja” til sex; Et “ja” enten udtrykt i ord eller handling”. Kulturændring er vigtig Nanna Højlund håber på, at en samtykkelov vil skubbe på en nødvendig kulturændring og forhåbentlig føre til færre overgreb i fremtiden: ”Jeg håber en samtykkelov vil betyde, at vi bliver mere opmærksomme på hinanden. Og får større respekt for hinandens seksuelle selvbestemmelse”. Sammen med en række andre organisationer og voldtægtsoverlevere, har Kvinderådet længe sat fokus på behovet for at ændre lovgivningen omkring voldtægt. Det Kriminalpræventive Råd skønner, at mere end 6.700 kvinder årligt bliver voldtaget eller forsøgt voldtaget. Kun omtrent 1.300 anmelder det. I 2018 blev 69 dømt. Kontakt: Nanna Højlund, forkvinde tlf. 26723134
Barselsfond vil fjerne benspænd for kvindelige iværksættere
Regeringen har i dag præsenteret et forslag til ny barselsfond for selvstændige. Og det glæder Kvinderådet, som har været med til at presse på for sådan en barselsfond. Vi glæder os til at gennemgå forslaget, og til at barselsfonden bliver en realitet”, siger Kvinderådets direktør, Lise Johansen. “Vi har alt for få kvindelige iværksættere, som situationen er i dag. Og vi kan se, at det særligt er de unge kvinder, der holder sig tilbage med at realisere deres gode ideer. Det er ærgerligt. En barselfond vil uden tvivl fjerne et stort benspænd for dem”. Seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 8 pct. af nye virksomheder bliver startet af kvinder under 35 år. Samlet set bliver hver fjerde nye virksomhed stiftet af en kvinde (2017). I 2012 var det hver tredje virksomhed. Kontakt: Lise Johansen, tlf 25806055
Samtykke er næste skridt i ligestillingskampen
Af Nanna Højlund, forkvinde i Kvinderådet (Bragt i Netavisen Pio d. 14. august 2020) Kvinders ret til at stemme og stille op ved valg. Kvinders ret til uddannelse, job og ligeløn. Og kvinders adgang til prævention og abort. Det er rettigheder, de fleste danskere i dag tager for givet. Faktisk så meget, at vi helt kan glemme, at det var rettigheder, som progressive politikere og kvindebevægelse sammen måtte kæmpe rigtig, rigtig hårdt for. Ofte over årtier og generationer; fordi – modsat mange andre politiske områder – var det ikke holdninger, de kæmpede imod, men derimod fordomme og påstande om køn og biologi, der ikke var belæg for. Dr. Phil. Birgitte Possing har i sin bog ”Argumenter mod kvinder” vist, hvordan kvinders ret til at stemme og være valgbare f.eks. blev mødt af argumentet om, at kvinder mangler ”logisk sans” og kun går op i ”hjerteanliggender”, hvorfor de ikke kunne beskæftige sig med politik. Retten til uddannelse og erhverv blev mødt med argumentet om, at det ikke er ”sundt for kvindekroppen” at sidde i ubekvemme møbler med dårlig belysning i skolerne; hun er derimod ”skabt til” husførelse. En af de nyere kampe herhjemme handler om retten til sin egen krop – eller rettere, retten til selv at kunne bestemme, om man vi have sex. Og her møder vi dem igen: Fordommene om køn, denne gang om kvinders seksualitet. Ny voldtægtsbestemmelse Det anslås, at mellem 6.700 og 24.000 kvinder årligt bliver voldtaget eller forsøgt voldtaget. I 2018 blev kun 69 dømt for voldtægt. 69! En omfattende gennemgang af henlæggelser og sager, som Amnesty International har lavet, viser, at beviser for fysisk vold og modstand er afgørende både for, om sagen blev rejst og for om der bliver fældet dom. Groft sagt kan man sige, at med jura-briller er en kvindes krop tilgængelig for sex medmindre hun sætter sig til modværge! Det er åbenlyst et problem. For det første, fordi det er en almindelig reaktion, at kroppen simpelthen kan ”fryse” i chok eller angst, og man derfor forholder sig passivt under overgrebet. Egentlig er det også logisk, at man i en situation, hvor man er bange, chokeret eller føler overrumplet ikke gør noget, der kunne optrappe faren som at råbe op eller gøre modstand. For det andet betyder fokus på modstand, at dem, der har været udsat for voldtægt, kan udvikle en selvbebrejdelse, som er destruktiv for deres helingsproces. De kan stille spørgsmål til deres eget ansvar på trods af, at voldtægten er begået mod dem og uden respekt for deres lyst og vilje: Sagde jeg ”Nej” højt nok? Tydeligt nok? Var min kjole for kort? ”Alle, der har oplevet at møde et menneske, der har været udsat for voldtægt, ved, hvor alvorligt det er. Det giver ar for livet. Traumer, som sætter sig i krop og sjæl. Og for nogle endda med en uhyggelig selvbebrejdelse”. Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun i februar begrundede, hvorfor Danmark skal have en ny voldtægtsbestemmelse. Jeg kan kun give hende ret. Naturligt, at kvinder er passive?? Men til trods for, at et politisk flertal for en ny voldtægtsbestemmelse nu er på plads – også for en såkaldt ”samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse – er Justitsministeren gået i tænkeboks. Det skyldes formodentlig, at flertallet i Straffelovrådet, som har afgivet sin betænkning til ham, er betænkelige ved en samtykkelov. Seksuelt samtykke vil sige, at man sikrer sig at den, man gerne vil have sex med, også gerne vil. Det kan man gøre enten aflæse ved den andens engagement (kysser hun tilbage?, er hun på? etc) eller hvis man er i tvivl; Simpelthen ved at spørge undervejs. Med en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse har du med andre ord ikke adgang til en andens krop med mindre, du så at sige ”er inviteret indenfor”. Det er der intet hokus pokus i, sådan er det også, hvis det er dit hjem, det handler om. MEN, men, men; mener Straffelovrådets flertal, en samtykkelov kan medføre en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd som er både ”naturlig og sædvanlig”; Dvs. hvor du har sex med en kvinde, der er uengageret og passiv. Jeg tillader mig her at undre mig over, at Straffelovrådets flertal, der hovedsageligt består af jurister (og ja, overvejende midaldrende mænd) bygger deres argumentation op omkring, at kvinder er seksuelt mere passive. Og at denne ”formodning om frivillighed” som passivitet åbenbart kan være udtryk for, gør, at man ikke altid behøver at sikre sig, at hun er med på den?? Som så mange gange før, afsporer sådan en køns-konservatisme (baseret på rene fordomme) debatten. Pludselig taler vi om, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en trussel mod ”kedelig onsdags-sex” med lillemor hjemme i privaten. Præcis som mange engang mente, at kvinders politiske og økonomiske rettigheder ville forstyrre husfreden. Tro mig – hvis du ellers respekterer din partner som selvstændigt individ med egne holdninger, eget værd og vilje (også til at have sex!), så er hverken stemmeret, økonomisk selvstændighed eller samtykkelov svært at forholde sig til. Fokus fra NEJ til JA Til gengæld er en samtykkebaseret voldtægtslovgivning et vigtigt next step i ligestillingskampen for de kvinder og unge piger, der ikke mødes med dén respekt og ligestilling. DR’s dokumentar-serie om rapperen Tessa kan give et indblik i den verden. Hun beskriver, hvordan hun som udsat ung fra tolvårsalderen flere gange er blevet presset til ”sex” uden hverken at råbe op eller gøre modstand. Hun beskriver tilmed en episode, hvor hun rent faktisk forsøgte at sige fra over for en gruppe af drenge, der på skift havde ”sex” med hende. Hun sagde nej i starten, men kunne ikke blive ved. Vi ved også, at kvinder i voldelige parforhold – eller tvangsægteskaber for den sags skyld – over tid oplever at miste sin seksuelle selvbestemmelse og kan opleve at må underkaste sig sin partners seksuelle lyst og vilje – og så at sige ”stå til rådighed”. Her er det ikke en mulighed at ”sige fra”, selvom det selvfølgelig er den ønskelige situation. Det er det heller ikke altid, hvis du er bange, chokeret, forskrækket, usikker, fysisk underlegen,
Kronik: Voldtægtslov skal baseres på samtykke. Frivillighed er ikke nok
Af Det Nationale Voldsobservatorium (Kronik bragt i Altinget 26. juni 2020) Justitsminister Nick Hækkerup har udbedt sig en tænkepause i forhandlingerne om en ny lovgivning om voldtægt. Flertallet for en lov baseret på samtykke er ellers på plads. Det samme er opbakningen fra Statsminister Mette Frederiksen. Som national ekspertgruppe inden for voldsområdet – herunder seksuel vold – kender vi til problemerne med den nuværende lovgivning, både fra forskning og fra arbejdet med voldsramte kvinder. Det er vores klare anbefaling at gøre samtykke til et centralt begreb i en ny voldtægtsbestemmelse. Den nuværende lov svigter ofre På grund af et stort mørketal kan det være svært at opgøre omfanget af voldtægter i Danmark. Justitsministeriets Offerundersøgelse peger på, at voldtægtshyppigheden er steget. I 2019 angav 2,2 pct af kvinderne i undersøgelsen, at de havde været udsat for en voldtægt eller forsøg på voldtægt inden for de sidste fem år. Det svarer til ca. 10.000 kvinder om året. I 2019 var der ifølge Det Kriminalpræventive Råd ca. 1300 anmeldelser af en voldtægt eller voldtægtsforsøg på en person over 15 år. I kun 79 af sagerne faldt der dom. Amnesty International Danmark har gennemgået 353 henlæggelser ved politiet fra 2017 til maj 2018, ligesom de har analyseret 94 domme for seksualforbrydelser fra maj 2017 til maj 2018. De henlæggelser og domme viser, at beviser for fysisk vold og modstand var afgørende både for, om sagen blev rejst og for domfældelsen. Det er problematisk. For det første er det vores erfaring, at mange, der udsættes for voldtægt, ikke sætter sig til modværge. Det er en almindelig reaktion, at kroppen simpelthen kan ”fryse”, og man derfor forholder sig passivt under overgrebet. Forskning viser også, at normative afvisninger kan anvendes inden og i forbindelse med en voldtægt. Det kan være at komme med undskyldninger for ikke at ville have sex med personen, fjerne deres hænder, eller sige, man ikke har lyst. Det er afvisninger, som i enhver anden sammenhæng vil forventes af udløse respekt. I forbindelse med voldtægt, hvor personen eller personerne, som begår voldtægten, ikke respekterer de normative afvisninger, kan det medføre et chok, fordi kvinden bliver overrumplet over situationens drejning. For det andet betyder fokus på fysisk modstand, at dem, der har været udsat for voldtægt, kan udvikle en selvbebrejdelse, som er destruktiv for deres helingsproces. De kan stille spørgsmål til deres eget ansvar på trods af, at voldtægten er begået mod dem og uden respekt for deres lyst og vilje. ”Alle, der har oplevet at møde et menneske, der har været udsat for voldtægt, ved, hvor alvorligt det er. Det giver ar for livet. Traumer, som sætter sig i krop og sjæl. Og for nogle endda med en uhyggelig selvbebrejdelse,”sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun i februar begrundede, hvorfor Danmark skal have en voldtægtsbestemmelse, der bygger på samtykke. Det er også vores erfaring. Alt for vidtgående opfattelse af sex Endelig er der det problem med den nuværende voldtægtsbestemmelse, at dét, der opfattes som sex, er alt for vidtgående. Vi ser i vores arbejde skadevirkningerne af dette; Andre kan for eksempel få et indblik i det gennem DR’s dokumentar-serie om rapperen Tessa. I den beskriver Tessa, hvordan hun fra tolvårsalderen flere gange er blevet presset til ”sex”. Hun beskriver for eksempel en episode, hvor hun forsøgte at sige fra over for en gruppe af drenge, der på skift havde ”sex” med hende. Hun sagde nej i starten, men kunne ikke blive ved. Når hun fortæller om de ar på sjælen, som oplevelserne har givet hende, er det en bekræftelse på, at det ikke har været samtykkende sex – men overgreb, hun har været udsat for. Tessas erfaringer ligner meget dem, vi møder i vores arbejde som praktikere og forskere. Med en ny voldtægtsbestemmelse har vi en mulighed for – som samfund – at skabe en anden fælles forståelse for, hvad vi bør opfatte som sex, og hvad vi bør opfatte som voldtægt. En forståelse, der dels kan have præventiv effekt; Dels vil stemme bedre overens med, hvordan henholdsvis sex og overgreb opleves og har af konsekvenser for de berørte. Og dels bedre kan understøtte kønnenes ligestilling. Det sidste er vigtigt at nævne, fordi seksuel vold i uforholdsmæssig grad rammer piger og kvinder og begås primært af drenge og mænd.* Samtykke vs. frivillighed Et enigt Straffelovråd anbefaler da også, at den nuværende voldtægtsbestemmelse ændres. Det strafbare område skal udvides, mener de samstemmende. Uden at der rokkes ved retssikkerheden for den tiltalte. Dog er medlemmerne af Rådet uenige om, hvorvidt en ny bestemmelse skal basere sig på ”frivillighed” eller ”samtykke”. Vi anbefaler det sidste. Dem, der støtter en ”frivillighedsbaseret” bestemmelse, skriver i deres bemærkninger, at kvinder nogle gange er helt passive i et seksuelt forhold, og at det derfor må bero på en konkret vurdering, om passivitet er udtryk for frivillighed eller ufrivillighed. Denne formodning for frivillighed gør, at det forventes, at kvinden skal sige fra.** Det er bekymrende. Vi mener ikke, man kan formode, at en kvindes passivitet er udtryk for frivillighed. Fra forskning og praksisnært arbejde med kvinder i voldelige parforhold, ved vi, at muligheden for at bestemme over sin egen seksualitet, og hvem og hvornår nogen skal have adgang til ens krop, ikke altid er til stede, når man befinder sig i en ulige magtrelation. Lever man for eksempel i et voldeligt parforhold, befinder man sig i en særlig sårbar position, hvor man over tid oplever at miste sin seksuelle selvbestemmelse og kan opleve at må underkaste sig sin partners seksuelle lyst og vilje – og så at sige ”stå til rådighed”. Her er det ikke muligt at ”sige fra”. At passivitet kan være en formodning for frivillighed, opfatter vi som ensidigt og vil medføre en risiko for, at den ene part bliver genstand for den anden parts behovstilfredsstillelse. For os at se må det være en forudsætning, at en kvindes ønske om at deltage i samleje ikke blot kommer til udtryk gennem passivitet eller ”uengagement”***, men at der må foreligge en eller anden form for fysisk eller verbal positiv tilkendegivelse af at ville
Livestream – Grundlovsdag: Ingen demokrati uden ligestilling
Kvinderådet afholder sammen med Institut for menneskerettigheder og Kvindemuseet grundlovsdag online. Følg med 5. Juni kl. 10.
På tide med ligeværd til kvindefagene
Af Nanna Højlund, forkvinde Kvinderådet (Bragt i Fyens Stiftstidende d. 1. maj) Under corona-krisen har rigtig mange lønmodtagere bidraget til at holde hjulene i gang. Både bag skærmene derhjemme, på byggepladser, i transportbranchen og på fabrikker. Alle har de løftet en vigtig opgave for samfundet og i økonomien. Der har også været grupper, der har udmærket sig ved at være helt i front i denne her tid; faggrupper med meget borgerkontakt, hvilket er lig med en ekstra stor risiko for smitte – ikke bare af dem selv, men også af andre omkring dem. Dem, jeg taler om, er bl.a. dem, der sidder ved kassen i Brugsen, dem, der gør rent blandt borgere, dem, der støtter vores forældre og bedsteforældre på plejehjemmet, dem, der har taget sig af nødpasningen af børn, dem, der hjælper de udsatte og dem, der behandler vores syge på hospitalerne. Der er flere fællestræk ved fagene i front. Kritiske funktioner, vi er dødafhængige i en tid som nu. Men det er også andre fællestræk: Det er fag med mange kvinder. Servicefag. Det er fag, som det er vanskeligt at rekruttere nok folk til, som er underbemandet. Det er fag, som traditionelt set er undervurderet i økonomien – og som ja, er underbetalte set i forhold til lignende fag, som mange mænd arbejder i. Min pointe er, at situationen nu bør kunne ruske op i synet på fagene i front, dem som mange også kalder ”kvindefag”. Aldrig før har det været så tydeligt, at rengøring redder liv. Mange års underprioritering og undervurdering af netop det arbejde forfølger os nu. Det er også tydeligt, at én pædagog på arbejde betyder, at otte forældre kan arbejde mod fire forældre under nedlukningen. Det er i hvert fald tankevækkende, at det var det første, der blev åbnet for i Danmark – vuggestuer, børnehaver og skole for mindre børn – netop fordi de såkaldte ”dynamiske effekter” af børnepasning og undervisning er så markante; Det frigiver simpelthen arbejdskraft til andre dele af arbejdsmarkedet. For slet ikke at tale om værdien af ældrepleje og sundhedsvæsen. Hvor det før var økonomer, der dikterede ”nødvendighedens politik” er det nu sundhedsmyndighederne. Vi har lukket store dele af arbejdsmarkedet ned for at sikre os, at sundhedsvæsnet ikke bryder sammen, fordi gør det det – ja, så betyder det for alvor økonomisk krise. Se bare på Italien og på USA. Det bør da mane til eftertanke; ikke mindst i forhold til værdien af velfungerende velfærd, af servicefagene og fagene i front. Jeg hører tit argumentet om, at de såkaldte kvindefag er lavere lønnet, fordi de – som offentligt ansatte – har vekslet løn for goder som barsel og fravær når børnene er syge. Det er dog ikke hele sandheden. VIVE udkom i efteråret med en undersøgelse, som viste, at 10 pct. flere kvinder i et fag betyder, at lønnen falder med 4 pct. Det var et fænomen, som de kunne påvise både i den offentlige og private sektor. Jeg kan også tilføje, at fænomenet med undervurderingen af det arbejde, som kvinder traditionelt har udført, ikke kun findes i Danmark, men verden over. I både offentlig og privat sektor. Det bør vi gøre op med. Vi skal have skabt ligeværd mellem de traditionelle kvindefag og mandefag. For som sagt løser alle en vigtig funktion og er en forudsætning for hinanden; ingen fag er på den måde andre overlegne. Nogle gange må nogle fag holde for, andre gange er det andre. Ligeværd handler om, at fagene skal aflønnes lige efter skelen til objektive kriterier som ansvar, krav til kvalifikationerne i faget, efterspørgslen etc. – ikke til fagets køn. Vi bør i det hele taget gøre op med kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. En så skarp opdeling mellem mandefag og kvindefag, som vi ser på det danske arbejdsmarked i dag, giver mindre og mindre mening i den virkelighed, vi lever i og ser ind i: Mænd og kvinder/ drenge og piger tager (næsten) lige del i opgaverne derhjemme, de er stort set lige gode til de samme fag i skolen og teknologien gør os – med tiden – i stand til at lave flere og flere ting uafhængig af vores forskellige fysiologi. Et mindre kønsopdelt arbejdsmarked er et langt mere fleksibelt og effektivt arbejdsmarked; hvor talent og arbejdskraft bedre kan flyde derhen, hvor er er brug for den. Det er smart, ikke mindst når vi skal håndtere kriser. Det duer ikke, at der hersker store barrierer i form af stereotyper og fastlåste kønsroller. Lige nu – og den kommende tid – er en gylden mulighed for at ryste posen ikke mindst ift. fag og køn. Der er store rekrutteringsproblemer i en række af fagene i front og samtidig stiller man sig selv spørgsmålet: findes der noget mere helte-agtigt lige nu end at befinde sig i frontlinien og redde liv og samfund? Med de vildeste superkræfter, mod og udholdenhed. Jeg har svært ved at komme på det. Alligevel stiger søgningen til fagene i front ikke. Mændene kommer ikke. Mit bud er, at det ikke er indholdet af fagene, det er galt med; Men derimod lønnen og vilkårene.
Vold mod kvinder under Covid19
Globalt set stiger vold mod kvinder under Covid19, idet volden ofte eskalerer, når kvinder er isoleret med en voldelig partner under karantænen. Det er desværre også en tendens, som vores samarbejdspartnere i Nordafrika ser konsekvenserne af. I Marokko har vores samarbejdspartner Lddf-Injad taget nye initiativer for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder under Covid19. Lddf-Injad har oprettet en særlig telefonisk hotline, hvor de tilbyder rådgivning til voldsramte kvinder, som nu ikke kan møde op til fysisk rådgivning eller flytte på krisecenter pga. udgangsforbud. De har også lavet en video, der sætter fokus på uligestilling i hjemmene under Covid-19 og sender et stærk budskab til mændene: Del de huslige opgaver, hjælp hinanden med børnene, med maden og med vasketøjet!
Kvinderådet får nyt udseende
Kampen for stemmeretten. Ligeret til tronen. Og moderne feminisme. Det er alt sammen stykker af Kvinderådets 120 år lange historie og som er skildret i Kvinderådets nye udseende. Et udseende med nye farver (lilla, grøn og hvid), men hvor det gamle symbol – Daisyen – går igen. Daisy – en hilsen til dagens fødselar. Og ja, du har gættet rigtigt. Dagens fødselar, hendes majestæt Dronning Margrethe II er faktisk inspirationskilden til dét symbol. Kvinderådet tog margueritten – daisyen – som sit symbol i 1949 på sin 50 års fødselsdag. Regeringen forærede Kvinderådet en årlig indsamlingsdag, hvor medlemsorganisationerne kunne sælge daisy-mærker og på den måde rejse penge til sit sociale, kulturelle og humanitære arbejde. At det netop var daisyen, de valgte, var ingen tilfældighed. Mange arbejdede nemlig aktivt for at sikre mænd og kvinder lige ret til tronen – og hvilket symbol var mere velegnet i den kamp end den blomst, som var den populære prinsesses kælenavn, Daisy? Kvinder og mænds lige adgang til tronen fik vi så sent som i 2009, men i 1953 lykkedes det at få ændret tronfølgeloven, så prinsesse Margrethe, der ikke havde nogle brødre, kunne blive regent efter sin far. ”Ligeret til tronen er ikke en vigtig ligestillingssag i dag. Men historien om Daisy viser jo meget godt, at dét der var umuligt engang, som nogen gjorde nar af, er den største selvfølgelighed i dag”, fortæller Kvinderådets forkvinde, Nanna Højlund. ”Derfor har vi holdt fast i Daisyen. Det er godt at blive mindet om, at det, der giver modstand i dagens ligestillingsdebat, kan være fælles tankegods, før vi aner det”. Farverne lilla, grøn og hvid – Kvinderådets nye farver – forener også fortid og nutid. Det er både farver, der bliver brugt af feministiske bevægelser i dag, men var også farver, som suffragetterne brugte: Green, White, Violet. Disse farver blev netop valgt, da de tilsammen gav følgende budskab: Give Women Vote.
Kvinderådets nye stemme i EU: Husk ligestilling – også i krisetid
Ulla Moth-Lund Christensen fra Kvinderådets styrelse er netop blevet udpeget som ny repræsentant i EU´s økonomiske og sociale udvalg (ØSU). ØSU er et rådgivende organ i EU for Parlament, Råd og Kommission, hvor civilsamfundet fra medlemslandene bliver hørt. Danmark har i alt 9 repræsentanter. Ulla ser frem til at sætte et markant ligestillings-aftryk på arbejdet i ØSU. “Ligestilling er en kerne-værdi i EU-samarbejdet. Og det vil jeg bruge min stemme til at huske alle på. Al politik, der kommer fra EU, skal understøtte en udvikling der bringer os tættere på ligestilling. Ikke længere fra.”, siger Ulla Moth-Lund Christensen. Hun glæder sig over, at der allerede er sat flere gode initiativer i søen for at fremme ligestilling i EU. Bl.a. en ny ligestillings-strategi med tiltag ift. lønåbenhed og bekæmpelse af vold mod kvinder. Ligesom der udpeget en hel kommissær for ligestilling. Men hun er også bekymret for, hvad den krise, som COVID19 har skabt, kommer til at betyde for kvinders ligestilling. “Kvinder bliver ofte taberne i krisetider. Lige nu kan vi se, at nedlukning af meget af arbejdsmarkedet og velfærden betyder tilbagevenden til gamle kønsrolle-mønstre. Vi kan se, at volden i hjemmene stiger og vi kigger måske ind i en økonomisk krise, som også kan få uheldige konsekvenser for kvinders ligestilling, hvis ikke vi passer på. Det er vigtigt, at EU – ligesom medlemslandene – har øje for at vi ikke kommer mere uligestillet ud på den anden side”. Ulla Moth-Lund Christensen er til daglig formand for HK Stat i Hovedstaden og har bl.a. tidligere arbejdet på EU-repræsentationen i Bruxelles. Hun afløser tidl. næstforkvinde Mette Kindberg som Kvinderådets repræsentant i ØSU. Læse mere om ØSU her. Foto: EU