Valgfestival KV/RV 2021!
Fra 15-16 november arrangerer Kvinderådet sammen med Mino Danmark, LGBT+ Danmark, Sammenslutningen af unge med Handicap, We Do Democracy, Dfunk og Den grønne Studenterbevægelse en kæmpe VALGFESTIVAL i Demokrati Garage i Københavns Nordvestkvarter.
Vigtigt fokus på piger og kvinders rettigheder i åbningstale
I sin åbningstale satte Statsminister Mette Frederiksen i dag fokus på vigtigheden af at forsvare og sikre piger og kvinders rettigheder. Både ude i verden og i Danmark. Hun annoncerede bl.a. at Regeringen vil nedsætte en Kommission for piger og kvinders frihed og rettigheder. Det glæder Kvinderådet. ”Vi er glade for Statsministerens vigtige melding. Kvinder og pigers rettigheder er under pres verden over. Selv herhjemme forhindrer vold, kontrol og chikane hver dag mange piger og kvinder i at udøve deres rettigheder. Det er vigtigt, at Danmark tager den kamp op”, siger Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund. Kvinderådet, der er en paraplyorganisation for 48 medlemsorganisationer, har netop til formål at fremme ligestilling og kvinders rettigheder. Og har en række forslag til, hvad Kommissionen bør kigge på. ”Det handler både om bedre hjælp, støtte og beskyttelse, om bedre uddannelse af fagfolk, om økonomisk uafhængighed og om en generel større bevidsthed om rettigheder og ligestilling i samfundet”, mener Nanna Højlund Hun understreger også vigtigheden af, at Danmark i sin udenrigspolitik og udviklingsbistand har et klart og tydeligere fokus på ligestilling og kvinders rettigheder bl.a. gennem støtte til lokale kvindebevægelser. Kontakt Nanna Højlund: tlf 26723134
Projektleder søges til festival om køn og ligestilling
Talk Town er en festival om køn, ligestilling og feminisme, der finder sted i maj måned i København hvert år. Talk Town søger nu en projektleder, som vil stå for produktion og afvikling af den årlige festival, samt den daglige drift af sekretariatet. Stillingen svarer til en ca. 1/3 stilling; med mange timer i foråret og få i efteråret, og derfor oplagt at kombinere med andre projekter. Som projektleder er du ansvarlig for: Produktion og afvikling af Talk Town 2022 Ansvarlig for kommunikation og samarbejde med festivalens mange aktører og bidragsydere. Kan sikre gennemskuelighed og klarhed i den daglige drift. Økonomistyring, fundraising samt afrapportering til fonde. Rekruttering, koordinering og ledelse af frivillige. Bidrage til og sikre en god implementering af ny festivalstrategi i samarbejde med bestyrelsen. Håndtering af Open Call, booking og programlægning Sekretariatet for Talk Town ligger sammen med Kvinderådet i Indre København. Projektlederen kan derfor trække på sekretariatsbistand til fx bogføring, ligesom der også vil være en event-koordinator-elev fast tilknyttet festivalen, eleven er ansat i Kvinderådet. Desuden samarbejder Talk Town med højskoler bl.a. Vallekilde om produktion og afvikling af festivalen. Vi leder efter en projektleder, der… Har solid projektledererfaring med planlægning, koordinering og afvikling af større events eller festivaler. Brænder for en bedre dialog om ligestilling og måske har viden om og netværket inden for miljøet. Har erfaring med fundraising og afrapportering Er dygtig til at lede og motivere frivillige Har stærke kommunikative evner, både i skrift og tale Har et stærkt netværk i kultur- og fritidsområdet Er initiativrig, er ambitiøs på festivalens vegne, går selvstændigt til opgaverne og trives med skiftende arbejdsopgaver. Vi tilbyder til gengæld en spændende stilling for dig, der elsker at samle folk om fantastiske oplevelser og tankevækkende debatter. Du får mulighed for at udvide dit netværk med en bred række aktører i det danske ligestillingsmiljø og Københavns kulturbranche. Og du får gode kolleger i Kvinderådet, hvor vi spiser frokost sammen og sparrer med hinanden ift. vigtige og aktuelle ligestillingsdagsordner. Om Talk Town Talk Town er en festival om køn, ligestilling og feminisme. Hovedfestivalen finder årligt sted i København over tre dage med ca. 3000 deltagere og ca. 100 frivillige (bl.a. højskoleelever) . Talk Town arrangerer dog også i løbet af året mindre saloner og talks forskellige steder i landet. Talk Town er en festival med noget på hjertet. Vi er en festival med et feministisk og aktivistisk afsæt, der arbejder for et mere inkluderende demokrati og samfund. Det gør vi gennem samtaler/talks. Talk Town er en aktørdreven festival. Dvs. at vi laver en Open Call, hvor aktører melder ind med arrangementer. Derudover har Talk Town altid et stærkt internationalt program. Læs mere her: https://www.talktown.dk/ Om stillingen Stillingen er en projektansættelse, som ønskes besat pr. 1. December 2021 eller snarest muligt. Så send gerne din ansøgning til kvr@kvinderaad.dk hurtigt og senest 20. Oktober 2021 kl. 12. Vi holder samtaler løbende. Arbejdstidens fordeling, samt løn-og ansættelsesvilkår aftales med Bestyrelsen med udgangspunkt i gældende overenskomster og aftaler svarende til den profil, der ansættes. Vi opfordrer alle til at søge. Mangfoldighed ift. fx køn, alder, kulturel baggrund, seksualitet og funktionsnedsættelse er en vigtig værdi for os. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlem Mika Christoffersen på tlf. 20856085 eller direktør i Kvinderådet, Lise Johansen på tlf. 25806055
Nye medlemsorganisationer: Voldtægtsofres Vilkår og Søstre mod vold og kontrol
Kvinderådet kan i dag byde velkommen til to nye medlemsorganisationer: Voldtægtsofres Vilkår og Søstre mod vold og kontrol. Det blev besluttet på Kvinderådets repræsentantskabsmøde her til aften. ”Det er en kæmpe styrke for vores fællesskab og kampen for ligestilling, at Voldtægtsofres Vilkår og Søstre mod vold og kontrol nu er medlemmer af Kvinderådet. Kønsbaseret vold hindrer hver dag kvinder i at udøve deres rettigheder og er dermed en stor barriere for ligestilling. Det står vi samlet om at bekæmpe, og fra i dag står vi endnu stærkere ”, siger Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund. Stemme til udsatte kvinder og voldtægtsofre Direktør i Søstre mod vold og kontrol, Maja Løvstrup, ser frem til at give nogle af de mest udsatte kvinder en stærkere stemme i Kvinderådet. ”Kvindekampen skal favne alle kvinder, og vi vil vi gerne give nogle af de mest udsatte kvinder en stemme. Med vores medlemskab i Kvinderådet får vi nu mulighed for at give disse kvinder ordet i et konstruktivt og handlingsorienteret forum, hvor der både er fokus på vidensdeling, netværk og politisk påvirkning. Når man er en lille fisk med en stor dagsorden, er det helt afgørende med stærke alliancer – derfor glæder vi os så meget over, at vi nu er kommet ind under Kvinderådets vinger. Sammen er vi bare stærkere” For forkvinde i Voldtægtsofres Vilkår, Kirstine Holst, er bekæmpelse af voldtægt og forbedring af vilkårene for ofre en vigtig del af ligestillingsarbejdet. Og den dagsorden ser hun frem til at løfte i regi af Kvinderådet: ”Det er altovervejende kvinder, som udsættes for voldtægt, og det er dermed også primært kvinder, som lever med voldtægt som et livsvilkår, der forringer mulighederne for at opfylde eget livspotentiale og dermed også for at opnå lige muligheder i vores fælles samfund. Med over 24.000 voldtægter eller forsøg på voldtægt årligt er ofrenes vilkår en uhyre vigtig del af ligestillingsarbejdet”, siger hun. Kvinderådet har nu 48 medlemsorganisationer. Se listen over organisationer her Læs mere om Søstre mod vold og kontrol her Læse mere om Voldtægtsofres Vilkår her Kontakt: Nanna Højlund tlf. 26723134
Vores lokaldemokrati er ikke repræsentativt
Af Emma Holten, Kvinderådet, Susanne Branner Jespersen, LGBT+ Danmark og Matthew Daniali, Mino Danmark (Bragt i Information d. 16. september) Vi har brug for mennesker, som har forskellige erfaringer, til at være en del af vores demokrati. I dag er det desværre forståeligt, at så få mennesker, som tilhører underrepræsenterede grupper i samfundet, har lyst til at stille op. I Danmark har vi repræsentativt demokrati som styreform. Det betyder, at befolkningen vælger politikere, som skal repræsentere borgernes interesser, og som har ansvar for ledelsen af vores nærmiljøer. Desværre er det danske nærdemokrati ikke repræsentativt. Så enkelt kan det siges. Der er stemmer og erfaringer, der slet ikke tager den plads i lokalpolitikken, som de tager ude i resten af samfundet. Derfor er Mino Danmark, Kvinderådet og LGBT+ Danmark gået sammen om at skabe forandring, så by- og regionsråd kommer til at afspejle den mangfoldighed, der findes i Danmark. Vi vil klæde kandidater, der tilhører underrepræsenterede grupper på til at møde den virkelighed, vi ved præger deres valgkamp og politiske arbejde. Og vi vil løfte debatten om de barrierer, der stadig er for politisk deltagelse. Knap 33 procent af de valgte politikere, som sidder i byrådene, er kvinder og kun hver syvende borgmester er kvinde. Tallene er i øvrigt endnu værre, hvis der skeles til andre kønsidentiteter, som nærmest ikke er repræsenteret i nogle byråd på landsplan. I seks kommuner er under 20 procent af de valgte politikere kvinder. Skævheden skærer i øjnene, når det betyder, at 80 procent af byrådenes pladser optages af mænd. Det betyder også, at magtbalancen internt i kommunerne er skæv, når andelen af kvindelige ansatte i kommuner og regioner er henholdsvis 77 procent og 78 procent. For dårlig repræsentation Ser vi på minoritetsetniske borgere, så står det også rigtig skidt til med repræsentationen. Minoritetsetniske borgere med ikkevestlig baggrund udgør under tre procent af byråds- og regionsrådspolitikerne, selv om de udgør over dobbelt så stor en andel af vælgerskaren. Mange kommuner har aldrig nogensinde haft minoritetsetniske personer valgt ind i deres byråd, og ved valget i 2017 var der over 20 kommuner helt uden minoritetsetniske kandidater. Andre grupper er også underrepræsenterede i dansk lokal- og regionspolitik. Det gælder for eksempel LGBT+-personer, som er en svær gruppe præcist at udpege, men, som vi ved, ikke tilnærmelsesvis er repræsenteret i by- og regionsråd i overensstemmelse med de cirka ti procent af befolkningen, som ikke identificerer sig som heteroseksuelle og ciskønnede. Det samme gør sig gældende for mennesker med handicap eller funktionsvariation i kommunal- og regionalpolitik, og mange kommuner mangler essentielle tilgængelighedstiltag. Disse kendsgerninger vidner om et svækket repræsentativt demokrati. For befolkningen skal repræsenteres i de politiske organer. Ikke kun majoritetsbefolkningen eller de mest ressourcestærke, men alle. Også minoritetsgrupper. Ellers bliver distancen mellem befolkning og demokrati for stor, tilliden svækkes, og vigtige perspektiver går tabt, når der skal udarbejdes nye politiske tiltag. Straffes for at skille sig ud Barriererne for de underrepræsenterede kan være mange. Alt for mange kandidater og politikere, som tilhører en minoritet, skal finde sig i at blive udskammet, chikaneret eller diskrimineret. Nogle oplever endda trusler og vold, fordi de skiller sig ud fra majoriteten i dansk politik. Det er hashtagget #EnBlandtOs et godt eksempel på, hvor kvinder i dansk politik er gået sammen om at sende et opråb og kæmpe imod den sexisme og de krænkelser, alt for mange kvinder oplever i dansk politik. Vi har set eksempler på, at LGBT+-personer i dansk politik har fået brændt valgplakater og modtaget dødstrusler. Flere politikere har også offentligt delt deres erfaringer med, hvordan de flere gange om ugen bliver tilsvinet på grund af deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet. Det samme gør sig gældende for politiske personer med en minoritetsetnisk baggrund. Alt for mange fordomme og alt for meget diskrimination og had målrettes mennesker, der tilhører en etnisk minoritet eller et religiøst mindretal. Det kan afskrække folk fra at gå ind i samfundsdebatten og politik, ikke bare de deltagende, men også alle dem, der læser med. Det kan også betyde, at reelle behov, som opleves af forskellige minoritetsgrupper, ikke bliver prioriteret politisk, og det kan have store konsekvenser, eksempelvis for LGBT+-personers eller minoritetsetniskes trivsel og sundhed. Det kan være meget sårbart at være et mindretal i politik. Når repræsentativiteten er udfordret af, at mennesker på grund af deres baggrund, køn, seksualitet eller andre identitetsmarkører, skal møde en masse barrierer, diskrimination, had og trusler, så bliver vores demokrati simpelthen for fattigt. Muligheden for at stille op til politiske valg er en hjørnesten i vores demokrati. Vi har brug for mennesker, som har forskellige erfaringer med at være en del af vores samfund. I dag er det desværre forståeligt, at så få mennesker, som tilhører underrepræsenterede grupper i samfundet, har lyst til at stille op. Vælgere og kandidater skal rustes Vi er i Kvinderådet, Mino Danmark og LGBT+ Danmark derfor gået sammen om at gøre noget ved ovennævnte problematikker. Sammen vil vi kæmpe for et mere mangfoldigt og ligestillet kommunal- og regionsrådsvalg. Flere skal tage stilling til ligestilling, og flere skal have lysten til at engagere sig i demokratiet. Det gjorde vi blandt andet ved at lave en kandidatuddannelse for underrepræsenterede kandidater, hvor vi gav redskaber til politiske kandidater med forskellige minoritetsbaggrunde, der arbejder under et særligt pres. Det kræver nemlig både mental modstandsdygtighed og konkrete værktøjer for eksempel at håndtere digital chikane og angreb på ens identitet. Det kan hjælpe med at komme igennem de barrierer og ubehagelige udfordringer, man kan møde i sit kandidatur. I sidste ende håber vi på, at vores indsats kan være med til at skabe mere mangfoldige byråd og regioner i alle dele af Danmark. Og forhåbentlig bryde de barrierer ned, så den næste generation får et mere dynamisk demokrati. Men for at det skal kunne ske, er det ikke kun kandidaterne, der skal rustes. Vælgerne skal også stræbe efter et mere solidt og bredt demokrati. Derfor opfordrer vi jer alle til at tænke mangfoldigt, når I går til valgurnerne. Hvem føles usynlige i din region og kommune? Hvem bliver ikke hørt? Sammen kan vi nemlig
Prioritér ligestilling på finansloven
Af Lise Johansen, direktør i Kvinderådet (Bragt i Politiken d. 5. september 2021) I sit udspil til finanslov gør Regeringen et indhug i den i forvejen meget, meget lille penge-kasse, der står ’ligestilling’ og ’ligestillingspolitik’ på. Den skærer, hvor den burde gøre det modsatte. Det seneste års mediebillede har givet mange et foruroligende indblik i den virkelighed, der udspiller sig for mange kvinder på danske arbejdspladser, i studielivet, i politik, i hjemmene under nedlukningerne og ja, på fødegangene. Det handler både om seksuel chikane og vold. Men det handler også om, hvor lidt vi værdsætter det vigtige omsorgsarbejde i vores samfund. Det arbejde, som traditionelt set har været kvindens. Efter Sofie Linde, #EnBlandtOs, samtykkelov, opråb fra de fødende, sygeplejerskekonflikt og ligelønsoprør står det efterhånden bøjet i neon, at ligestilling langt fra er ’mission fuldført’. Vi kan ikke læne os tilbage og vente på, at det kommer af sig selv. Det har skiftende regeringer gjort i flere år, uden meget har ændret sig. Ligestilling og et opgør med strukturel sexisme kræver handling: En stærk og vedvarende indsats hos både myndigheder og civilsamfund, politisk bevågenhed og fokus – og ja, finansiering. Det lægger Regeringens udspil til finanslov slet, slet ikke op til. For det første nævner finanslovsudspillet kun seksuel chikane en gang under Ligestillings- og Beskæftigelsesministeriets område. En gang! Og her er der vel at mærke tale om en bevilling, der allerede er givet til et styrket Arbejdstilsyn. Ligestillingsministeren har tidligere annonceret 14 initiativer, herunder en alliance med relevante NGO´er og organisationer. Og det var bare til en start, sagde Ministeren, da han præsenterede dem. Men han har altså ikke tænkt sig, at det skal koste noget. Det er besynderligt; Kampen mod seksuel chikane kræver jo tydeligvis en helt andet opmærksomhed, end vi har givet den før. Det reelle omfang af krænkelser og seksuel chikane har tidligere været underbelyst, underrapporteret og underprioriteret. Vi kan derfor ikke blot fortsætte ’business as usual’ med enkelte justeringer. Det skal skrues op for indsatsen hele vejen rundt. Med #MeToo blev problemerne oprullet på frivilligt initiativ: Ved kollektiv mobilisering og ved, at mange af fx Kvinderådets 46 medlemsorganisationer stod klar med støtte, hjælp og fællesskaber til dem, der stillede sig frem med deres historier og på den måde tydeligt fik dokumenteret problemet og dets konsekvenser. Et ordentligt set-up skal være på plads fremover; Selvfølgelig med et styrket Arbejdstilsyn. Men også med en bedre overvågning af området og ikke mindst finansiering til civilsamfundets hjælp og støtte. For det andet er det helt fraværende i Finanslovsudspillet at fremme kvinders deltagelse i demokrati, ledelse og beslutningstagning. Et (under-)verdensmål, som Danmark dumper med et brag i alverdens målinger. En prognose[1][1] for det kommende kommunalvalg viser fx, at vi igen får et meget uligestillet lokaldemokrati, også efter 16. november. Billedet kommer ikke til at rykke sig synderligt. I dag er under hver 7. borgmester i Danmark kvinde. Der er dobbelt så mange mænd i byrådene som kvinder. Når jeg fortæller mine udenlandske kolleger det, er de ved at falde ned af stolen. Uden for landets grænser, anses det for at være et væsentligt demokratisk problem. I Danmark er det slet ikke et indsatsområde; Vi har ikke ordentligt undersøgt, hvad barriererne er. Derimod bliver kønsforskningen både beskudt og beskåret af politikerne. Og er blevet det gennem mange år. Så vidt, jeg er bekendt med, er der ikke igangsat væsentlige indsatser for at fremme kvinders deltagelse i politik og beslutningstagning. Forslaget til finanslov nævner det heller ikke. For det tredje ser jeg et helt grundlæggende problem i, at Ligestillingsministeriet – finanslov for finanslov – bliver tømt for indhold og muskelkraft til at kunne drive en ambitiøs ligestillingspolitik. Hvor andre ministerier jonglerer med milliarder, er det på ligestillings-området dårligt nok millioner, vi diskuterer. I hvert fald ikke to-cifrede millionbeløb. Det står i kontrast til, hvad manglende ligestilling årligt koster samfundet. Kigger man alene på, hvad Danmark bruger på kønsbaseret vold i form af sagsbehandling, sundhedsudgifter, sociale udgifter, tabt indtjening og træk på politi- og retsvæsen, så anslår det europæiske ligestillings-institut, EIGE, at der i hvert fald er tale om 35 mia. kroner[2][2] I finanslovs-udspillet er der ikke afsat midler til bekæmpelse af kønsbaseret vold under Ligestillings- og Beskæftigelsesministeriet. Ministeriet skal dog stadig foregive at koordinere indsatsen. Men altså uden nogen muskler eller aktivitet på eget område. Undskyld, men det er altså svært at forestille, at ansvaret for forebyggelse og behandling af andre lige så alvorlige, livstruende og skadelige trusler mod folks sundhed og trivsel var placeret lige så diffust. Med meget varierede tilbud og tilgange til følge, afhængig af hvor i landet, du bor. Hvis der overhovedet findes noget. Et ligestillingsministerium, der kunne sætte sig i spidsen for bekæmpelse af kønsbaseret vold med muskelkraft, pengekasse, egen departementschef og en plan (som kræftplanerne f.eks.) kunne virkelig gøre en forskel. Det er der ingen tvivl om. Og ja, det ville være en god forretning. I det hele taget kunne der skrives meget om, hvor god økonomi, der ville være i at arbejde aktivt for ligestilling: Få skabt job til marginaliserede og ekskluderede kvinder i vores samfund. Sikre ordentlige løn og vilkår for omsorgsarbejdet, så vi får den arbejdskraft, vi har brug for til velfærdsområderne. Modvirke kønsopdelte uddannelser, så arbejdskraften flyder mere frit. Og investere i velfærd – ordentlige vilkår for fødende, ordentlig ældrepleje og nok voksenhænder til børnene – så balancen mellem familie- og arbejdsliv ikke tipper. Og fører til sygemeldinger, nedsat tid og dårlig trivsel. Både forholdene for de fødende og den lavere aflønning af kvindefagene har fyldt debatten i årets løb. På begge områder har de ansvarlige ministre da også erkendt problemerne og sågar indkaldt til forhandlinger og en lønkomite. På begge områder forbliver det dog ved de store ord, for pengene – til for alvor at løse udfordringerne – har de ikke sat af på finansloven 2022. Hvorfor er det, at vi bliver ved med at tro, at ligestillingkommer af sig selv? [3][1] Prognose: Stadig få kvinder i lokalpolitik efter næste kommunalvalg | Institut for Menneskerettigheder [4][2] Gender-based violence costs
Glædelig World Pride
Kvinderådet deltager fra i dag i FLUID; Den del af World Pride 2021, som hylder kvinder, queer og non-binære. I det hele taget glæder Kvinderådet sig over Danmarks værtskab for World Pride og Eurogames. ”Vi oplever for tiden stort pres både på kvinders og LGBT+ rettigheder globalt. Og det er rykket helt tæt på. Vi ser fx, at regeringer i EU-lande som Polen og Ungarn ruller vores rettigheder tilbage. World Pride er et vigtigt modsvar. Derfor betyder noget, når København står som vært og den brede befolkning ubetinget bakker op om LGBT+ sagen”, siger Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund. I dag starter FLUID festival, som er den del af World Pride, der hylder kvinder, queer og non-binære. Og det sker bl.a i samarbejde med Kvinderådets festival, Talk Town. Se programmet for FLUID her (link) Kontakt: Nanna Højlund, forkvinde tlf. 26723134
Kommunal- og regionsvalg 2021: TAG STILLING TIL LIGESTILLING
“Måske har du ikke tænkt over det før, men kommunal- og regionsvalg er faktisk vigtige ligestillings-valg”. Sådan sparker Kvinderådets forkvinde, Nanna Højlund, Kvinderådets kampagne “TAG STILLING TIL LIGESTILLING” op til kommunal- og regionsvalget d. 16. november i gang. Det gør hun i dag i en kronik i avisen Danmark (link) Den kommunale og regionale service og velfærd er nemlig helt afgørende for ligestillingen mellem kønnene. Kommuner og regioner er store arbejdspladser for mange kvinder. Og endelig er kommunalbestyrelser og regionsråd vigtige brikker i det danske demokrati; Alligevel er kun hver syvende borgmester kvinde. I alt er dobbelt så mange mænd som kvinder med til at træffe beslutningerne i kommunalbestyrelserne Opfordringen fra Kvinderådet er derfor: TAG STILLING TIL LIGESTILLING. Det gælder vælgerne, der skal sætte krydset. Men det gælder også kandidater, der stiller op til det kommende kommunal- og regionsvalg. Tilbud til kandidater Tværpolitiske aktiviteter: Kvinderådet opfordrer kandidater, der vil sætte fokus på ligestilling, til at lave fælles, tværpolitiske valgkamps-aktiviteter lokalt fx debatarrangementer med fokus på ligestilling, fælles uddelinger mv. Kvinderådet har lavet en standardpakke (med “TAG STILLING TIL LIGESTILLING” klistermærker, plakater og muleposer) som vi gerne sender til jer. Materiale til din valgkamp. Kvinderådet vil løbende lave SoMe-elementer, tal og grafikker, som du kan inddrage i din valgkamp. Det koordinerer vi bl.a. gennem Facebook. Skriv til os (mail), hvis du er kandidat og gerne vil være med i kampagnen. Kurser for kandidater, der er underrepræsenteret i politik “Politik for Alle”. Kvinderådet udbyder sammen med MinoDanmark og LGBT+ Danmark kurser i København og Århus. Du kan tilmelde dig her (link) Følg og kontakt Kvinderådet Husk også at følge Kvinderådet på vores sociale medier Facebook, Instagram og/eller Twitter og brug hashtagget #tagstillingtilligestilling Har du nogle gode ideer til, hvordan vi sammen kan sætte fokus på ligestilling op til kommunal- og regionsvalget, så tøv ikke med at kontakte os mail: kvr@kvinderaad.dk Download kampagne materiale her: Facebook event cover: Tag Stilling Til Ligestilling Tag Stilling Til Ligestilling Tag Stilling Til Ligestilling Tag-Stilling-Til-Ligestilling Tag Stilling Til Ligestilling Tag Stilling Til Ligestilling
Mød Kvinderådet på Folkemødet
Kvinderådet er til stede på dette års folkemøde og deltager i en række vigtige og aktuelle ligestillingsdebatter; Lige fra pandemiens konsekvenser for piger og kvinders rettigheder til ligeløn, feministisk udviklingspolitik og indsatsen for at forebygge kvindehad og drab. Mød os bl.a. her: Verdensmålenes plads fredag kl. 14: “The Global Fight for Gender Equality”, hvor bl.a. Kvinderådets politiske konsulent Emma Holten deltager. Det vil blive livestreamet på https://lnkd.in/ekNp3YY Scene 8 fredag Kl. 14.15: “Kvinde, kend din løn”. Her kan du møde Kvinderådets direktør Lise Johansen i samtale med Europaparlamentariker Kira Marie Peter Hansen (SF) om ligeløn og et nyt EU-direktiv om lønåbenhed. Kutteren Anton fredag Kl. 17: Live podcasten Ligestilling.nu om feministisk udviklingspolitik med næstforkvinde Line Gessø og politisk konsulent Emma Holten. Scene 9 lørdag kl. 13.15: Danner sætter fokus på “Kvindehad og kvindedrab”. Næstforkvinde Line Gessø deltager i debatten om, hvordan vi forebygger. Yderligere info: Direktør Lise Johansen tlf. 25806055
Line Gessø valgt til ledelsen i Den Europæiske Kvindelobby
Kvinderådets næstforkvinde, Line Gessø, er blevet valgt til hovedbestyrelsen i Den Europæiske Kvindelobby i forbindelse med generalforsamlingen den femte og sjette juni. Det er første gang siden stiftelsen af EWL, at Danmark besidder en post i hovedbestyrelsen. Line Gessø siger om at blive valgt ind: ”Det er vigtigt, at vi fra Danmarks side viser engagement og interesse for ligestilling på det europæiske plan. Kvinder på tværs af Europa er sat tilbage som konsekvens af pandemien, og mange har mistet deres rettigheder. Det er presserende for ligestillingsområdet, og Danmarks indflydelse er nu større end nogensinde.” Line Gessø har været en del af repræsentantskabet i Den Europæiske Kvindelobby siden 2016, og hun skal i første omgang være en del af hovedbestyrelsen frem til 2023. Hovedbestyrelsen består af bare syv medlemmer fra forskellige medlemslande. Udover at være blevet valgt ind i hovedbestyrelsen er Line Gessø også blevet valgt ind som kasserer. Birgitte Conradsen fra Kvinderådet er blevet valgt som suppleant til hovedbestyrelsen. Ny præsident De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer mødtes første gang 7. juni, hvor de valgte en ny præsident ind i Den Europæiske Kvindelobby. Det blev Réka Sáfrány fra Ungarn, der blev ny præsident. Hun erstatter Gwendoline Lefebvre fra Frankrig. Der var i alt fire kandidater til præsidentposten. Den Europæiske Kvindelobby, eller European Women’s Lobby, blev stiftet i 1990 og har kontor i Bruxelles, hvorfra der på vegne af de 38 medlemslande og ti NGO’er bliver kæmpet for flere og mere lige rettigheder til kvinder i Europa.
