Udpegning til Det Nationale Voldsobservatorium
Kvinderådets styrelse har netop foretaget udpegningen af medlemmer til Det Nationale Voldsobservatorium for perioden 2024-2027. Der er blevet udpeget i alt 25 medlemmer, som er enten repræsentanter for organisationer eller individuelle eksperter. Over de kommende tre år skal Voldsobservatoriets medlemmer fortsat sikre, at den danske indsats imod kønsbaseret vold styrkes, og at vi i Danmark lever op til både nationale og internationale handlingsplaner og konventioner vedrørende vold mod kvinder. Det Nationale Voldsobservatorium arbejder ud fra Istanbulkonventionen samt Beijing-handlingsplanens definition af vold mod kvinder. Det Nationale Voldsobservatorium blev oprettet af Kvinderådet i 1997, samme år som Den Europæiske Kvindelobby oprettede et Europæisk Voldsobservatorium, der på EU-plan arbejder for at udveksle erfaringer, indsamle viden og kortlægge EU-landenes indsat på området. Kvinderådet deltager i dette arbejde i kraft af sit medlemskab i Den Europæiske Kvindelobby og er repræsenteret i Det Europæiske Voldsobservatorium. I udpegningen af medlemmer har Kvinderådets styrelse lagt vægt på, at der er sikret en bred repræsentation af eksperter. Både inden for forskellige voldsformer, men også inden for forskellige kategorier; a) Forskning, dokumentation og lovgivning om vold mod kvinder, b) Behandling, rådgivning, omsorg og bistand til voldsramte kvinder og c) Kvindeorganisationer, der arbejder med vold mod kvinder. ”Vi er glade for den store interesse, der er for at indgå i Det Nationale Voldsobservatorium og vil gerne takke alle ansøgere. Det er et enormt vigtigt arbejde, som udføres af den brede kreds af medlemmer. Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med at bekæmpe vold mod kvinder sammen med mange af de førende eksperter på området”, udtaler Maria Jose Landeira Østergård, forkvinde i Kvinderådet. Du kan finde en oversigt over de udpegede medlemmer af Det Nationale Voldsobservatorium her.
Kvinderådets høringssvar til Udkast om lov om ændring af retsplejeloven (Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager)
Kvinderådet hilser initiativet og udkastet til Lov om ændring i retsplejeloven (Gennemførelse af aftale om initiativer vedrørende omgørelsesfristen i straffesager) velkommen, og takker for høringsmuligheden. Det er et positivt skridt i den rigtige retning, at forurettede i straffesager så som de voldtægtssager, der har motiveret til denne lovændring, fremadrettet beskyttes bedre ift. at sikre en mere retfærdig sagsbehandling med bedre mulighed for at få deres sag prøvet. Det bemærkes, at forslaget er stillet af et samlet Folketing, hvilket peger på, at der på tværs af det politiske spektrum er sket positive fremskridt i synet på beskyttelsen af forurettede i straffesager vedrørende for eksempel voldtægt. Det er i Kvinderådets øjne et stort fremskridt, som blandt andet Loven om samtykke kan have været medvirkende til. Forslaget betragtes som endnu et vigtigt og nødvendigt skridt i retning af at sikre en bedre beskyttelse af forurettede i for eksempel sager om voldtægt. Hensynet til den forurettede Det fremgår af forslaget, at baggrunden for forlængelsen af omgørelsen i straffesager fra 2-4 måneder er baseret på: ”en afvejning mellem hensynet til den sigtede, hensynet til den forurettede og samfundets interesse i at sikre, at der sker retsforfølgelse, når der er grundlag for det.” I Kvinderådet anerkender vi betydningen af denne balance, og netop af den grund er der stort behov for at gennemføre denne lovændring, så vi fremadrettet kan undgå, at forurettede fratages muligheden for klageret i straffesager pga. fejl begået af de ansvarlige myndigheder. At der er behov for denne lovændring, skyldes, at hensynet til forurettede indtil nu ikke har været varetaget tilstrækkeligt i denne type af sager, og lovgivningen har således ikke hidtil ramt den rigtige balance imellem hensynet til ofret, sigtede og samfundet. Vi mener derfor ikke, som det fremgår, at forslaget forringer den sigtedes retsstilling. Det har i Kvinderådets øjne aldrig været en rimelig retsstilling eller balance af hensyn til forurettede, anklagede og samfundet, at den anklagede i dag i nogle tilfælde har kunnet undgå retsforfølgelse pga. myndigheders fejl. Reel beskyttelse af ofrene Selvom vi generelt bakker op om lovforslaget, lægger Kvinderådet vægt på, at hvis formålet er at sikre, at tidsfristerne fremadrettet overholdes i alle sager, så er det muligvis ikke nok at udvide klagefristen. Den manglende prioritering peger ind i mere grundlæggende ressourcemæssige problemer, der gør, at en forlænget frist muligvis ikke er nok til at løse problemet. Den formelle lovændring kan således ikke stå alene. For reelt at sikre forurettedes retssikkerhed fremadrettet, kræver det, at sagerne prioriteres højere hos de ansvarlige myndigheder. Sker det ikke, vil den formelle lovændring ikke reelt beskytte den forurettede. En lovændring er derfor ikke i sig selv nok. Det kræver, at der hos myndighederne er den tilstrækkelige kapacitet til at sagsbehandle til rådighed, samt at der via en digital-løsning eller lignende sikres, at det ikke vil være muligt at overskride tidsfristen, uden at dette varsles med notifikation hos den / de sagsbehandlere der sidder med sagerne. Opfølgende spørgsmål kan rettes til Kvinderådet, og vi står til rådighed for at uddybe.
Udpegning til Det Nationale Voldsobservatorium for perioden 2024-2027
Kvinderådet foretager nu en udpegning af medlemmer til Det Nationale Voldsobservatorium for perioden 2024-2027. Kvinderådets styrelse udpeger medlemmer i deres egenskab af at være eksperter inden for området vold mod kvinder. Det skal sikres en bred repræsentation af eksperter blandt medlemmerne af Det Nationale Voldsobservatorium. Både inden for forskellige kategorier; a) Forskning og dokumentation om vold mod kvinder, b) Behandling, rådgivning, omsorg og bistand til voldsramte kvinder og c) Kvindeorganisationer, der arbejder med vold mod kvinder – samt eksperter, der dækker forskellige voldsformer. Til brug for udpegningen har Kvinderådets styrelse udarbejdet et skema, som kan udfyldes via følgende link. Med dette skema ansøger du om at blive medlem af Det Nationale Voldsobservatorium. Som det fremgår af skemaet, kan du ansøge som individuel ekspert eller du kan indstilles på vegne af en organisation. Vær opmærksom på, at hvis du indstilles af en organisation, skal du udover at udfylde skemaet også indsende en indstilling fra organisationen. Der er frist for ansøgninger den 22. januar 2024. Ansøgningerne vil blive behandlet af Kvinderådets styrelse, hvorefter ansøgerne får besked senest den 20. februar 2024. Medlemmerne af Det Nationale Voldsobservatorium offentliggøres herefter på Kvinderådets hjemmeside. Første møde i Det Nationale Voldsobservatorium for den nye periode afholdes den 28. februar 2024. Du kan læse kommissoriet for Det Nationale Voldsobservatorium her: Kommisorium – Kvinderådet (kvinderaadet.dk) Eventuelle spørgsmål kan rettes til Kvinderådets sekretariat mail: kvr@kvinderaad.dk
Det Nationale Voldsobservatoriums skyggerapport til GREVIO
Europarådets ekspertgruppe til Istanbulkonventionen, GREVIO, har netop offentliggjort en skyggerapport, som Kvinderådet har udgivet sammen med en række andre aktører og organisationer, der arbejder med at forebygge og bekæmpe kønsbaseret vold. Skyggerapporten er udarbejdet af Det Nationale Voldsobservatorium, som koordineres af Kvinderådet. I rapporten kommer Voldsobservatoriet med anbefalinger til, hvordan Danmark skal foretage foranstaltninger til at løse problemer relateret til vold mod kvinder og børn, vold i hjemmet og seksuel vold. GREVIO er ved at gennemføre sin første tematiske evalueringsrunde af Danmark, som skyggerapporten bidrager til. Formålet med tematiske evaluering er: at identificere udviklinger inden for nøgleområder såsom omfattende og koordinerede politikker, finansiering og dataindsamling. at indhente mere dybdegående information om gennemførelsen af udvalgte bestemmelser inden for forebyggelse, beskyttelse og retsforfølgelse. at gøre opmærksom på nye tendenser inden for vold mod kvinder og vold i hjemmet. Det Nationale Voldsobservatoriums skyggerapport til GREVIO kan findes her. I 2016 blev Danmark for første gang evalueret af GREVIO, ekspertgruppen til Istanbulkonventionen. Evalueringen blev set som en baseline for den danske gennemførelse af Istanbulkonventionens forpligtelser. I den sammenhæng blev NGOer bedt om deres opfattelse af, hvordan konventionen blev opfyldt. Det Nationale Voldsobservatorium udarbejdede også dengang en skyggerapport, som blev inddraget i GREVIOs arbejde og deres baseline evalueringsrapport, som kom i 2017. GREVIOs baseline evalueringsrapport kan findes her. Læs mere om Det Nationale Voldsobservatorium her.
Voldsobservatoriets høringssvar om samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
Høring over forslag til Lov om ændring af straffeloven (samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse). Sagsnummer 2019-731-0062 Det Nationale Voldsobservatorium (Voldsobservatoriet) – et netværk, der udgøres af 31 forskere, uafhængige eksperter og repræsentanter for interesseorganisationer med ekspert- og faglig viden om voldtægt og kønsbaseret vold – har med interesse læst Justitsministeriets forslag til lov om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) og har følgende bemærkninger: Generelle bemærkninger Voldsobservatoriet anser indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse som et stort fremskridt og hilser derfor lovforslaget velkommen. Voldsobservatoriet finder det særligt positivt, at lovforslaget peger på, at der er behov for en væsentlig ændring af straffelovens voldtægtsbestemmelse, så bestemmelsen fremover kommer til at afspejle og tydeliggøre beskyttelsen af den seksuelle integritet og selvbestemmelsesret. Straffelovgivningen er udtryk for samfundets etiske spilleregler, som opstilles for acceptable og uacceptable handlinger for alle køn. Den udtrykker en autoritativ norm for samfundets værdier og standarder for opførsel.[1] En nutidig voldtægtsbestemmelse må derfor ifølge Voldsobservatoriet afspejle den herskende opfattelse af lighed mellem kønnene, som er en grundlæggende værdi i det danske samfund, så anerkendelsen af ligeværd og ligestilling mellem mænd og kvinder kommer til udtryk i såvel politik, lovgivning og i praksis. Voldtægt er dog den mest ensidigt kønsbaserede forbrydelse mod kvinders (seksuelle) integritet og selvbestemmelsesret, idet voldtægt næsten undtagelsesfrit begås af mænd mod kvinder.[2] Voldsobservatoriet finder derfor, at dette bør komme til udtryk i de generelle bemærkninger til lovforslaget og ikke blot i overordnede vendinger i afsnit 4. om ligestillingsmæssige konsekvenser. Samtykke er det internationalt anerkendte og vedtagne grundlag for kriminalisering af voldtægt i CEDAW konventionen og Istanbulkonventionen (Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet) samt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Voldsobservatoriet finder derfor, at indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil bringe dansk ret i bedre overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, som også påpeget i Europarådets ekspertgruppes, GREVIO, evaluering i 2017 af Danmarks efterlevelse af Istanbulkonventionen. I samme sammenhæng fremsatte GREVIO andre kritikpunkter vedrørende dansk voldtægtslovgivning, som Voldsobservatoriet dog savner inddraget og vil opfordre Justitsministeriet til at indføre i lovforslaget, jf. nedenfor under strafniveau.[3] Samtykke Af lovforslaget (s. 18) fremgår Justitsministeriets definition af samtykke, hvilken lyder således: ”Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation”. Voldsobservatoriet hilser denne definitionen velkommen og bemærker samtidig, at definitionen er identisk med de definitioner af samtykke, der findes i henholdsvis Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 2 samt mindretallets lovudkast i Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse (betænkning nr. 1574).[4] Voldsobservatoriet opfordrer imidlertid til, at straffelovens § 216, stk. 1, udformes, så definitionen af samtykke fremgår direkte af lovbestemmelsen, så denne lyder: ”For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.” Vedr. terminologien i lovforslagets almindelige bemærkninger foreslår Voldsobservatoriet, at udtrykket ’et samtykke’ erstattes af ’samtykke’ eller ’at samtykke’. Brugen af begrebet ’et samtykke’ som et substantiv indikerer, at samtykket gives engangsvis. Formuleringen ’samtykker’ som et verbum eller ’med samtykke’ gør derimod begrebet kontinuerligt. Sidstnævnte understreger forståelsen af, at samtykke ikke er en enkeltstående handling men en proces, som er en del af den seksuelle aktivitet. Da voldtægt består af en sekvens af handlinger, må samtykke som konsekvens heraf opfattes som en proces, hvilket også understøtter lovforslagets forståelse af samtykkebegrebet. Under Justitsministeriets bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1 (s. 29) fremgår: ”Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering.” Voldsobservatoriet finder denne beskrivelse formålstjenlig, men foreslår samtidig, at der hertil tilføjes yderligere bemærkninger. Af hensyn til retsanvendelsen hos politi, anklagemyndighed og domstole vil det være hensigtsmæssigt, at det anføres, at samtykke kan komme til udtryk i ord, lyde eller handlinger, der positivt tilkendegiver lyst til at være en del af den seksuelle aktivitet. Hertil bør også tilføjes, både at samtykke er en proces, som foregår under den seksuelle aktivitet, og at der ikke stilles krav om, at samtykke skal komme til udtryk på en prædefineret direkte verbal eller anden bestemt måde. Samtykke skal efter voldtægtsbestemmelsen således bedømmes ud fra en konkret og samlet vurdering af hændelsesforløbet og de kontekstuelle forhold, som anses for betydningsfulde for hændelsesforløbet, så som f.eks. forhold, der betinger vurderingen af frivillighed eller magtforhold. Voldsobservatoriets finder, at en sådan konkretisering af bemærkningerne til § 1 vil udgøre en vejledning af betydning for de retsanvendende myndigheders praksis. Definition af samleje Voldsobservatoriet noterer sig, at Justitsministeriet i lovforslaget forudsætter, at ”samleje” ikke ændres med forslaget og således som efter gældende ret omfatter vaginalt og analt samleje. I Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 1, a, defineres samleje som vaginal, anal eller oral penetration af en anden persons krop. Inddragelse af oral penetration i definitionen af samleje udgør en nutidig og almindelig forståelse af samlejebegrebet. Det bemærkes også, at uønsket oral penetration af forurettede oftest opfattes som voldtægt på lige fod med vaginalt og analt samleje med de samme psykiske eftervirkninger til følge. Voldsobservatoriet opfordrer derfor til, at definitionen af samleje i lovforslaget udvides til også at omfatte oral penetration, jf. også Istanbulkonventionen. Tilregnelse Justitsministeriet tilslutter sig i lovforslaget Straffelovrådets anbefaling om at udvide anvendelsesområdet for straffelovens § 216, og at der fortsat stilles krav om forsæt i relation til alle elementer i gerningsindholdet (2.1.3.4., s. 21-22). Voldsobservatoriet deler Justitsministeriets opfattelse. I henseende til tilregnelsen vil en præcisering af, hvordan gerningspersonens forsæt fremover skal vurderes, være væsentlig. Forskning inden for området viser[5], at voldtægt bl.a. foregår ved, at gerningspersonen udviser ligegyldighed over for forurettedes manglende samtykke. En sådan adfærd må efter Voldsobservatoriets opfattelse tilregnes gerningspersonen som forsætlig. Voldsobservatoriet opfordrer på den baggrund til, at det tydeliggøres, at forsætsbedømmelsen skal ske ud fra samme målestok som ved andre forbrydelser, herunder også inddrage den laveste forsætsgrad (dolus eventualis), og at dette gøres klart i bemærkningerne til lovændringen. Strafniveau
Kronik: Voldtægtslov skal baseres på samtykke. Frivillighed er ikke nok
Af Det Nationale Voldsobservatorium (Kronik bragt i Altinget 26. juni 2020) Justitsminister Nick Hækkerup har udbedt sig en tænkepause i forhandlingerne om en ny lovgivning om voldtægt. Flertallet for en lov baseret på samtykke er ellers på plads. Det samme er opbakningen fra Statsminister Mette Frederiksen. Som national ekspertgruppe inden for voldsområdet – herunder seksuel vold – kender vi til problemerne med den nuværende lovgivning, både fra forskning og fra arbejdet med voldsramte kvinder. Det er vores klare anbefaling at gøre samtykke til et centralt begreb i en ny voldtægtsbestemmelse. Den nuværende lov svigter ofre På grund af et stort mørketal kan det være svært at opgøre omfanget af voldtægter i Danmark. Justitsministeriets Offerundersøgelse peger på, at voldtægtshyppigheden er steget. I 2019 angav 2,2 pct af kvinderne i undersøgelsen, at de havde været udsat for en voldtægt eller forsøg på voldtægt inden for de sidste fem år. Det svarer til ca. 10.000 kvinder om året. I 2019 var der ifølge Det Kriminalpræventive Råd ca. 1300 anmeldelser af en voldtægt eller voldtægtsforsøg på en person over 15 år. I kun 79 af sagerne faldt der dom. Amnesty International Danmark har gennemgået 353 henlæggelser ved politiet fra 2017 til maj 2018, ligesom de har analyseret 94 domme for seksualforbrydelser fra maj 2017 til maj 2018. De henlæggelser og domme viser, at beviser for fysisk vold og modstand var afgørende både for, om sagen blev rejst og for domfældelsen. Det er problematisk. For det første er det vores erfaring, at mange, der udsættes for voldtægt, ikke sætter sig til modværge. Det er en almindelig reaktion, at kroppen simpelthen kan ”fryse”, og man derfor forholder sig passivt under overgrebet. Forskning viser også, at normative afvisninger kan anvendes inden og i forbindelse med en voldtægt. Det kan være at komme med undskyldninger for ikke at ville have sex med personen, fjerne deres hænder, eller sige, man ikke har lyst. Det er afvisninger, som i enhver anden sammenhæng vil forventes af udløse respekt. I forbindelse med voldtægt, hvor personen eller personerne, som begår voldtægten, ikke respekterer de normative afvisninger, kan det medføre et chok, fordi kvinden bliver overrumplet over situationens drejning. For det andet betyder fokus på fysisk modstand, at dem, der har været udsat for voldtægt, kan udvikle en selvbebrejdelse, som er destruktiv for deres helingsproces. De kan stille spørgsmål til deres eget ansvar på trods af, at voldtægten er begået mod dem og uden respekt for deres lyst og vilje. ”Alle, der har oplevet at møde et menneske, der har været udsat for voldtægt, ved, hvor alvorligt det er. Det giver ar for livet. Traumer, som sætter sig i krop og sjæl. Og for nogle endda med en uhyggelig selvbebrejdelse,”sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun i februar begrundede, hvorfor Danmark skal have en voldtægtsbestemmelse, der bygger på samtykke. Det er også vores erfaring. Alt for vidtgående opfattelse af sex Endelig er der det problem med den nuværende voldtægtsbestemmelse, at dét, der opfattes som sex, er alt for vidtgående. Vi ser i vores arbejde skadevirkningerne af dette; Andre kan for eksempel få et indblik i det gennem DR’s dokumentar-serie om rapperen Tessa. I den beskriver Tessa, hvordan hun fra tolvårsalderen flere gange er blevet presset til ”sex”. Hun beskriver for eksempel en episode, hvor hun forsøgte at sige fra over for en gruppe af drenge, der på skift havde ”sex” med hende. Hun sagde nej i starten, men kunne ikke blive ved. Når hun fortæller om de ar på sjælen, som oplevelserne har givet hende, er det en bekræftelse på, at det ikke har været samtykkende sex – men overgreb, hun har været udsat for. Tessas erfaringer ligner meget dem, vi møder i vores arbejde som praktikere og forskere. Med en ny voldtægtsbestemmelse har vi en mulighed for – som samfund – at skabe en anden fælles forståelse for, hvad vi bør opfatte som sex, og hvad vi bør opfatte som voldtægt. En forståelse, der dels kan have præventiv effekt; Dels vil stemme bedre overens med, hvordan henholdsvis sex og overgreb opleves og har af konsekvenser for de berørte. Og dels bedre kan understøtte kønnenes ligestilling. Det sidste er vigtigt at nævne, fordi seksuel vold i uforholdsmæssig grad rammer piger og kvinder og begås primært af drenge og mænd.* Samtykke vs. frivillighed Et enigt Straffelovråd anbefaler da også, at den nuværende voldtægtsbestemmelse ændres. Det strafbare område skal udvides, mener de samstemmende. Uden at der rokkes ved retssikkerheden for den tiltalte. Dog er medlemmerne af Rådet uenige om, hvorvidt en ny bestemmelse skal basere sig på ”frivillighed” eller ”samtykke”. Vi anbefaler det sidste. Dem, der støtter en ”frivillighedsbaseret” bestemmelse, skriver i deres bemærkninger, at kvinder nogle gange er helt passive i et seksuelt forhold, og at det derfor må bero på en konkret vurdering, om passivitet er udtryk for frivillighed eller ufrivillighed. Denne formodning for frivillighed gør, at det forventes, at kvinden skal sige fra.** Det er bekymrende. Vi mener ikke, man kan formode, at en kvindes passivitet er udtryk for frivillighed. Fra forskning og praksisnært arbejde med kvinder i voldelige parforhold, ved vi, at muligheden for at bestemme over sin egen seksualitet, og hvem og hvornår nogen skal have adgang til ens krop, ikke altid er til stede, når man befinder sig i en ulige magtrelation. Lever man for eksempel i et voldeligt parforhold, befinder man sig i en særlig sårbar position, hvor man over tid oplever at miste sin seksuelle selvbestemmelse og kan opleve at må underkaste sig sin partners seksuelle lyst og vilje – og så at sige ”stå til rådighed”. Her er det ikke muligt at ”sige fra”. At passivitet kan være en formodning for frivillighed, opfatter vi som ensidigt og vil medføre en risiko for, at den ene part bliver genstand for den anden parts behovstilfredsstillelse. For os at se må det være en forudsætning, at en kvindes ønske om at deltage i samleje ikke blot kommer til udtryk gennem passivitet eller ”uengagement”***, men at der må foreligge en eller anden form for fysisk eller verbal positiv tilkendegivelse af at ville
Nye medlemmer af det Nationale Voldsobservatorium
Kvinderådets styrelse har udpeget i alt 30 medlemmer til Det Nationale Voldsobservatorium for perioden 2020-2023.
Det Nationale Voldsobservatoriums høringssvar til Straffelovrådet
Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet fremsender hermed sit høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse.
Udpegning til Det Nationale Voldsobservatorium
Da der netop er sket udpegning til det Europæiske Voldsobservatorium, foretager Kvinderådet også en udpegning til Det Nationale Voldsobservatorium for perioden 2020-2023 nu.
Det Nationale Voldsobservatorium har sendt høringssvar til lovudkast om psykisk vold
Det Nationale Voldsobservatorium har skrevet et høringssvar til Justitsministeriet ang. lovforslag om psykisk vold. Her kan du læse høringssvaret i fuld længde.
