Istanbulkonventionen redder liv
Af Line Gessø Storm Hansen og Yildiz Akdogan, Kvinderådet (bragt i Berlingske Tidendende d. 11. maj 2021) I dag fylder Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, bedre kendt som Istanbul-konventionen, 10 år. Konventionen beskytter hver dag kvinder mod vold og har i sit korte liv betydet forandringer i en række lande. Ikke mindst i Danmark, der for nylig har kriminaliseret psykisk vold og fået en ny voldtægtsbestemmelse. Begge dele foranlediget af vores tilslutning til Istanbulkonventionen. Men Konventionen er også i stigende grad blevet politiseret. I marts meddelte Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, at han trækker landet ud af konventionen med virkning fra juli. Sammen med mere end 2000 andre europæiske kvindeorganisationer, har Kvinderådet fordømt den beslutning. Vi har sendt en appel til EUs ledere om at lægge pres på Tyrkiet og tydeligt stå værn om Konventionen. I Kvinderådet ser vi gerne Danmark stå allerforrest. For Erdogans beslutning er virkelig alarmerende; Selvfølgelig mest for kvinder i Tyrkiet, der mister en vigtig beskyttelse mod vold. Men beslutningen giver også medvind til kræfter, der både inden for og uden for EU anfægter ligestilling og kvinders rettigheder. Symbolikken er til at føle på; Konventionen er underskrevet og navngivet efter landets hovedstad og med Tyrkiets underskrift som den første på papiret. Nu uden Tyrkiet. Det kræver et modsvar, mener vi; både fra EU og fra Danmark. Der er nemlig både liv og ligestilling på spil. Vigtig for liv og ligestilling Konventionen har til formål at forebygge, retsforfølge og eliminere vold mod kvinder og vold i hjemmet; Ikke kun fysisk vold, men fx også psykisk og seksuel vold. Den forpligter stater på at straffe kønsbaseret vold, uddanne fagpersonale, indsamle af data samt hjælpe og beskytte ofre. Konventionen nævner fx specifikt forpligtelsen til at oprette og finansiere krisecentre for kvinder. Af samme grund er slagordet for dem, der demonstrerer mod Erdogans beslutning, ”Istanbul-konventionen redder liv”. For det gør den, hver eneste dag. Men Konventionen er også et vigtigt ligestillings-dokument. Det skyldes, at den anerkender, at vold mod kvinder hænger sammen med uligestilling og håndhævelsen af traditionelle og undertrykkende kønsroller. Vold forhindrer mange kvinder i at udøve deres rettigheder på lige fod med mænd. Samtidig har kønsbaseret vold gode betingelser i omgivelser, der undertrykker kvinder og minoriteter. Det er også en konklusion, andre når frem til; Fx anslår FN, at kønsbaseret vold er en af de mest forekomne menneskerettigheds-overtrædelser globalt[1]. Alligevel har FN ikke selv kunne finde opbakning til en lignende konvention. Det gør Istanbulkonventionen ret unik og til et fyrtårn ift. ligestilling, også uden for Europa. Ratificer Konventionen i EU EU-Kommissionen, som har gjort ligestilling til en mærkesag, forsøger da også at kampen op for Instanbulkonventionen. EU underskrev selv konventionen i 2017, men processen med at få den ratificeret har budt på en række forhindringer. Flere lande, deriblandt Ungarn har slet ikke tilsluttet sig Konventionen, mens et EU-land som Polen truer med at trække sig ud. En EU-ratificering vil ellers betyde, at EU kan spille en langt mere aktiv rolle i at håndhæve konventionens bestemmelser og beskytte kvinder mod vold i EU. En ratificering vil også være en vigtigt markering ift. kvinders rettigheder. Det er der brug for netop nu. Der er også brug for et Danmark, der bakker op. Det har Danmark gjort indadtil ved at få vigtige love på plads. Men budskabet fra os er, at Danmark og bør gøre det udadtil. I EU og internationalt. Det kan vi netop gøre, fordi vi selv har taget Konventionen seriøst. Den uafhængige ekspertgruppe GREVIO, der overvåger Istanbulkonventionen, kiggede i 2016 på Danmark. Anbefalingerne var bla. at Danmark skulle kriminalisere psykisk vold og sikre sig, at den danske voldtægtsbestemmelse byggede på samtykke. Begge dele efterlever vi nu. Der er stadig et par udeståender ift. Instanbulkonventionen, men Danmark har grundlæggende taget nogle store og meget markante skridt. Dem skal Regeringen ikke putte med. Tværtimod. Danmark har al grund til at fremhæve egne forbedringer og bruge sin platform til at markere, hvor vigtig Istanbulkonventionen er. Danmark bør også aktivt medvirke for dens udbredelse. Det kan Regeringen fx gøre ved utvetydigt at bakke op om, at EU ratificerer Istanbul-konventionen. [1] https://www.unfpa.org/gender-based-violence
Praktikanter til Kvinderådet
Interesseret i arbejdet med ligestilling og kvinders rettigheder? Så søger Kvinderådet praktikanter til efteråret 2021. Vi har gang i mange aktiviteter netop nu. Bl.a. en kampagne, der skal sætte fokus på ligestilling op til kommunal- og regionsvalget i november 2021, internationale projekter med fokus på kvinderettigheder, skoletjeneste, medlemsarrangementer og kommunikation på diverse medieplatforme. Som praktikant vil du – afhængig af det fag, du læser og dine interesser – kunne opnå erfaring med flere af de aktiviteter og opgaver. Om dig Vi søger praktikanter, der er under uddannelse, går op i ligestilling mellem kønnene, følger debatten, har gode ideer og har lyst til at indgå i et lille arbejdsfællesskab på kun 7 personer. Derudover er det en fordel, hvis du: har praktisk erfaring med at lave lokale aktiviteter og arrangementer fx fra partipolitisk eller andet frivilligt arbejde er god til skriftligt dansk og behersker engelsk og gerne flere sprog – både mundtligt og skriftligt kender til kommunikation på sociale medier og hjælpe os med at få vores vigtige budskaber ud over rampen. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men vil også hele tiden være tilknyttet en faglig kontaktperson. Du kan som praktikant forvente, at: blive introduceret til centrale internationale ligestillings- og kvinderettighedskonventioner få indblik i Kvinderådets politiske interessevaretagelse og koblingen mellem dansk og internationalt ligestillingsarbejde få viden om international projektstyring og donorrapportering få erfaring med SoMe, hjemmeside, artikelskrivning og events. Om Kvinderådet Kvinderådet er en paraplyorganisation med 46 medlemsorganisationer, der spænder vidt; fra politiske partier og fagforeninger til erhvervskvindenetværk, handicap- og kvindeorganisationer. Vi arbejder både nationalt og internationalt med ligestilling og kvinders rettigheder. Sekretariatet ligger på Niels Hemmingsens gade i centrum af København. Lyder ovenstående som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail kvr@kvinderaad.dk (skriv gerne ‘praktikant 2021’ i emnefelt) senest d. 2. maj kl. 12 Vi opfordrer kandidater på tværs af køn, kulturel baggrund, alder og kropskapabilitet til at søge, da vi mener det er vigtigt, at Kvinderådet afspejler diversiteten i det samfund, vi er en del af. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at skrive til Kvinderådets nuværende praktikanter Mathilde mathilde.havskov@kvinderaad.dk eller Maria maria.del@kvinderaad.dk – eller ved at ringe til direktør Lise Johansen tlf. 25806055
8. MARTS 2021: GUIDE TIL KAMPDAGEN
Fortvivl ikke, trods Corona bliver Kvindernes Internationale Kampdag markeret og fejret med et væld af arrangementer. Fra tidlig morgen til sen aften. Dog mest digitalt. Her et udvalg af dem – GOD KAMPDAG! Feministisk, digital kampdagstræning (link) Kl. 8.30 Det er vigtigt for vores demokrati, at vi alle har fri og lige adgang til at deltage i den offentlige debat, som i stort omfang foregår på sociale medier i dag. Desværre er internettet og de sociale medier samtidig blevet et sted, hvor især kvinder og minoriteter i stigende grad udsætte for had, chikane og trusler. Kom og lær lidt digital selvforsvar hos Enhedslisten. Tilmelding kræves Gratis online foredrag på kampdagen – Marie Christensen 150 år (link) Kl. 9 Start din kampdag med et skud kvindehistorie, når Arbejdermuseet hylder en af Danmarkshistoriens helt store heltinder. Oplev forfatter og etnolog Michella Jensen fortælle om Marie Christensen og hendes livslange kamp for tjenestepigerne og for kvinders rettigheder. Live 8. marts fra Café & Øl-halle. Mænds vold mod kvinder (link) kl. 9.30 I anledning af Kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2021 inviterer Dansk Kvindesamfunds Krisecentre til et digitalt event, hvor mænds vold mod kvinder er omdrejningspunkt for samtalen. Coronaen har sat spotlight på vold mod kvinder, og har tydeliggjort, at kvinder stadig er de mest udsatte for vold i den private sfære. Feministisk Europa (link) Kl. 11 Ligestillingskampen i Europa raser derudaf. Abortrettigheder, ligeløn og kvoter er emner, der fylder i nyhedsfladen og på EU’s dagsorden netop nu, men hvad er planen? Det vil Nyt Europa og en række eksperter gøre os klogere på Konference: STOP vold mod kvinder! (link) Kl. 13 En konference om kvinders rettigheder, mænds vold, samfund- og folkeoplysningskrise. Danner, AfroDanish Collective, Københavns Unge Feminister, Kvinder Gør Modstand mfl. (gen)inviterer til konference, denne gang online, som vil blive live-streamet fra Folketinget d. 8. marts Tilmeld via mail: Stopvoldmodkvinder@gmail.com 8. marts – LIGESTILLING I EN KRISETID (link) Kl. 13 På Kvindernes Internationale Kampdag sætter KØN i Århus fokus på ønsket om en bedre fremtid. Vi lever midt i en pandemi – en krisetid – men det gør ikke ønsket om ligestilling mindre relevant. Årets program er en skøn blanding af en fysisk “Equality March” samt online arrangementer. Alle arrangementer er gratis! Fagbevægelsens Fælles 8. marts (link) Kl. 13.30 Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterer til virtuel fejring af kvindernes internationale kampdag d. 8. marts: Hvad vi skal gøre både politisk og ude på arbejdspladserne for at komme sexisme til livs? Vi har brug for alle i arbejdet for ligestilling og mod chikane, fordi vi ved at solidaritet er vores stærkeste våben. Mød bl.a. Ligestillingsminister Peter Hummelgaard og forfatter Pia Fris Laneth Danish Refugee Council: Int. Women´s Day 2021 kl. 14 Where does DRC stand on advancing gender equality in 2021 – in our programmes and in our workforce? Join via Teams Click here to join the meeting Minoritetskvindernes kampdag! (link) Kl. 14 En fejring, en hyldest og en anderkendelse af den minoritetsetniske-kvinde og alle de kampe, som der dagligt kæmpes! Traditionen tro markerer Mino Danmark minoritetskvindens kampdag d. 8. marts, som i år afholdes via en 8-timers digital festival bestående af mere end 50 stærke og fantastiske stemmer, der på hver sin vis vil dele deres historier og kvindekamp med dig. Kend din magt, kvinder! Om kvinder i lokalpolitik (link) kl. 14 SF sætter fokus på den kønnede ulighed i politik og lægger op til debat om, hvordan vi kan få flere kvinder til at deltage aktivt i lokalpolitik. Du inviteres til at tage del ved at stille spørgsmål i chatten. Mød bl.a. kommunalforsker Ulrik Kjær og museumsinspektør Jeanette Varberg. Corona: Godt eller skidt for ligestillingen? (link) Kl. 15-16 DM inviterer til debat om Corona og ligestilling: Har nedlukning og distancearbejde give balancen mellem familie- og arbejdsliv et ordentligt skud for boven? Vi arbejder, hjemmeskoler, laver mad og holder frikvarter samtidig og oveni i hinanden. Deltag i denne debat på Kvindernes Internationale Kampdag, hvor vi på baggrund af aktuel forskning får forskellige perspektiver på, om coronakrisen er godt eller skidt for ligestillingen. Mød bl.a. historiker Astrid Elkjær Sørensen og Camilla Gregersen, formand for DM og næstforkvinde i Kvinderådet. Nb: Tilmelding d.7 marts Fælles 8. marts med den akademiske fagbevægelse: Ligestillingskampen anno 2021 (link) kl. 16 På Kvindernes Internationale Kampdag d. 8.marts, gør de akademiske fagforeninger status på ligestillingskampen, og sætter fokus på de næste skridt mod et samfund kendetegnet ved lige muligheder for alle køn. Mød bla. Ligestillingsministeren, initiativtagerne bag#EnBlandtOs, Murer-Mette og Kvinderådets direktør, Lise Johansen Kvindernes Internationale Kampdag 2021 (link) Kl. 17 Socialdemokratiet inviterer til kampdag på Facebook LIVE. Se med fra kl. 17.00, hvor borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, byder velkommen til debat, fællessang og taler af bl.a. Statsminister Mette Frederiksen. Kom ind i kampen mand! (link) kl. 19 I anledning af Kvindernes internationale kampdag den 8. marts inviterer Søstre mod Vold og Kontrol mændene indenfor til en snak. Fordi kvinders kamp for et frit liv aldrig alene må være den enkelte kvindes ansvar – det skal være et fælles ansvar. Mændene er naturligvis en del af løsningen i kampen for det frie liv. Kvindernes Internationale Kampdag (link) kl. 19 FH Fyn og AOF Center Odense inviterer til ONLINE oplæg og debat 8. marts kl. 19.00-20.30. Mød bl.a. forfatter Pia Fris Laneth og Kvinderådets næstforkvinde Line Gessø KVINFOs 8. marts fejring 2021 (link) kl. 20 Den 8. marts 2021 inviterer KVINFO hele Danmark til et live-event med hilsner fra hele verden, taler, koncerter og interviews med nogle af de mennesker, som har skabt forandringer for os alle i året, der gik.
Vi har brug for mere viden om handicap og køn
Af skolepraktikant Ida Lundbæk Lange, 9. klasse I mandags besøgte jeg Kvinderådets nye medlemsorganisation, Danske Handicaporganisationer, i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Danske Handicaporganisationer er en paraplyorganisation for 35 handicaporganisationer. Jeg mødtes med næstformand Sif Holst for at høre, hvorfor ligestilling mellem mænd og kvinder er vigtigt for handicaporganisationerne. Her kan du læse, hvad hun svarede. Kan I se problemer med uligeløn blandt jeres medlemmer? “Jeg har ikke set nogle tal på det. Vi ved fra enkelte undersøgelser, at mænd med handicap i højere grad er i ordinært arbejde, mens kvinder er længere tid om at blive udredt. Sandsynligvis vil der også være en lønforskel”. “Som kvinde er man allerede mere tilbøjelig til at få mindre i løn, men dit handicap gør det nok sværere. Både fordi, det er svært at forhandle løn. Og fordi du kan have svært at arbejde fuld tid eller man kan have andre udfordringer”, fortæller hun. Men hvor store ligestillingsproblemer, kvinder med handicap oplever, kan være svært at sige. For der mangler viden og tal om køn og handicap, fortæller hun. Sif Holst håber rigtig meget på, at Kvinderådet og Danske Handicaporganisationer sammen kan sætte fokus på behovet for mere viden om handicap og køn. Er det svært at deltage i politik, hvis du er kvinde med handicap? “Der er desværre ikke mange med et handicap repræsenteret i politik. Jeg tror, at det kan have noget at gøre med, at hvis du træder ind i politik vil du desværre møde mange, der siger noget dårligt om dig – ting, som handler om dit handicap og dit køn. Det har mange svært ved, hvilket er meget forståeligt”, fortæller hun. Men der kan også være andre ting, der gør det svært at deltage i politik. Fx at man ikke kan komme ind til møder. Eller at man ikke kan få en hjælper med. Bliver kvinder med handicap udsat for vold fx fra partner? “Vi kan i hvert fald se, at det er et stort problem, når vi kigger ud i verden. 80% af alle med handicap lever i verdens fattigste lande, hvor vilkår for kvinder også ofte er dårlige. Som kvinde med et handicap er du mere udsat, og sandsynligheden for, at du oplever vold, er derfor større. Også fra mennesker, du er i familie med”, fortæller Sif Holst. Hun ved også, at kvinder med handicap udsættes for vold af partner i Danmark, men ved ikke hvor stort problemet er. Er der forskel på at have et handicap, hvis du er dreng eller pige? “Det er noget, vi gerne vil blive klogere på. Der er også forskel på, om det er et fysisk eller psykisk handicap, du har. Inden for autisme eller ADHD kan man fx se, at piger bliver senere diagnosticeret for autisme end drenge, hvis de overhovedet får deres diagnose. Der er i dag flere drenge med diagnosen fx”. Sif Holst mener, at det kan skyldes, at forskningen ved mest om mænd. Hvorfor er det vigtigt, at arbejde for ligestilling? “Samfundet, vi lever i, er indrettet til en bestemt type af menneske. Du skal helst passe ind; Hvis ikke du gør det, falder du bagud og bliver nemt dårligere stillet. Det gælder både køn og handicap”, mener Sif Holst. Hun viser rundt i Handicaporganisationers Hus, som er et godt eksempel på et sted, der har taget hensyn til alle mulige forskellige slags handicap og derfor er et godt sted at være, ikke bare for mennesker med handicap, men for alle. Og det er vigtigt, når vi taler om ligestilling, mener Sif Holst “Indretter vi os, så flere kan være med og kan udfolde sig gennem uddannelse, på arbejdspladsen og i politik, så vinder vi jo alle”.
Kvinderådets generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes DIGITALT tirsdag d. 22. september 2020 kl. 16:30 – ca. 18:30 Den kan streames via dette link: https://event.webstream.dk/kvinderaadet2020 Stemmeafgivning sker via link, som tilmeldte og stemmeberettigede modtager pr. mail. Program Kl. 16:30 Velkomst ved Nanna Højlund, forkvinde ca. Kl. 16:45 Generalforsamling Valg af dirigent Valg af stemmeudvalg Beretning om Kvinderådets arbejde (læs den skriftlige beretning her ) Godkendelse af regnskab for 2019 Fremlæggelse af budget 2020 til orientering Fastsættelse af kontingent Valg af for 1. næstforkvinde og 2. næstforkvinde Valg af øvrige styrelsesmedlemmer Valg af suppleanter Valg af revisorer og suppleant for disse Indkomne forslag Eventuelt
Samtykkelov er historisk vigtig for ligestillingen
I dag er Regeringen, SF, Enhedslisten og det Radikale Venstre blevet enige om at lave en ny voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke. Det glæder Kvinderådet, som kalder en samtykkelov for historisk vigtig for ligestillingen mellem mænd og kvinder. ”Egentlig er det er såre-simpelt: Med en samtykkelov slår man fast, at sex er gensidigt. Når du har sex, skal begge to selvfølgelig være med på det,” fortæller Nanna Højlund. ”Mange tænker nok ”Er det bare det?”. Og ja, det er det. I en ligestillings-målestok er ændringen dog både stor og banebrydende. Den gør det nemlig klokke-klart, at du selv ejer retten til din egen krop og dit eget ”ja” til sex; Et “ja” enten udtrykt i ord eller handling”. Kulturændring er vigtig Nanna Højlund håber på, at en samtykkelov vil skubbe på en nødvendig kulturændring og forhåbentlig føre til færre overgreb i fremtiden: ”Jeg håber en samtykkelov vil betyde, at vi bliver mere opmærksomme på hinanden. Og får større respekt for hinandens seksuelle selvbestemmelse”. Sammen med en række andre organisationer og voldtægtsoverlevere, har Kvinderådet længe sat fokus på behovet for at ændre lovgivningen omkring voldtægt. Det Kriminalpræventive Råd skønner, at mere end 6.700 kvinder årligt bliver voldtaget eller forsøgt voldtaget. Kun omtrent 1.300 anmelder det. I 2018 blev 69 dømt. Kontakt: Nanna Højlund, forkvinde tlf. 26723134
Barselsfond vil fjerne benspænd for kvindelige iværksættere
Regeringen har i dag præsenteret et forslag til ny barselsfond for selvstændige. Og det glæder Kvinderådet, som har været med til at presse på for sådan en barselsfond. Vi glæder os til at gennemgå forslaget, og til at barselsfonden bliver en realitet”, siger Kvinderådets direktør, Lise Johansen. “Vi har alt for få kvindelige iværksættere, som situationen er i dag. Og vi kan se, at det særligt er de unge kvinder, der holder sig tilbage med at realisere deres gode ideer. Det er ærgerligt. En barselfond vil uden tvivl fjerne et stort benspænd for dem”. Seneste tal fra Danmarks Statistik viser, at kun 8 pct. af nye virksomheder bliver startet af kvinder under 35 år. Samlet set bliver hver fjerde nye virksomhed stiftet af en kvinde (2017). I 2012 var det hver tredje virksomhed. Kontakt: Lise Johansen, tlf 25806055
Samtykke er næste skridt i ligestillingskampen
Af Nanna Højlund, forkvinde i Kvinderådet (Bragt i Netavisen Pio d. 14. august 2020) Kvinders ret til at stemme og stille op ved valg. Kvinders ret til uddannelse, job og ligeløn. Og kvinders adgang til prævention og abort. Det er rettigheder, de fleste danskere i dag tager for givet. Faktisk så meget, at vi helt kan glemme, at det var rettigheder, som progressive politikere og kvindebevægelse sammen måtte kæmpe rigtig, rigtig hårdt for. Ofte over årtier og generationer; fordi – modsat mange andre politiske områder – var det ikke holdninger, de kæmpede imod, men derimod fordomme og påstande om køn og biologi, der ikke var belæg for. Dr. Phil. Birgitte Possing har i sin bog ”Argumenter mod kvinder” vist, hvordan kvinders ret til at stemme og være valgbare f.eks. blev mødt af argumentet om, at kvinder mangler ”logisk sans” og kun går op i ”hjerteanliggender”, hvorfor de ikke kunne beskæftige sig med politik. Retten til uddannelse og erhverv blev mødt med argumentet om, at det ikke er ”sundt for kvindekroppen” at sidde i ubekvemme møbler med dårlig belysning i skolerne; hun er derimod ”skabt til” husførelse. En af de nyere kampe herhjemme handler om retten til sin egen krop – eller rettere, retten til selv at kunne bestemme, om man vi have sex. Og her møder vi dem igen: Fordommene om køn, denne gang om kvinders seksualitet. Ny voldtægtsbestemmelse Det anslås, at mellem 6.700 og 24.000 kvinder årligt bliver voldtaget eller forsøgt voldtaget. I 2018 blev kun 69 dømt for voldtægt. 69! En omfattende gennemgang af henlæggelser og sager, som Amnesty International har lavet, viser, at beviser for fysisk vold og modstand er afgørende både for, om sagen blev rejst og for om der bliver fældet dom. Groft sagt kan man sige, at med jura-briller er en kvindes krop tilgængelig for sex medmindre hun sætter sig til modværge! Det er åbenlyst et problem. For det første, fordi det er en almindelig reaktion, at kroppen simpelthen kan ”fryse” i chok eller angst, og man derfor forholder sig passivt under overgrebet. Egentlig er det også logisk, at man i en situation, hvor man er bange, chokeret eller føler overrumplet ikke gør noget, der kunne optrappe faren som at råbe op eller gøre modstand. For det andet betyder fokus på modstand, at dem, der har været udsat for voldtægt, kan udvikle en selvbebrejdelse, som er destruktiv for deres helingsproces. De kan stille spørgsmål til deres eget ansvar på trods af, at voldtægten er begået mod dem og uden respekt for deres lyst og vilje: Sagde jeg ”Nej” højt nok? Tydeligt nok? Var min kjole for kort? ”Alle, der har oplevet at møde et menneske, der har været udsat for voldtægt, ved, hvor alvorligt det er. Det giver ar for livet. Traumer, som sætter sig i krop og sjæl. Og for nogle endda med en uhyggelig selvbebrejdelse”. Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun i februar begrundede, hvorfor Danmark skal have en ny voldtægtsbestemmelse. Jeg kan kun give hende ret. Naturligt, at kvinder er passive?? Men til trods for, at et politisk flertal for en ny voldtægtsbestemmelse nu er på plads – også for en såkaldt ”samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse – er Justitsministeren gået i tænkeboks. Det skyldes formodentlig, at flertallet i Straffelovrådet, som har afgivet sin betænkning til ham, er betænkelige ved en samtykkelov. Seksuelt samtykke vil sige, at man sikrer sig at den, man gerne vil have sex med, også gerne vil. Det kan man gøre enten aflæse ved den andens engagement (kysser hun tilbage?, er hun på? etc) eller hvis man er i tvivl; Simpelthen ved at spørge undervejs. Med en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse har du med andre ord ikke adgang til en andens krop med mindre, du så at sige ”er inviteret indenfor”. Det er der intet hokus pokus i, sådan er det også, hvis det er dit hjem, det handler om. MEN, men, men; mener Straffelovrådets flertal, en samtykkelov kan medføre en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd som er både ”naturlig og sædvanlig”; Dvs. hvor du har sex med en kvinde, der er uengageret og passiv. Jeg tillader mig her at undre mig over, at Straffelovrådets flertal, der hovedsageligt består af jurister (og ja, overvejende midaldrende mænd) bygger deres argumentation op omkring, at kvinder er seksuelt mere passive. Og at denne ”formodning om frivillighed” som passivitet åbenbart kan være udtryk for, gør, at man ikke altid behøver at sikre sig, at hun er med på den?? Som så mange gange før, afsporer sådan en køns-konservatisme (baseret på rene fordomme) debatten. Pludselig taler vi om, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en trussel mod ”kedelig onsdags-sex” med lillemor hjemme i privaten. Præcis som mange engang mente, at kvinders politiske og økonomiske rettigheder ville forstyrre husfreden. Tro mig – hvis du ellers respekterer din partner som selvstændigt individ med egne holdninger, eget værd og vilje (også til at have sex!), så er hverken stemmeret, økonomisk selvstændighed eller samtykkelov svært at forholde sig til. Fokus fra NEJ til JA Til gengæld er en samtykkebaseret voldtægtslovgivning et vigtigt next step i ligestillingskampen for de kvinder og unge piger, der ikke mødes med dén respekt og ligestilling. DR’s dokumentar-serie om rapperen Tessa kan give et indblik i den verden. Hun beskriver, hvordan hun som udsat ung fra tolvårsalderen flere gange er blevet presset til ”sex” uden hverken at råbe op eller gøre modstand. Hun beskriver tilmed en episode, hvor hun rent faktisk forsøgte at sige fra over for en gruppe af drenge, der på skift havde ”sex” med hende. Hun sagde nej i starten, men kunne ikke blive ved. Vi ved også, at kvinder i voldelige parforhold – eller tvangsægteskaber for den sags skyld – over tid oplever at miste sin seksuelle selvbestemmelse og kan opleve at må underkaste sig sin partners seksuelle lyst og vilje – og så at sige ”stå til rådighed”. Her er det ikke en mulighed at ”sige fra”, selvom det selvfølgelig er den ønskelige situation. Det er det heller ikke altid, hvis du er bange, chokeret, forskrækket, usikker, fysisk underlegen,
