Vigtigt fokus på piger og kvinders rettigheder i åbningstale
I sin åbningstale satte Statsminister Mette Frederiksen i dag fokus på vigtigheden af at forsvare og sikre piger og kvinders rettigheder. Både ude i verden og i Danmark. Hun annoncerede bl.a. at Regeringen vil nedsætte en Kommission for piger og kvinders frihed og rettigheder. Det glæder Kvinderådet. ”Vi er glade for Statsministerens vigtige melding. Kvinder og pigers rettigheder er under pres verden over. Selv herhjemme forhindrer vold, kontrol og chikane hver dag mange piger og kvinder i at udøve deres rettigheder. Det er vigtigt, at Danmark tager den kamp op”, siger Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund. Kvinderådet, der er en paraplyorganisation for 48 medlemsorganisationer, har netop til formål at fremme ligestilling og kvinders rettigheder. Og har en række forslag til, hvad Kommissionen bør kigge på. ”Det handler både om bedre hjælp, støtte og beskyttelse, om bedre uddannelse af fagfolk, om økonomisk uafhængighed og om en generel større bevidsthed om rettigheder og ligestilling i samfundet”, mener Nanna Højlund Hun understreger også vigtigheden af, at Danmark i sin udenrigspolitik og udviklingsbistand har et klart og tydeligere fokus på ligestilling og kvinders rettigheder bl.a. gennem støtte til lokale kvindebevægelser. Kontakt Nanna Højlund: tlf 26723134
Prioritér ligestilling på finansloven
Af Lise Johansen, direktør i Kvinderådet (Bragt i Politiken d. 5. september 2021) I sit udspil til finanslov gør Regeringen et indhug i den i forvejen meget, meget lille penge-kasse, der står ’ligestilling’ og ’ligestillingspolitik’ på. Den skærer, hvor den burde gøre det modsatte. Det seneste års mediebillede har givet mange et foruroligende indblik i den virkelighed, der udspiller sig for mange kvinder på danske arbejdspladser, i studielivet, i politik, i hjemmene under nedlukningerne og ja, på fødegangene. Det handler både om seksuel chikane og vold. Men det handler også om, hvor lidt vi værdsætter det vigtige omsorgsarbejde i vores samfund. Det arbejde, som traditionelt set har været kvindens. Efter Sofie Linde, #EnBlandtOs, samtykkelov, opråb fra de fødende, sygeplejerskekonflikt og ligelønsoprør står det efterhånden bøjet i neon, at ligestilling langt fra er ’mission fuldført’. Vi kan ikke læne os tilbage og vente på, at det kommer af sig selv. Det har skiftende regeringer gjort i flere år, uden meget har ændret sig. Ligestilling og et opgør med strukturel sexisme kræver handling: En stærk og vedvarende indsats hos både myndigheder og civilsamfund, politisk bevågenhed og fokus – og ja, finansiering. Det lægger Regeringens udspil til finanslov slet, slet ikke op til. For det første nævner finanslovsudspillet kun seksuel chikane en gang under Ligestillings- og Beskæftigelsesministeriets område. En gang! Og her er der vel at mærke tale om en bevilling, der allerede er givet til et styrket Arbejdstilsyn. Ligestillingsministeren har tidligere annonceret 14 initiativer, herunder en alliance med relevante NGO´er og organisationer. Og det var bare til en start, sagde Ministeren, da han præsenterede dem. Men han har altså ikke tænkt sig, at det skal koste noget. Det er besynderligt; Kampen mod seksuel chikane kræver jo tydeligvis en helt andet opmærksomhed, end vi har givet den før. Det reelle omfang af krænkelser og seksuel chikane har tidligere været underbelyst, underrapporteret og underprioriteret. Vi kan derfor ikke blot fortsætte ’business as usual’ med enkelte justeringer. Det skal skrues op for indsatsen hele vejen rundt. Med #MeToo blev problemerne oprullet på frivilligt initiativ: Ved kollektiv mobilisering og ved, at mange af fx Kvinderådets 46 medlemsorganisationer stod klar med støtte, hjælp og fællesskaber til dem, der stillede sig frem med deres historier og på den måde tydeligt fik dokumenteret problemet og dets konsekvenser. Et ordentligt set-up skal være på plads fremover; Selvfølgelig med et styrket Arbejdstilsyn. Men også med en bedre overvågning af området og ikke mindst finansiering til civilsamfundets hjælp og støtte. For det andet er det helt fraværende i Finanslovsudspillet at fremme kvinders deltagelse i demokrati, ledelse og beslutningstagning. Et (under-)verdensmål, som Danmark dumper med et brag i alverdens målinger. En prognose[1][1] for det kommende kommunalvalg viser fx, at vi igen får et meget uligestillet lokaldemokrati, også efter 16. november. Billedet kommer ikke til at rykke sig synderligt. I dag er under hver 7. borgmester i Danmark kvinde. Der er dobbelt så mange mænd i byrådene som kvinder. Når jeg fortæller mine udenlandske kolleger det, er de ved at falde ned af stolen. Uden for landets grænser, anses det for at være et væsentligt demokratisk problem. I Danmark er det slet ikke et indsatsområde; Vi har ikke ordentligt undersøgt, hvad barriererne er. Derimod bliver kønsforskningen både beskudt og beskåret af politikerne. Og er blevet det gennem mange år. Så vidt, jeg er bekendt med, er der ikke igangsat væsentlige indsatser for at fremme kvinders deltagelse i politik og beslutningstagning. Forslaget til finanslov nævner det heller ikke. For det tredje ser jeg et helt grundlæggende problem i, at Ligestillingsministeriet – finanslov for finanslov – bliver tømt for indhold og muskelkraft til at kunne drive en ambitiøs ligestillingspolitik. Hvor andre ministerier jonglerer med milliarder, er det på ligestillings-området dårligt nok millioner, vi diskuterer. I hvert fald ikke to-cifrede millionbeløb. Det står i kontrast til, hvad manglende ligestilling årligt koster samfundet. Kigger man alene på, hvad Danmark bruger på kønsbaseret vold i form af sagsbehandling, sundhedsudgifter, sociale udgifter, tabt indtjening og træk på politi- og retsvæsen, så anslår det europæiske ligestillings-institut, EIGE, at der i hvert fald er tale om 35 mia. kroner[2][2] I finanslovs-udspillet er der ikke afsat midler til bekæmpelse af kønsbaseret vold under Ligestillings- og Beskæftigelsesministeriet. Ministeriet skal dog stadig foregive at koordinere indsatsen. Men altså uden nogen muskler eller aktivitet på eget område. Undskyld, men det er altså svært at forestille, at ansvaret for forebyggelse og behandling af andre lige så alvorlige, livstruende og skadelige trusler mod folks sundhed og trivsel var placeret lige så diffust. Med meget varierede tilbud og tilgange til følge, afhængig af hvor i landet, du bor. Hvis der overhovedet findes noget. Et ligestillingsministerium, der kunne sætte sig i spidsen for bekæmpelse af kønsbaseret vold med muskelkraft, pengekasse, egen departementschef og en plan (som kræftplanerne f.eks.) kunne virkelig gøre en forskel. Det er der ingen tvivl om. Og ja, det ville være en god forretning. I det hele taget kunne der skrives meget om, hvor god økonomi, der ville være i at arbejde aktivt for ligestilling: Få skabt job til marginaliserede og ekskluderede kvinder i vores samfund. Sikre ordentlige løn og vilkår for omsorgsarbejdet, så vi får den arbejdskraft, vi har brug for til velfærdsområderne. Modvirke kønsopdelte uddannelser, så arbejdskraften flyder mere frit. Og investere i velfærd – ordentlige vilkår for fødende, ordentlig ældrepleje og nok voksenhænder til børnene – så balancen mellem familie- og arbejdsliv ikke tipper. Og fører til sygemeldinger, nedsat tid og dårlig trivsel. Både forholdene for de fødende og den lavere aflønning af kvindefagene har fyldt debatten i årets løb. På begge områder har de ansvarlige ministre da også erkendt problemerne og sågar indkaldt til forhandlinger og en lønkomite. På begge områder forbliver det dog ved de store ord, for pengene – til for alvor at løse udfordringerne – har de ikke sat af på finansloven 2022. Hvorfor er det, at vi bliver ved med at tro, at ligestillingkommer af sig selv? [3][1] Prognose: Stadig få kvinder i lokalpolitik efter næste kommunalvalg | Institut for Menneskerettigheder [4][2] Gender-based violence costs
Kommunal- og regionsvalg 2021: TAG STILLING TIL LIGESTILLING
“Måske har du ikke tænkt over det før, men kommunal- og regionsvalg er faktisk vigtige ligestillings-valg”. Sådan sparker Kvinderådets forkvinde, Nanna Højlund, Kvinderådets kampagne “TAG STILLING TIL LIGESTILLING” op til kommunal- og regionsvalget d. 16. november i gang. Det gør hun i dag i en kronik i avisen Danmark (link) Den kommunale og regionale service og velfærd er nemlig helt afgørende for ligestillingen mellem kønnene. Kommuner og regioner er store arbejdspladser for mange kvinder. Og endelig er kommunalbestyrelser og regionsråd vigtige brikker i det danske demokrati; Alligevel er kun hver syvende borgmester kvinde. I alt er dobbelt så mange mænd som kvinder med til at træffe beslutningerne i kommunalbestyrelserne Opfordringen fra Kvinderådet er derfor: TAG STILLING TIL LIGESTILLING. Det gælder vælgerne, der skal sætte krydset. Men det gælder også kandidater, der stiller op til det kommende kommunal- og regionsvalg. Tilbud til kandidater Tværpolitiske aktiviteter: Kvinderådet opfordrer kandidater, der vil sætte fokus på ligestilling, til at lave fælles, tværpolitiske valgkamps-aktiviteter lokalt fx debatarrangementer med fokus på ligestilling, fælles uddelinger mv. Kvinderådet har lavet en standardpakke (med “TAG STILLING TIL LIGESTILLING” klistermærker, plakater og muleposer) som vi gerne sender til jer. Materiale til din valgkamp. Kvinderådet vil løbende lave SoMe-elementer, tal og grafikker, som du kan inddrage i din valgkamp. Det koordinerer vi bl.a. gennem Facebook. Skriv til os (mail), hvis du er kandidat og gerne vil være med i kampagnen. Kurser for kandidater, der er underrepræsenteret i politik “Politik for Alle”. Kvinderådet udbyder sammen med MinoDanmark og LGBT+ Danmark kurser i København og Århus. Du kan tilmelde dig her (link) Følg og kontakt Kvinderådet Husk også at følge Kvinderådet på vores sociale medier Facebook, Instagram og/eller Twitter og brug hashtagget #tagstillingtilligestilling Har du nogle gode ideer til, hvordan vi sammen kan sætte fokus på ligestilling op til kommunal- og regionsvalget, så tøv ikke med at kontakte os mail: kvr@kvinderaad.dk Download kampagne materiale her: Facebook event cover: Tag Stilling Til Ligestilling Tag Stilling Til Ligestilling Tag Stilling Til Ligestilling Tag-Stilling-Til-Ligestilling Tag Stilling Til Ligestilling Tag Stilling Til Ligestilling
Mød Kvinderådet på Folkemødet
Kvinderådet er til stede på dette års folkemøde og deltager i en række vigtige og aktuelle ligestillingsdebatter; Lige fra pandemiens konsekvenser for piger og kvinders rettigheder til ligeløn, feministisk udviklingspolitik og indsatsen for at forebygge kvindehad og drab. Mød os bl.a. her: Verdensmålenes plads fredag kl. 14: “The Global Fight for Gender Equality”, hvor bl.a. Kvinderådets politiske konsulent Emma Holten deltager. Det vil blive livestreamet på https://lnkd.in/ekNp3YY Scene 8 fredag Kl. 14.15: “Kvinde, kend din løn”. Her kan du møde Kvinderådets direktør Lise Johansen i samtale med Europaparlamentariker Kira Marie Peter Hansen (SF) om ligeløn og et nyt EU-direktiv om lønåbenhed. Kutteren Anton fredag Kl. 17: Live podcasten Ligestilling.nu om feministisk udviklingspolitik med næstforkvinde Line Gessø og politisk konsulent Emma Holten. Scene 9 lørdag kl. 13.15: Danner sætter fokus på “Kvindehad og kvindedrab”. Næstforkvinde Line Gessø deltager i debatten om, hvordan vi forebygger. Yderligere info: Direktør Lise Johansen tlf. 25806055
Forældre bør ligestilles i barselsreglerne
Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har i weekenden meldt ud, at forældre bør ligestilles i de danske barselsregler. Det bakker Kvinderådet op om. Udmeldingen fra støttepartierne kommer i anledning af, at Danmark inden august 2022 skal implementere et direktiv fra EU, der indebærer øremærket barsel. ”Det er oplagt, at vi får kigget på de danske barselsregler, som i dag har moren i centrum og partneren på sidelinien. Den logik skal vi have gjort op med, fordi den spænder ben for, at fædre og medmødre tager lang orlov”, udtaler Kvinderådet næstforkvinde Camilla Gregersen. Både barselsdagpenge og løn under orlov (som er indskrevet i overenskomsterne) følger samme logik som lovgivningen. Og så længe mor er sikret økonomisk ift. at holde lang orlov, men far ikke er, kan det være dyrt for familierne at dele orloven mere lige. Og det holder ikke, mener Camilla Gregersen. Familier er forskellige Kvinderådet mener, at barselsreglerne bør udformes sådan, at forældrene ligestilles efter fødslen mht. orlov og at der derudover skal være mange uger, som forældrene frit kan overdrage til hinanden. Støttepartierne foreslår 14 uger til hver forælder efter fødslen og 20 uger, som de frit kan overdrage. Det mener Camilla Gregersen lyder fornuftigt. ”Familier er forskellige. Og lovgivningen skal ikke diktere, at man skal fordele hele barslen på en bestemt måde. Det skal være muligt både for den fødende såvel som partneren at tage den store luns af orloven, hvis det er det, der passer familien bedst.”. Bekymring for ”skæv” EU-implementering Kvinderådet er bekymret for, at Danmark vil implementere EU-direktivet på sådan en måde, at fleksibiliteten for forældrene indskrænkes. Det har fx været fremme i medierne, at der lægges op til en model, hvor også mor får mere orlov øremærket; udover de 14 uger hun har i dag efter fødslen. Det mener Kvinderådet ikke er hensigtsmæssigt. ”Vi har en historisk mulighed nu for at lave en moderne, ligestillet barselslovgivning. Ligesom vi ser i de andre skandinaviske lande. Den bør vi ikke misse”. Læs Kvinderådets notat om implementeringen af EU-direktivet her Kontakt: Camilla Gregersen tlf 27129233
Istanbulkonventionen redder liv
Af Line Gessø Storm Hansen og Yildiz Akdogan, Kvinderådet (bragt i Berlingske Tidendende d. 11. maj 2021) I dag fylder Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, bedre kendt som Istanbul-konventionen, 10 år. Konventionen beskytter hver dag kvinder mod vold og har i sit korte liv betydet forandringer i en række lande. Ikke mindst i Danmark, der for nylig har kriminaliseret psykisk vold og fået en ny voldtægtsbestemmelse. Begge dele foranlediget af vores tilslutning til Istanbulkonventionen. Men Konventionen er også i stigende grad blevet politiseret. I marts meddelte Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, at han trækker landet ud af konventionen med virkning fra juli. Sammen med mere end 2000 andre europæiske kvindeorganisationer, har Kvinderådet fordømt den beslutning. Vi har sendt en appel til EUs ledere om at lægge pres på Tyrkiet og tydeligt stå værn om Konventionen. I Kvinderådet ser vi gerne Danmark stå allerforrest. For Erdogans beslutning er virkelig alarmerende; Selvfølgelig mest for kvinder i Tyrkiet, der mister en vigtig beskyttelse mod vold. Men beslutningen giver også medvind til kræfter, der både inden for og uden for EU anfægter ligestilling og kvinders rettigheder. Symbolikken er til at føle på; Konventionen er underskrevet og navngivet efter landets hovedstad og med Tyrkiets underskrift som den første på papiret. Nu uden Tyrkiet. Det kræver et modsvar, mener vi; både fra EU og fra Danmark. Der er nemlig både liv og ligestilling på spil. Vigtig for liv og ligestilling Konventionen har til formål at forebygge, retsforfølge og eliminere vold mod kvinder og vold i hjemmet; Ikke kun fysisk vold, men fx også psykisk og seksuel vold. Den forpligter stater på at straffe kønsbaseret vold, uddanne fagpersonale, indsamle af data samt hjælpe og beskytte ofre. Konventionen nævner fx specifikt forpligtelsen til at oprette og finansiere krisecentre for kvinder. Af samme grund er slagordet for dem, der demonstrerer mod Erdogans beslutning, ”Istanbul-konventionen redder liv”. For det gør den, hver eneste dag. Men Konventionen er også et vigtigt ligestillings-dokument. Det skyldes, at den anerkender, at vold mod kvinder hænger sammen med uligestilling og håndhævelsen af traditionelle og undertrykkende kønsroller. Vold forhindrer mange kvinder i at udøve deres rettigheder på lige fod med mænd. Samtidig har kønsbaseret vold gode betingelser i omgivelser, der undertrykker kvinder og minoriteter. Det er også en konklusion, andre når frem til; Fx anslår FN, at kønsbaseret vold er en af de mest forekomne menneskerettigheds-overtrædelser globalt[1]. Alligevel har FN ikke selv kunne finde opbakning til en lignende konvention. Det gør Istanbulkonventionen ret unik og til et fyrtårn ift. ligestilling, også uden for Europa. Ratificer Konventionen i EU EU-Kommissionen, som har gjort ligestilling til en mærkesag, forsøger da også at kampen op for Instanbulkonventionen. EU underskrev selv konventionen i 2017, men processen med at få den ratificeret har budt på en række forhindringer. Flere lande, deriblandt Ungarn har slet ikke tilsluttet sig Konventionen, mens et EU-land som Polen truer med at trække sig ud. En EU-ratificering vil ellers betyde, at EU kan spille en langt mere aktiv rolle i at håndhæve konventionens bestemmelser og beskytte kvinder mod vold i EU. En ratificering vil også være en vigtigt markering ift. kvinders rettigheder. Det er der brug for netop nu. Der er også brug for et Danmark, der bakker op. Det har Danmark gjort indadtil ved at få vigtige love på plads. Men budskabet fra os er, at Danmark og bør gøre det udadtil. I EU og internationalt. Det kan vi netop gøre, fordi vi selv har taget Konventionen seriøst. Den uafhængige ekspertgruppe GREVIO, der overvåger Istanbulkonventionen, kiggede i 2016 på Danmark. Anbefalingerne var bla. at Danmark skulle kriminalisere psykisk vold og sikre sig, at den danske voldtægtsbestemmelse byggede på samtykke. Begge dele efterlever vi nu. Der er stadig et par udeståender ift. Instanbulkonventionen, men Danmark har grundlæggende taget nogle store og meget markante skridt. Dem skal Regeringen ikke putte med. Tværtimod. Danmark har al grund til at fremhæve egne forbedringer og bruge sin platform til at markere, hvor vigtig Istanbulkonventionen er. Danmark bør også aktivt medvirke for dens udbredelse. Det kan Regeringen fx gøre ved utvetydigt at bakke op om, at EU ratificerer Istanbul-konventionen. [1] https://www.unfpa.org/gender-based-violence
Praktikanter til Kvinderådet
Interesseret i arbejdet med ligestilling og kvinders rettigheder? Så søger Kvinderådet praktikanter til efteråret 2021. Vi har gang i mange aktiviteter netop nu. Bl.a. en kampagne, der skal sætte fokus på ligestilling op til kommunal- og regionsvalget i november 2021, internationale projekter med fokus på kvinderettigheder, skoletjeneste, medlemsarrangementer og kommunikation på diverse medieplatforme. Som praktikant vil du – afhængig af det fag, du læser og dine interesser – kunne opnå erfaring med flere af de aktiviteter og opgaver. Om dig Vi søger praktikanter, der er under uddannelse, går op i ligestilling mellem kønnene, følger debatten, har gode ideer og har lyst til at indgå i et lille arbejdsfællesskab på kun 7 personer. Derudover er det en fordel, hvis du: har praktisk erfaring med at lave lokale aktiviteter og arrangementer fx fra partipolitisk eller andet frivilligt arbejde er god til skriftligt dansk og behersker engelsk og gerne flere sprog – både mundtligt og skriftligt kender til kommunikation på sociale medier og hjælpe os med at få vores vigtige budskaber ud over rampen. Du skal kunne arbejde selvstændigt, men vil også hele tiden være tilknyttet en faglig kontaktperson. Du kan som praktikant forvente, at: blive introduceret til centrale internationale ligestillings- og kvinderettighedskonventioner få indblik i Kvinderådets politiske interessevaretagelse og koblingen mellem dansk og internationalt ligestillingsarbejde få viden om international projektstyring og donorrapportering få erfaring med SoMe, hjemmeside, artikelskrivning og events. Om Kvinderådet Kvinderådet er en paraplyorganisation med 46 medlemsorganisationer, der spænder vidt; fra politiske partier og fagforeninger til erhvervskvindenetværk, handicap- og kvindeorganisationer. Vi arbejder både nationalt og internationalt med ligestilling og kvinders rettigheder. Sekretariatet ligger på Niels Hemmingsens gade i centrum af København. Lyder ovenstående som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail kvr@kvinderaad.dk (skriv gerne ‘praktikant 2021’ i emnefelt) senest d. 2. maj kl. 12 Vi opfordrer kandidater på tværs af køn, kulturel baggrund, alder og kropskapabilitet til at søge, da vi mener det er vigtigt, at Kvinderådet afspejler diversiteten i det samfund, vi er en del af. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at skrive til Kvinderådets nuværende praktikanter Mathilde mathilde.havskov@kvinderaad.dk eller Maria maria.del@kvinderaad.dk – eller ved at ringe til direktør Lise Johansen tlf. 25806055
8. MARTS 2021: GUIDE TIL KAMPDAGEN
Fortvivl ikke, trods Corona bliver Kvindernes Internationale Kampdag markeret og fejret med et væld af arrangementer. Fra tidlig morgen til sen aften. Dog mest digitalt. Her et udvalg af dem – GOD KAMPDAG! Feministisk, digital kampdagstræning (link) Kl. 8.30 Det er vigtigt for vores demokrati, at vi alle har fri og lige adgang til at deltage i den offentlige debat, som i stort omfang foregår på sociale medier i dag. Desværre er internettet og de sociale medier samtidig blevet et sted, hvor især kvinder og minoriteter i stigende grad udsætte for had, chikane og trusler. Kom og lær lidt digital selvforsvar hos Enhedslisten. Tilmelding kræves Gratis online foredrag på kampdagen – Marie Christensen 150 år (link) Kl. 9 Start din kampdag med et skud kvindehistorie, når Arbejdermuseet hylder en af Danmarkshistoriens helt store heltinder. Oplev forfatter og etnolog Michella Jensen fortælle om Marie Christensen og hendes livslange kamp for tjenestepigerne og for kvinders rettigheder. Live 8. marts fra Café & Øl-halle. Mænds vold mod kvinder (link) kl. 9.30 I anledning af Kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2021 inviterer Dansk Kvindesamfunds Krisecentre til et digitalt event, hvor mænds vold mod kvinder er omdrejningspunkt for samtalen. Coronaen har sat spotlight på vold mod kvinder, og har tydeliggjort, at kvinder stadig er de mest udsatte for vold i den private sfære. Feministisk Europa (link) Kl. 11 Ligestillingskampen i Europa raser derudaf. Abortrettigheder, ligeløn og kvoter er emner, der fylder i nyhedsfladen og på EU’s dagsorden netop nu, men hvad er planen? Det vil Nyt Europa og en række eksperter gøre os klogere på Konference: STOP vold mod kvinder! (link) Kl. 13 En konference om kvinders rettigheder, mænds vold, samfund- og folkeoplysningskrise. Danner, AfroDanish Collective, Københavns Unge Feminister, Kvinder Gør Modstand mfl. (gen)inviterer til konference, denne gang online, som vil blive live-streamet fra Folketinget d. 8. marts Tilmeld via mail: Stopvoldmodkvinder@gmail.com 8. marts – LIGESTILLING I EN KRISETID (link) Kl. 13 På Kvindernes Internationale Kampdag sætter KØN i Århus fokus på ønsket om en bedre fremtid. Vi lever midt i en pandemi – en krisetid – men det gør ikke ønsket om ligestilling mindre relevant. Årets program er en skøn blanding af en fysisk “Equality March” samt online arrangementer. Alle arrangementer er gratis! Fagbevægelsens Fælles 8. marts (link) Kl. 13.30 Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterer til virtuel fejring af kvindernes internationale kampdag d. 8. marts: Hvad vi skal gøre både politisk og ude på arbejdspladserne for at komme sexisme til livs? Vi har brug for alle i arbejdet for ligestilling og mod chikane, fordi vi ved at solidaritet er vores stærkeste våben. Mød bl.a. Ligestillingsminister Peter Hummelgaard og forfatter Pia Fris Laneth Danish Refugee Council: Int. Women´s Day 2021 kl. 14 Where does DRC stand on advancing gender equality in 2021 – in our programmes and in our workforce? Join via Teams Click here to join the meeting Minoritetskvindernes kampdag! (link) Kl. 14 En fejring, en hyldest og en anderkendelse af den minoritetsetniske-kvinde og alle de kampe, som der dagligt kæmpes! Traditionen tro markerer Mino Danmark minoritetskvindens kampdag d. 8. marts, som i år afholdes via en 8-timers digital festival bestående af mere end 50 stærke og fantastiske stemmer, der på hver sin vis vil dele deres historier og kvindekamp med dig. Kend din magt, kvinder! Om kvinder i lokalpolitik (link) kl. 14 SF sætter fokus på den kønnede ulighed i politik og lægger op til debat om, hvordan vi kan få flere kvinder til at deltage aktivt i lokalpolitik. Du inviteres til at tage del ved at stille spørgsmål i chatten. Mød bl.a. kommunalforsker Ulrik Kjær og museumsinspektør Jeanette Varberg. Corona: Godt eller skidt for ligestillingen? (link) Kl. 15-16 DM inviterer til debat om Corona og ligestilling: Har nedlukning og distancearbejde give balancen mellem familie- og arbejdsliv et ordentligt skud for boven? Vi arbejder, hjemmeskoler, laver mad og holder frikvarter samtidig og oveni i hinanden. Deltag i denne debat på Kvindernes Internationale Kampdag, hvor vi på baggrund af aktuel forskning får forskellige perspektiver på, om coronakrisen er godt eller skidt for ligestillingen. Mød bl.a. historiker Astrid Elkjær Sørensen og Camilla Gregersen, formand for DM og næstforkvinde i Kvinderådet. Nb: Tilmelding d.7 marts Fælles 8. marts med den akademiske fagbevægelse: Ligestillingskampen anno 2021 (link) kl. 16 På Kvindernes Internationale Kampdag d. 8.marts, gør de akademiske fagforeninger status på ligestillingskampen, og sætter fokus på de næste skridt mod et samfund kendetegnet ved lige muligheder for alle køn. Mød bla. Ligestillingsministeren, initiativtagerne bag#EnBlandtOs, Murer-Mette og Kvinderådets direktør, Lise Johansen Kvindernes Internationale Kampdag 2021 (link) Kl. 17 Socialdemokratiet inviterer til kampdag på Facebook LIVE. Se med fra kl. 17.00, hvor borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, byder velkommen til debat, fællessang og taler af bl.a. Statsminister Mette Frederiksen. Kom ind i kampen mand! (link) kl. 19 I anledning af Kvindernes internationale kampdag den 8. marts inviterer Søstre mod Vold og Kontrol mændene indenfor til en snak. Fordi kvinders kamp for et frit liv aldrig alene må være den enkelte kvindes ansvar – det skal være et fælles ansvar. Mændene er naturligvis en del af løsningen i kampen for det frie liv. Kvindernes Internationale Kampdag (link) kl. 19 FH Fyn og AOF Center Odense inviterer til ONLINE oplæg og debat 8. marts kl. 19.00-20.30. Mød bl.a. forfatter Pia Fris Laneth og Kvinderådets næstforkvinde Line Gessø KVINFOs 8. marts fejring 2021 (link) kl. 20 Den 8. marts 2021 inviterer KVINFO hele Danmark til et live-event med hilsner fra hele verden, taler, koncerter og interviews med nogle af de mennesker, som har skabt forandringer for os alle i året, der gik.
Vi har brug for mere viden om handicap og køn
Af skolepraktikant Ida Lundbæk Lange, 9. klasse I mandags besøgte jeg Kvinderådets nye medlemsorganisation, Danske Handicaporganisationer, i Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup. Danske Handicaporganisationer er en paraplyorganisation for 35 handicaporganisationer. Jeg mødtes med næstformand Sif Holst for at høre, hvorfor ligestilling mellem mænd og kvinder er vigtigt for handicaporganisationerne. Her kan du læse, hvad hun svarede. Kan I se problemer med uligeløn blandt jeres medlemmer? “Jeg har ikke set nogle tal på det. Vi ved fra enkelte undersøgelser, at mænd med handicap i højere grad er i ordinært arbejde, mens kvinder er længere tid om at blive udredt. Sandsynligvis vil der også være en lønforskel”. “Som kvinde er man allerede mere tilbøjelig til at få mindre i løn, men dit handicap gør det nok sværere. Både fordi, det er svært at forhandle løn. Og fordi du kan have svært at arbejde fuld tid eller man kan have andre udfordringer”, fortæller hun. Men hvor store ligestillingsproblemer, kvinder med handicap oplever, kan være svært at sige. For der mangler viden og tal om køn og handicap, fortæller hun. Sif Holst håber rigtig meget på, at Kvinderådet og Danske Handicaporganisationer sammen kan sætte fokus på behovet for mere viden om handicap og køn. Er det svært at deltage i politik, hvis du er kvinde med handicap? “Der er desværre ikke mange med et handicap repræsenteret i politik. Jeg tror, at det kan have noget at gøre med, at hvis du træder ind i politik vil du desværre møde mange, der siger noget dårligt om dig – ting, som handler om dit handicap og dit køn. Det har mange svært ved, hvilket er meget forståeligt”, fortæller hun. Men der kan også være andre ting, der gør det svært at deltage i politik. Fx at man ikke kan komme ind til møder. Eller at man ikke kan få en hjælper med. Bliver kvinder med handicap udsat for vold fx fra partner? “Vi kan i hvert fald se, at det er et stort problem, når vi kigger ud i verden. 80% af alle med handicap lever i verdens fattigste lande, hvor vilkår for kvinder også ofte er dårlige. Som kvinde med et handicap er du mere udsat, og sandsynligheden for, at du oplever vold, er derfor større. Også fra mennesker, du er i familie med”, fortæller Sif Holst. Hun ved også, at kvinder med handicap udsættes for vold af partner i Danmark, men ved ikke hvor stort problemet er. Er der forskel på at have et handicap, hvis du er dreng eller pige? “Det er noget, vi gerne vil blive klogere på. Der er også forskel på, om det er et fysisk eller psykisk handicap, du har. Inden for autisme eller ADHD kan man fx se, at piger bliver senere diagnosticeret for autisme end drenge, hvis de overhovedet får deres diagnose. Der er i dag flere drenge med diagnosen fx”. Sif Holst mener, at det kan skyldes, at forskningen ved mest om mænd. Hvorfor er det vigtigt, at arbejde for ligestilling? “Samfundet, vi lever i, er indrettet til en bestemt type af menneske. Du skal helst passe ind; Hvis ikke du gør det, falder du bagud og bliver nemt dårligere stillet. Det gælder både køn og handicap”, mener Sif Holst. Hun viser rundt i Handicaporganisationers Hus, som er et godt eksempel på et sted, der har taget hensyn til alle mulige forskellige slags handicap og derfor er et godt sted at være, ikke bare for mennesker med handicap, men for alle. Og det er vigtigt, når vi taler om ligestilling, mener Sif Holst “Indretter vi os, så flere kan være med og kan udfolde sig gennem uddannelse, på arbejdspladsen og i politik, så vinder vi jo alle”.
Kvinderådets generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes DIGITALT tirsdag d. 22. september 2020 kl. 16:30 – ca. 18:30 Den kan streames via dette link: https://event.webstream.dk/kvinderaadet2020 Stemmeafgivning sker via link, som tilmeldte og stemmeberettigede modtager pr. mail. Program Kl. 16:30 Velkomst ved Nanna Højlund, forkvinde ca. Kl. 16:45 Generalforsamling Valg af dirigent Valg af stemmeudvalg Beretning om Kvinderådets arbejde (læs den skriftlige beretning her ) Godkendelse af regnskab for 2019 Fremlæggelse af budget 2020 til orientering Fastsættelse af kontingent Valg af for 1. næstforkvinde og 2. næstforkvinde Valg af øvrige styrelsesmedlemmer Valg af suppleanter Valg af revisorer og suppleant for disse Indkomne forslag Eventuelt