Vores lokaldemokrati er ikke repræsentativt
Af Emma Holten, Kvinderådet, Susanne Branner Jespersen, LGBT+ Danmark og Matthew Daniali, Mino Danmark (Bragt i Information d. 16. september) Vi har brug for mennesker, som har forskellige erfaringer, til at være en del af vores demokrati. I dag er det desværre forståeligt, at så få mennesker, som tilhører underrepræsenterede grupper i samfundet, har lyst til at stille op. I Danmark har vi repræsentativt demokrati som styreform. Det betyder, at befolkningen vælger politikere, som skal repræsentere borgernes interesser, og som har ansvar for ledelsen af vores nærmiljøer. Desværre er det danske nærdemokrati ikke repræsentativt. Så enkelt kan det siges. Der er stemmer og erfaringer, der slet ikke tager den plads i lokalpolitikken, som de tager ude i resten af samfundet. Derfor er Mino Danmark, Kvinderådet og LGBT+ Danmark gået sammen om at skabe forandring, så by- og regionsråd kommer til at afspejle den mangfoldighed, der findes i Danmark. Vi vil klæde kandidater, der tilhører underrepræsenterede grupper på til at møde den virkelighed, vi ved præger deres valgkamp og politiske arbejde. Og vi vil løfte debatten om de barrierer, der stadig er for politisk deltagelse. Knap 33 procent af de valgte politikere, som sidder i byrådene, er kvinder og kun hver syvende borgmester er kvinde. Tallene er i øvrigt endnu værre, hvis der skeles til andre kønsidentiteter, som nærmest ikke er repræsenteret i nogle byråd på landsplan. I seks kommuner er under 20 procent af de valgte politikere kvinder. Skævheden skærer i øjnene, når det betyder, at 80 procent af byrådenes pladser optages af mænd. Det betyder også, at magtbalancen internt i kommunerne er skæv, når andelen af kvindelige ansatte i kommuner og regioner er henholdsvis 77 procent og 78 procent. For dårlig repræsentation Ser vi på minoritetsetniske borgere, så står det også rigtig skidt til med repræsentationen. Minoritetsetniske borgere med ikkevestlig baggrund udgør under tre procent af byråds- og regionsrådspolitikerne, selv om de udgør over dobbelt så stor en andel af vælgerskaren. Mange kommuner har aldrig nogensinde haft minoritetsetniske personer valgt ind i deres byråd, og ved valget i 2017 var der over 20 kommuner helt uden minoritetsetniske kandidater. Andre grupper er også underrepræsenterede i dansk lokal- og regionspolitik. Det gælder for eksempel LGBT+-personer, som er en svær gruppe præcist at udpege, men, som vi ved, ikke tilnærmelsesvis er repræsenteret i by- og regionsråd i overensstemmelse med de cirka ti procent af befolkningen, som ikke identificerer sig som heteroseksuelle og ciskønnede. Det samme gør sig gældende for mennesker med handicap eller funktionsvariation i kommunal- og regionalpolitik, og mange kommuner mangler essentielle tilgængelighedstiltag. Disse kendsgerninger vidner om et svækket repræsentativt demokrati. For befolkningen skal repræsenteres i de politiske organer. Ikke kun majoritetsbefolkningen eller de mest ressourcestærke, men alle. Også minoritetsgrupper. Ellers bliver distancen mellem befolkning og demokrati for stor, tilliden svækkes, og vigtige perspektiver går tabt, når der skal udarbejdes nye politiske tiltag. Straffes for at skille sig ud Barriererne for de underrepræsenterede kan være mange. Alt for mange kandidater og politikere, som tilhører en minoritet, skal finde sig i at blive udskammet, chikaneret eller diskrimineret. Nogle oplever endda trusler og vold, fordi de skiller sig ud fra majoriteten i dansk politik. Det er hashtagget #EnBlandtOs et godt eksempel på, hvor kvinder i dansk politik er gået sammen om at sende et opråb og kæmpe imod den sexisme og de krænkelser, alt for mange kvinder oplever i dansk politik. Vi har set eksempler på, at LGBT+-personer i dansk politik har fået brændt valgplakater og modtaget dødstrusler. Flere politikere har også offentligt delt deres erfaringer med, hvordan de flere gange om ugen bliver tilsvinet på grund af deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet. Det samme gør sig gældende for politiske personer med en minoritetsetnisk baggrund. Alt for mange fordomme og alt for meget diskrimination og had målrettes mennesker, der tilhører en etnisk minoritet eller et religiøst mindretal. Det kan afskrække folk fra at gå ind i samfundsdebatten og politik, ikke bare de deltagende, men også alle dem, der læser med. Det kan også betyde, at reelle behov, som opleves af forskellige minoritetsgrupper, ikke bliver prioriteret politisk, og det kan have store konsekvenser, eksempelvis for LGBT+-personers eller minoritetsetniskes trivsel og sundhed. Det kan være meget sårbart at være et mindretal i politik. Når repræsentativiteten er udfordret af, at mennesker på grund af deres baggrund, køn, seksualitet eller andre identitetsmarkører, skal møde en masse barrierer, diskrimination, had og trusler, så bliver vores demokrati simpelthen for fattigt. Muligheden for at stille op til politiske valg er en hjørnesten i vores demokrati. Vi har brug for mennesker, som har forskellige erfaringer med at være en del af vores samfund. I dag er det desværre forståeligt, at så få mennesker, som tilhører underrepræsenterede grupper i samfundet, har lyst til at stille op. Vælgere og kandidater skal rustes Vi er i Kvinderådet, Mino Danmark og LGBT+ Danmark derfor gået sammen om at gøre noget ved ovennævnte problematikker. Sammen vil vi kæmpe for et mere mangfoldigt og ligestillet kommunal- og regionsrådsvalg. Flere skal tage stilling til ligestilling, og flere skal have lysten til at engagere sig i demokratiet. Det gjorde vi blandt andet ved at lave en kandidatuddannelse for underrepræsenterede kandidater, hvor vi gav redskaber til politiske kandidater med forskellige minoritetsbaggrunde, der arbejder under et særligt pres. Det kræver nemlig både mental modstandsdygtighed og konkrete værktøjer for eksempel at håndtere digital chikane og angreb på ens identitet. Det kan hjælpe med at komme igennem de barrierer og ubehagelige udfordringer, man kan møde i sit kandidatur. I sidste ende håber vi på, at vores indsats kan være med til at skabe mere mangfoldige byråd og regioner i alle dele af Danmark. Og forhåbentlig bryde de barrierer ned, så den næste generation får et mere dynamisk demokrati. Men for at det skal kunne ske, er det ikke kun kandidaterne, der skal rustes. Vælgerne skal også stræbe efter et mere solidt og bredt demokrati. Derfor opfordrer vi jer alle til at tænke mangfoldigt, når I går til valgurnerne. Hvem føles usynlige i din region og kommune? Hvem bliver ikke hørt? Sammen kan vi nemlig
Prioritér ligestilling på finansloven
Af Lise Johansen, direktør i Kvinderådet (Bragt i Politiken d. 5. september 2021) I sit udspil til finanslov gør Regeringen et indhug i den i forvejen meget, meget lille penge-kasse, der står ’ligestilling’ og ’ligestillingspolitik’ på. Den skærer, hvor den burde gøre det modsatte. Det seneste års mediebillede har givet mange et foruroligende indblik i den virkelighed, der udspiller sig for mange kvinder på danske arbejdspladser, i studielivet, i politik, i hjemmene under nedlukningerne og ja, på fødegangene. Det handler både om seksuel chikane og vold. Men det handler også om, hvor lidt vi værdsætter det vigtige omsorgsarbejde i vores samfund. Det arbejde, som traditionelt set har været kvindens. Efter Sofie Linde, #EnBlandtOs, samtykkelov, opråb fra de fødende, sygeplejerskekonflikt og ligelønsoprør står det efterhånden bøjet i neon, at ligestilling langt fra er ’mission fuldført’. Vi kan ikke læne os tilbage og vente på, at det kommer af sig selv. Det har skiftende regeringer gjort i flere år, uden meget har ændret sig. Ligestilling og et opgør med strukturel sexisme kræver handling: En stærk og vedvarende indsats hos både myndigheder og civilsamfund, politisk bevågenhed og fokus – og ja, finansiering. Det lægger Regeringens udspil til finanslov slet, slet ikke op til. For det første nævner finanslovsudspillet kun seksuel chikane en gang under Ligestillings- og Beskæftigelsesministeriets område. En gang! Og her er der vel at mærke tale om en bevilling, der allerede er givet til et styrket Arbejdstilsyn. Ligestillingsministeren har tidligere annonceret 14 initiativer, herunder en alliance med relevante NGO´er og organisationer. Og det var bare til en start, sagde Ministeren, da han præsenterede dem. Men han har altså ikke tænkt sig, at det skal koste noget. Det er besynderligt; Kampen mod seksuel chikane kræver jo tydeligvis en helt andet opmærksomhed, end vi har givet den før. Det reelle omfang af krænkelser og seksuel chikane har tidligere været underbelyst, underrapporteret og underprioriteret. Vi kan derfor ikke blot fortsætte ’business as usual’ med enkelte justeringer. Det skal skrues op for indsatsen hele vejen rundt. Med #MeToo blev problemerne oprullet på frivilligt initiativ: Ved kollektiv mobilisering og ved, at mange af fx Kvinderådets 46 medlemsorganisationer stod klar med støtte, hjælp og fællesskaber til dem, der stillede sig frem med deres historier og på den måde tydeligt fik dokumenteret problemet og dets konsekvenser. Et ordentligt set-up skal være på plads fremover; Selvfølgelig med et styrket Arbejdstilsyn. Men også med en bedre overvågning af området og ikke mindst finansiering til civilsamfundets hjælp og støtte. For det andet er det helt fraværende i Finanslovsudspillet at fremme kvinders deltagelse i demokrati, ledelse og beslutningstagning. Et (under-)verdensmål, som Danmark dumper med et brag i alverdens målinger. En prognose[1][1] for det kommende kommunalvalg viser fx, at vi igen får et meget uligestillet lokaldemokrati, også efter 16. november. Billedet kommer ikke til at rykke sig synderligt. I dag er under hver 7. borgmester i Danmark kvinde. Der er dobbelt så mange mænd i byrådene som kvinder. Når jeg fortæller mine udenlandske kolleger det, er de ved at falde ned af stolen. Uden for landets grænser, anses det for at være et væsentligt demokratisk problem. I Danmark er det slet ikke et indsatsområde; Vi har ikke ordentligt undersøgt, hvad barriererne er. Derimod bliver kønsforskningen både beskudt og beskåret af politikerne. Og er blevet det gennem mange år. Så vidt, jeg er bekendt med, er der ikke igangsat væsentlige indsatser for at fremme kvinders deltagelse i politik og beslutningstagning. Forslaget til finanslov nævner det heller ikke. For det tredje ser jeg et helt grundlæggende problem i, at Ligestillingsministeriet – finanslov for finanslov – bliver tømt for indhold og muskelkraft til at kunne drive en ambitiøs ligestillingspolitik. Hvor andre ministerier jonglerer med milliarder, er det på ligestillings-området dårligt nok millioner, vi diskuterer. I hvert fald ikke to-cifrede millionbeløb. Det står i kontrast til, hvad manglende ligestilling årligt koster samfundet. Kigger man alene på, hvad Danmark bruger på kønsbaseret vold i form af sagsbehandling, sundhedsudgifter, sociale udgifter, tabt indtjening og træk på politi- og retsvæsen, så anslår det europæiske ligestillings-institut, EIGE, at der i hvert fald er tale om 35 mia. kroner[2][2] I finanslovs-udspillet er der ikke afsat midler til bekæmpelse af kønsbaseret vold under Ligestillings- og Beskæftigelsesministeriet. Ministeriet skal dog stadig foregive at koordinere indsatsen. Men altså uden nogen muskler eller aktivitet på eget område. Undskyld, men det er altså svært at forestille, at ansvaret for forebyggelse og behandling af andre lige så alvorlige, livstruende og skadelige trusler mod folks sundhed og trivsel var placeret lige så diffust. Med meget varierede tilbud og tilgange til følge, afhængig af hvor i landet, du bor. Hvis der overhovedet findes noget. Et ligestillingsministerium, der kunne sætte sig i spidsen for bekæmpelse af kønsbaseret vold med muskelkraft, pengekasse, egen departementschef og en plan (som kræftplanerne f.eks.) kunne virkelig gøre en forskel. Det er der ingen tvivl om. Og ja, det ville være en god forretning. I det hele taget kunne der skrives meget om, hvor god økonomi, der ville være i at arbejde aktivt for ligestilling: Få skabt job til marginaliserede og ekskluderede kvinder i vores samfund. Sikre ordentlige løn og vilkår for omsorgsarbejdet, så vi får den arbejdskraft, vi har brug for til velfærdsområderne. Modvirke kønsopdelte uddannelser, så arbejdskraften flyder mere frit. Og investere i velfærd – ordentlige vilkår for fødende, ordentlig ældrepleje og nok voksenhænder til børnene – så balancen mellem familie- og arbejdsliv ikke tipper. Og fører til sygemeldinger, nedsat tid og dårlig trivsel. Både forholdene for de fødende og den lavere aflønning af kvindefagene har fyldt debatten i årets løb. På begge områder har de ansvarlige ministre da også erkendt problemerne og sågar indkaldt til forhandlinger og en lønkomite. På begge områder forbliver det dog ved de store ord, for pengene – til for alvor at løse udfordringerne – har de ikke sat af på finansloven 2022. Hvorfor er det, at vi bliver ved med at tro, at ligestillingkommer af sig selv? [3][1] Prognose: Stadig få kvinder i lokalpolitik efter næste kommunalvalg | Institut for Menneskerettigheder [4][2] Gender-based violence costs
Glædelig World Pride
Kvinderådet deltager fra i dag i FLUID; Den del af World Pride 2021, som hylder kvinder, queer og non-binære. I det hele taget glæder Kvinderådet sig over Danmarks værtskab for World Pride og Eurogames. ”Vi oplever for tiden stort pres både på kvinders og LGBT+ rettigheder globalt. Og det er rykket helt tæt på. Vi ser fx, at regeringer i EU-lande som Polen og Ungarn ruller vores rettigheder tilbage. World Pride er et vigtigt modsvar. Derfor betyder noget, når København står som vært og den brede befolkning ubetinget bakker op om LGBT+ sagen”, siger Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund. I dag starter FLUID festival, som er den del af World Pride, der hylder kvinder, queer og non-binære. Og det sker bl.a i samarbejde med Kvinderådets festival, Talk Town. Se programmet for FLUID her (link) Kontakt: Nanna Højlund, forkvinde tlf. 26723134
Kommunal- og regionsvalg 2021: TAG STILLING TIL LIGESTILLING
“Måske har du ikke tænkt over det før, men kommunal- og regionsvalg er faktisk vigtige ligestillings-valg”. Sådan sparker Kvinderådets forkvinde, Nanna Højlund, Kvinderådets kampagne “TAG STILLING TIL LIGESTILLING” op til kommunal- og regionsvalget d. 16. november i gang. Det gør hun i dag i en kronik i avisen Danmark (link) Den kommunale og regionale service og velfærd er nemlig helt afgørende for ligestillingen mellem kønnene. Kommuner og regioner er store arbejdspladser for mange kvinder. Og endelig er kommunalbestyrelser og regionsråd vigtige brikker i det danske demokrati; Alligevel er kun hver syvende borgmester kvinde. I alt er dobbelt så mange mænd som kvinder med til at træffe beslutningerne i kommunalbestyrelserne Opfordringen fra Kvinderådet er derfor: TAG STILLING TIL LIGESTILLING. Det gælder vælgerne, der skal sætte krydset. Men det gælder også kandidater, der stiller op til det kommende kommunal- og regionsvalg. Tilbud til kandidater Tværpolitiske aktiviteter: Kvinderådet opfordrer kandidater, der vil sætte fokus på ligestilling, til at lave fælles, tværpolitiske valgkamps-aktiviteter lokalt fx debatarrangementer med fokus på ligestilling, fælles uddelinger mv. Kvinderådet har lavet en standardpakke (med “TAG STILLING TIL LIGESTILLING” klistermærker, plakater og muleposer) som vi gerne sender til jer. Materiale til din valgkamp. Kvinderådet vil løbende lave SoMe-elementer, tal og grafikker, som du kan inddrage i din valgkamp. Det koordinerer vi bl.a. gennem Facebook. Skriv til os (mail), hvis du er kandidat og gerne vil være med i kampagnen. Kurser for kandidater, der er underrepræsenteret i politik “Politik for Alle”. Kvinderådet udbyder sammen med MinoDanmark og LGBT+ Danmark kurser i København og Århus. Du kan tilmelde dig her (link) Følg og kontakt Kvinderådet Husk også at følge Kvinderådet på vores sociale medier Facebook, Instagram og/eller Twitter og brug hashtagget #tagstillingtilligestilling Har du nogle gode ideer til, hvordan vi sammen kan sætte fokus på ligestilling op til kommunal- og regionsvalget, så tøv ikke med at kontakte os mail: kvr@kvinderaad.dk Download kampagne materiale her: Facebook event cover: Tag Stilling Til Ligestilling Tag Stilling Til Ligestilling Tag Stilling Til Ligestilling Tag-Stilling-Til-Ligestilling Tag Stilling Til Ligestilling Tag Stilling Til Ligestilling
Mød Kvinderådet på Folkemødet
Kvinderådet er til stede på dette års folkemøde og deltager i en række vigtige og aktuelle ligestillingsdebatter; Lige fra pandemiens konsekvenser for piger og kvinders rettigheder til ligeløn, feministisk udviklingspolitik og indsatsen for at forebygge kvindehad og drab. Mød os bl.a. her: Verdensmålenes plads fredag kl. 14: “The Global Fight for Gender Equality”, hvor bl.a. Kvinderådets politiske konsulent Emma Holten deltager. Det vil blive livestreamet på https://lnkd.in/ekNp3YY Scene 8 fredag Kl. 14.15: “Kvinde, kend din løn”. Her kan du møde Kvinderådets direktør Lise Johansen i samtale med Europaparlamentariker Kira Marie Peter Hansen (SF) om ligeløn og et nyt EU-direktiv om lønåbenhed. Kutteren Anton fredag Kl. 17: Live podcasten Ligestilling.nu om feministisk udviklingspolitik med næstforkvinde Line Gessø og politisk konsulent Emma Holten. Scene 9 lørdag kl. 13.15: Danner sætter fokus på “Kvindehad og kvindedrab”. Næstforkvinde Line Gessø deltager i debatten om, hvordan vi forebygger. Yderligere info: Direktør Lise Johansen tlf. 25806055
Line Gessø valgt til ledelsen i Den Europæiske Kvindelobby
Kvinderådets næstforkvinde, Line Gessø, er blevet valgt til hovedbestyrelsen i Den Europæiske Kvindelobby i forbindelse med generalforsamlingen den femte og sjette juni. Det er første gang siden stiftelsen af EWL, at Danmark besidder en post i hovedbestyrelsen. Line Gessø siger om at blive valgt ind: ”Det er vigtigt, at vi fra Danmarks side viser engagement og interesse for ligestilling på det europæiske plan. Kvinder på tværs af Europa er sat tilbage som konsekvens af pandemien, og mange har mistet deres rettigheder. Det er presserende for ligestillingsområdet, og Danmarks indflydelse er nu større end nogensinde.” Line Gessø har været en del af repræsentantskabet i Den Europæiske Kvindelobby siden 2016, og hun skal i første omgang være en del af hovedbestyrelsen frem til 2023. Hovedbestyrelsen består af bare syv medlemmer fra forskellige medlemslande. Udover at være blevet valgt ind i hovedbestyrelsen er Line Gessø også blevet valgt ind som kasserer. Birgitte Conradsen fra Kvinderådet er blevet valgt som suppleant til hovedbestyrelsen. Ny præsident De nyvalgte bestyrelsesmedlemmer mødtes første gang 7. juni, hvor de valgte en ny præsident ind i Den Europæiske Kvindelobby. Det blev Réka Sáfrány fra Ungarn, der blev ny præsident. Hun erstatter Gwendoline Lefebvre fra Frankrig. Der var i alt fire kandidater til præsidentposten. Den Europæiske Kvindelobby, eller European Women’s Lobby, blev stiftet i 1990 og har kontor i Bruxelles, hvorfra der på vegne af de 38 medlemslande og ti NGO’er bliver kæmpet for flere og mere lige rettigheder til kvinder i Europa.
Forældre bør ligestilles i barselsreglerne
Det Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har i weekenden meldt ud, at forældre bør ligestilles i de danske barselsregler. Det bakker Kvinderådet op om. Udmeldingen fra støttepartierne kommer i anledning af, at Danmark inden august 2022 skal implementere et direktiv fra EU, der indebærer øremærket barsel. ”Det er oplagt, at vi får kigget på de danske barselsregler, som i dag har moren i centrum og partneren på sidelinien. Den logik skal vi have gjort op med, fordi den spænder ben for, at fædre og medmødre tager lang orlov”, udtaler Kvinderådet næstforkvinde Camilla Gregersen. Både barselsdagpenge og løn under orlov (som er indskrevet i overenskomsterne) følger samme logik som lovgivningen. Og så længe mor er sikret økonomisk ift. at holde lang orlov, men far ikke er, kan det være dyrt for familierne at dele orloven mere lige. Og det holder ikke, mener Camilla Gregersen. Familier er forskellige Kvinderådet mener, at barselsreglerne bør udformes sådan, at forældrene ligestilles efter fødslen mht. orlov og at der derudover skal være mange uger, som forældrene frit kan overdrage til hinanden. Støttepartierne foreslår 14 uger til hver forælder efter fødslen og 20 uger, som de frit kan overdrage. Det mener Camilla Gregersen lyder fornuftigt. ”Familier er forskellige. Og lovgivningen skal ikke diktere, at man skal fordele hele barslen på en bestemt måde. Det skal være muligt både for den fødende såvel som partneren at tage den store luns af orloven, hvis det er det, der passer familien bedst.”. Bekymring for ”skæv” EU-implementering Kvinderådet er bekymret for, at Danmark vil implementere EU-direktivet på sådan en måde, at fleksibiliteten for forældrene indskrænkes. Det har fx været fremme i medierne, at der lægges op til en model, hvor også mor får mere orlov øremærket; udover de 14 uger hun har i dag efter fødslen. Det mener Kvinderådet ikke er hensigtsmæssigt. ”Vi har en historisk mulighed nu for at lave en moderne, ligestillet barselslovgivning. Ligesom vi ser i de andre skandinaviske lande. Den bør vi ikke misse”. Læs Kvinderådets notat om implementeringen af EU-direktivet her Kontakt: Camilla Gregersen tlf 27129233
Join Danish Debate & Dialogue Festival on Feminism
Talk Town is a feminist debate festival taking place May 20th-22nd, online combined with on ground events at Union in Copenhagen. Among others, you can meet Turkish-British Author Elif Shafak, Iranian reporter Masih Alinejad, Author Chris Kraus, Textile workers from Myanmar and women´s and human rights activits from e.g. Poland, Turkey, Lebanon, Tunesia, Uganda, Nigeria and Ghana. Debates, talks and workshops are for free.
Istanbulkonventionen redder liv
Af Line Gessø Storm Hansen og Yildiz Akdogan, Kvinderådet (bragt i Berlingske Tidendende d. 11. maj 2021) I dag fylder Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, bedre kendt som Istanbul-konventionen, 10 år. Konventionen beskytter hver dag kvinder mod vold og har i sit korte liv betydet forandringer i en række lande. Ikke mindst i Danmark, der for nylig har kriminaliseret psykisk vold og fået en ny voldtægtsbestemmelse. Begge dele foranlediget af vores tilslutning til Istanbulkonventionen. Men Konventionen er også i stigende grad blevet politiseret. I marts meddelte Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan, at han trækker landet ud af konventionen med virkning fra juli. Sammen med mere end 2000 andre europæiske kvindeorganisationer, har Kvinderådet fordømt den beslutning. Vi har sendt en appel til EUs ledere om at lægge pres på Tyrkiet og tydeligt stå værn om Konventionen. I Kvinderådet ser vi gerne Danmark stå allerforrest. For Erdogans beslutning er virkelig alarmerende; Selvfølgelig mest for kvinder i Tyrkiet, der mister en vigtig beskyttelse mod vold. Men beslutningen giver også medvind til kræfter, der både inden for og uden for EU anfægter ligestilling og kvinders rettigheder. Symbolikken er til at føle på; Konventionen er underskrevet og navngivet efter landets hovedstad og med Tyrkiets underskrift som den første på papiret. Nu uden Tyrkiet. Det kræver et modsvar, mener vi; både fra EU og fra Danmark. Der er nemlig både liv og ligestilling på spil. Vigtig for liv og ligestilling Konventionen har til formål at forebygge, retsforfølge og eliminere vold mod kvinder og vold i hjemmet; Ikke kun fysisk vold, men fx også psykisk og seksuel vold. Den forpligter stater på at straffe kønsbaseret vold, uddanne fagpersonale, indsamle af data samt hjælpe og beskytte ofre. Konventionen nævner fx specifikt forpligtelsen til at oprette og finansiere krisecentre for kvinder. Af samme grund er slagordet for dem, der demonstrerer mod Erdogans beslutning, ”Istanbul-konventionen redder liv”. For det gør den, hver eneste dag. Men Konventionen er også et vigtigt ligestillings-dokument. Det skyldes, at den anerkender, at vold mod kvinder hænger sammen med uligestilling og håndhævelsen af traditionelle og undertrykkende kønsroller. Vold forhindrer mange kvinder i at udøve deres rettigheder på lige fod med mænd. Samtidig har kønsbaseret vold gode betingelser i omgivelser, der undertrykker kvinder og minoriteter. Det er også en konklusion, andre når frem til; Fx anslår FN, at kønsbaseret vold er en af de mest forekomne menneskerettigheds-overtrædelser globalt[1]. Alligevel har FN ikke selv kunne finde opbakning til en lignende konvention. Det gør Istanbulkonventionen ret unik og til et fyrtårn ift. ligestilling, også uden for Europa. Ratificer Konventionen i EU EU-Kommissionen, som har gjort ligestilling til en mærkesag, forsøger da også at kampen op for Instanbulkonventionen. EU underskrev selv konventionen i 2017, men processen med at få den ratificeret har budt på en række forhindringer. Flere lande, deriblandt Ungarn har slet ikke tilsluttet sig Konventionen, mens et EU-land som Polen truer med at trække sig ud. En EU-ratificering vil ellers betyde, at EU kan spille en langt mere aktiv rolle i at håndhæve konventionens bestemmelser og beskytte kvinder mod vold i EU. En ratificering vil også være en vigtigt markering ift. kvinders rettigheder. Det er der brug for netop nu. Der er også brug for et Danmark, der bakker op. Det har Danmark gjort indadtil ved at få vigtige love på plads. Men budskabet fra os er, at Danmark og bør gøre det udadtil. I EU og internationalt. Det kan vi netop gøre, fordi vi selv har taget Konventionen seriøst. Den uafhængige ekspertgruppe GREVIO, der overvåger Istanbulkonventionen, kiggede i 2016 på Danmark. Anbefalingerne var bla. at Danmark skulle kriminalisere psykisk vold og sikre sig, at den danske voldtægtsbestemmelse byggede på samtykke. Begge dele efterlever vi nu. Der er stadig et par udeståender ift. Instanbulkonventionen, men Danmark har grundlæggende taget nogle store og meget markante skridt. Dem skal Regeringen ikke putte med. Tværtimod. Danmark har al grund til at fremhæve egne forbedringer og bruge sin platform til at markere, hvor vigtig Istanbulkonventionen er. Danmark bør også aktivt medvirke for dens udbredelse. Det kan Regeringen fx gøre ved utvetydigt at bakke op om, at EU ratificerer Istanbul-konventionen. [1] https://www.unfpa.org/gender-based-violence
International Feminisme på Talk Town 2021
Den årlige debatfestival, Talk Town, er tilbage d. 20-22 maj på Union Cph og online. Med det internationale program ”Feminist Action for Global Change” giver vi i år mikrofonen videre til feministiske bevægelser, aktivister og organisationer fra hele verden – særligt fra det globale syd. Det forgange år har været præget af den globale pandemi, som har haft store konsekvenser særligt for piger, kvinder og LGBTIQ+ personer verden over. Ikke desto mindre har vi set feministisk modstand blomstre op flere steder i verden – især i det globale syd. Kvinder og queers har været i front når kampe mod undertrykkende magtstrukturer er blevet taget, som fx i Belarus, Sydafrika, Polen, Tyrkiet, Nigeria og Chile. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere et stærkt internationalt program på årets festival, så ligestillingsdebatten i Danmark bliver bredere, rigere og solidarisk med den internationale kamp for ligestilling. Kom og bliv klogere på hvordan feministisk aktivisme udspiller sig i Vestafrika, eller mød en af dem som organiserer kvindelige tekstilarbejderes kamp mod militærdiktaturet i Myanmar. Du kan også få belyst hvordan kampen mod gratis og underbetalt omsorgsarbejde udspiller sig for aktivister fra Mellemøsten og Nordafrika eller få indblik i hvordan kvindedrab bekæmpes i Danmark og Internationalt. Desuden vil der være events med fokus på digital vold, som en barriere for kvinders demokratiske deltagelse og vold mod kvinder i politik. Den internationalt kendte tyrkiske forfatter Elif Shafak, deltager i vores onlineprogram i en samtale om litteraturen som kvindekampplads, set i lyset af Tyrkiets nylige udmeldelse af Istanbulkonventionen. Konventionen som beskytter kvinder mod vold. Danmarks Udviklingspolitik til feministisk debat Sideløbende med Talk Town bliver Danmarks nye udviklingspolitiske strategi forhandlet på Christiansborg. Det har flere aktører på Talk Town valgt at fokusere på. Bl.a. har Folkekirkens Nødhjælp, Maternity Foundation og Sex & Samfund inviteret udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og læge og aktivist Haifaa Awad til debat med kvinderettighedsforkæmpere fra Palæstina og Uganda. De skal debattere hvordan Danmark kan sikre bedre beskyttelse af kvinder i konflikt. Oxfam IBIS giver deres bud på hvordan konflikt og fred kan gentænkes i debatten ”A feminist vision for peace”. Og til eventet Gender Equality in Denmark’s Foreign and Development policy, vil Kvinderådet, Globalt Fokus, Sex & Samfund og MSActionAid, med hjælp fra internationale eksperter og aktivister, undersøge Danmarks potentialer for at føre en feministisk udviklings- og udenrigspolitik. En tendens der har vundet indpas i bl.a. Sverige, Canada, Island og Mexico. Desuden vil aktivister fra Tunesien, Polen og Mexico kaste lys over hvordan Danmark bedst kan støtte deres kamp for bedre rettigheder i eventet Women and queers at the forefront of protest movements arrangeret af LGBT+Danmark, Nyt Europa og Globalt Fokus. Om Talk Town Talk Town er en årlig festival arrangeret af Foreningen Talk Town og Kvinderådet. Festivalen er aktørdrevet, så alle events er udviklet af organisationer, aktivister eller andre, som har noget på hjerte indenfor ligestilling, køn og feminisme. Der er omkring 20 danske NGO’er involveret i det internationale program i år. Alle events er gratis og foregår i år på Union Cph på Nørrebro og online via Zoom eller Facebook. Hvis du vil vide mere, så kontakt Anna Villumsen på mail: anna.villumsen@kvinderaad.dk eller på telefon: +4560568087 Du kan finde det samlede program her Det internationale program finder du herunder: Arabiske fagforeningskvinders kamp for et lige arbejdsmarked Arrangør: Ulandssekretariatet Hvordan skaber man et bedre arbejdsmarked for kvinder i Mellemøsten, hvis kvinderne ikke tør tale om deres oplevelser med lavere løn, ringere vilkår, vold og chikane? Mød fagforeningskvinder fra Jordan og Tunesien, som fortæller hvordan de med ILOs Konvention C190 kæmper for bedre arbejdsvilkår i formel og uformel økonomi. Operation Dagsværk: I skole uden sexuel chikane Arrangør: Operation Dagsværk Til eventet kan du møde Liva, Lucas og Asta, som alle tre har været med til at starte samtaler om ligestilling med unge i Danmark. Sammen vil de give et indblik i, hvordan unge i Peru kæmper for ligestilling og fortælle om de overvejelser, de har gjort sig om at skabe en kampagne om ligestilling og seksuelle krænkelser. De vil desuden fortælle om deres oplevelser med at diskutere ligestilling med danske unge, hvordan emnet er blevet modtaget på gymnasierne, samt hvilken effekt det har haft. Gender Equality in Denmark’s foreign and development policy Arrangør: Kvinderådet, MSActionAid, Globalt Fokus, Sex & Samfund Feminist foreign policy is gaining ground as countries like Sweden, Canada and Mexico adopt the concept. But what about Denmark? Will we have feminist principles guiding our external policies, and how? Experts and politicians debate this in relation to Denmark’s strategy for development cooperation. Debunking the myth of the trafficked woman Arrangør: The Red Van Over the past few decades, Western countries have cultivated a specific, rigid image around sex trafficking. In this panel discussion, The Red Van will dig into the myth of ‘the trafficked woman’ and separate fact from fiction with the help of two researchers. At the event, pur panelists (TBA) and moderator Polina Bachlakova will illuminate how the myth of ‘the trafficked woman’ functions as a potent tool to justify a wide variety of state policies. Last but not least, we’ll discuss the nuances that exist in migrant sex work and trafficking – and discuss the difference between the two. Violence against women in politics Arrangør: DIPD Violence against women in politics is not only about politics – it is very much about gender. About women. Against women. Violence against women in politics distorts democracy: Women are exposed to physical or psychological attacks that naturally frighten them. Other women withdraw from the political conversation because they don’t have the strength to be exposed to verbal assaults, or they simply don’t want to spend their time dealing with trolls in cyberspace. Køn og seksualitet i asylsystemet Arrangør: LGBT Asylum Ifølge flygtningekonventionen er man berettiget til beskyttelse, hvis man er forfulgt pga. seksualitet eller køn. Men i praksis er det meget svært at opnå asyl som LGBTQ-person. LGBT Asylum fortæller om udfordringer i det danske asylsystem, og hvordan de rammer mennesker, som falder uden for almindelige forståelser af køn og seksualitet. Activist strategies countering digital violence Arrangør: Kvinfo, OXFAM
