8. MARTS 2021: GUIDE TIL KAMPDAGEN

Fortvivl ikke, trods Corona bliver Kvindernes Internationale Kampdag markeret og fejret med et væld af arrangementer. Fra tidlig morgen til sen aften. Dog mest digitalt. Her et udvalg af dem – GOD KAMPDAG! Feministisk, digital kampdagstræning (link) Kl. 8.30 Det er vigtigt for vores demokrati, at vi alle har fri og lige adgang til at deltage i den offentlige debat, som i stort omfang foregår på sociale medier i dag. Desværre er internettet og de sociale medier samtidig blevet et sted, hvor især kvinder og minoriteter i stigende grad udsætte for had, chikane og trusler. Kom og lær lidt digital selvforsvar hos Enhedslisten. Tilmelding kræves Gratis online foredrag på kampdagen – Marie Christensen 150 år (link) Kl. 9 Start din kampdag med et skud kvindehistorie, når Arbejdermuseet hylder en af Danmarkshistoriens helt store heltinder. Oplev forfatter og etnolog Michella Jensen fortælle om Marie Christensen og hendes livslange kamp for tjenestepigerne og for kvinders rettigheder. Live 8. marts fra Café & Øl-halle. Mænds vold mod kvinder (link) kl. 9.30 I anledning af Kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2021 inviterer Dansk Kvindesamfunds Krisecentre til et digitalt event, hvor mænds vold mod kvinder er omdrejningspunkt for samtalen. Coronaen har sat spotlight på vold mod kvinder, og har tydeliggjort, at kvinder stadig er de mest udsatte for vold i den private sfære. Feministisk Europa (link) Kl. 11 Ligestillingskampen i Europa raser derudaf. Abortrettigheder, ligeløn og kvoter er emner, der fylder i nyhedsfladen og på EU’s dagsorden netop nu, men hvad er planen? Det vil Nyt Europa og en række eksperter gøre os klogere på Konference: STOP vold mod kvinder! (link) Kl. 13 En konference om kvinders rettigheder, mænds vold, samfund- og folkeoplysningskrise. Danner, AfroDanish Collective, Københavns Unge Feminister, Kvinder Gør Modstand mfl. (gen)inviterer til konference, denne gang online, som vil blive live-streamet fra Folketinget d. 8. marts Tilmeld via mail: Stopvoldmodkvinder@gmail.com 8. marts – LIGESTILLING I EN KRISETID (link) Kl. 13 På Kvindernes Internationale Kampdag sætter KØN i Århus fokus på ønsket om en bedre fremtid. Vi lever midt i en pandemi – en krisetid – men det gør ikke ønsket om ligestilling mindre relevant. Årets program er en skøn blanding af en fysisk “Equality March” samt online arrangementer. Alle arrangementer er gratis! Fagbevægelsens Fælles 8. marts (link) Kl. 13.30 Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterer til virtuel fejring af kvindernes internationale kampdag d. 8. marts: Hvad vi skal gøre både politisk og ude på arbejdspladserne for at komme sexisme til livs? Vi har brug for alle i arbejdet for ligestilling og mod chikane, fordi vi ved at solidaritet er vores stærkeste våben. Mød bl.a. Ligestillingsminister Peter Hummelgaard og forfatter Pia Fris Laneth Danish Refugee Council: Int. Women´s Day 2021 kl. 14 Where does DRC stand on advancing gender equality in 2021 – in our programmes and in our workforce? Join via Teams Click here to join the meeting Minoritetskvindernes kampdag! (link) Kl. 14 En fejring, en hyldest og en anderkendelse af den minoritetsetniske-kvinde og alle de kampe, som der dagligt kæmpes! Traditionen tro markerer Mino Danmark minoritetskvindens kampdag d. 8. marts, som i år afholdes via en 8-timers digital festival bestående af mere end 50 stærke og fantastiske stemmer, der på hver sin vis vil dele deres historier og kvindekamp med dig. Kend din magt, kvinder! Om kvinder i lokalpolitik (link) kl. 14 SF sætter fokus på den kønnede ulighed i politik og lægger op til debat om, hvordan vi kan få flere kvinder til at deltage aktivt i lokalpolitik. Du inviteres til at tage del ved at stille spørgsmål i chatten. Mød bl.a. kommunalforsker Ulrik Kjær og museumsinspektør Jeanette Varberg. Corona: Godt eller skidt for ligestillingen? (link) Kl. 15-16 DM inviterer til debat om Corona og ligestilling: Har nedlukning og distancearbejde give balancen mellem familie- og arbejdsliv et ordentligt skud for boven? Vi arbejder, hjemmeskoler, laver mad og holder frikvarter samtidig og oveni i hinanden. Deltag i denne debat på Kvindernes Internationale Kampdag, hvor vi på baggrund af aktuel forskning får forskellige perspektiver på, om coronakrisen er godt eller skidt for ligestillingen. Mød bl.a. historiker Astrid Elkjær Sørensen og Camilla Gregersen, formand for DM og næstforkvinde i Kvinderådet. Nb: Tilmelding d.7 marts Fælles 8. marts med den akademiske fagbevægelse: Ligestillingskampen anno 2021 (link) kl. 16 På Kvindernes Internationale Kampdag d. 8.marts, gør de akademiske fagforeninger status på ligestillingskampen, og sætter fokus på de næste skridt mod et samfund kendetegnet ved lige muligheder for alle køn. Mød bla. Ligestillingsministeren, initiativtagerne bag#EnBlandtOs, Murer-Mette og Kvinderådets direktør, Lise Johansen Kvindernes Internationale Kampdag 2021 (link) Kl. 17 Socialdemokratiet inviterer til kampdag på Facebook LIVE. Se med fra kl. 17.00, hvor borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, byder velkommen til debat, fællessang og taler af bl.a. Statsminister Mette Frederiksen. Kom ind i kampen mand! (link) kl. 19 I anledning af Kvindernes internationale kampdag den 8. marts inviterer Søstre mod Vold og Kontrol mændene indenfor til en snak. Fordi kvinders kamp for et frit liv aldrig alene må være den enkelte kvindes ansvar – det skal være et fælles ansvar. Mændene er naturligvis en del af løsningen i kampen for det frie liv. Kvindernes Internationale Kampdag (link) kl. 19 FH Fyn og AOF Center Odense inviterer til ONLINE oplæg og debat 8. marts kl. 19.00-20.30. Mød bl.a. forfatter Pia Fris Laneth og Kvinderådets næstforkvinde Line Gessø KVINFOs 8. marts fejring 2021 (link) kl. 20 Den 8. marts 2021 inviterer KVINFO hele Danmark til et live-event med hilsner fra hele verden, taler, koncerter og interviews med nogle af de mennesker, som har skabt forandringer for os alle i året, der gik.
Invitation til Kvinderådets nytårskur
Kvinderådets nytårskur 2021 sætter fokus på sexisme i lokalpolitik. 2021 er nemlig året, hvor der skal være kommunal- og regionsrådsvalg. Men lokalpolitik kan være hård kost, særligt for kvinder. Billedet ser da også skævt ud: Kun hver 7. borgmester er kvinde. Og kun hver 3. byrådsmedlem. Til nytårskuren undersøger vi, hvad sexisme betyder for kvinders deltagelse i lokaldemokratiet og hvad man kan gøre for at komme sexismen til livs. Nytårskuren starter med et oplæg fra kommunalforsker Ulrik Kjær om for den manglende ligestilling i kommunalpolitik. Dernæst giver vi mikrofonen til Camilla Søe (V), Sonja Marie Jensen (A) og Clara Halvorsen (B). De var med i efterårets underskriftindsamling #Enblandtos, hvor over 200 kvinder fortalte om krænkelser og sexisme i politik. Mange fra det kommunalpolitiske landskab. Endelig spørger vi de politiske partier, hvad de har tænkt sig at gøre ved problemet. Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund byder velkommen og politisk konsulent Emma Holten er moderator. //Eventen foregår via Zoom og streames til Kvinderådets Facebook-side. (1) Kvinderådet | Facebook
Kvinderådets generalforsamling

Generalforsamlingen afholdes DIGITALT tirsdag d. 22. september 2020 kl. 16:30 – ca. 18:30 Den kan streames via dette link: https://event.webstream.dk/kvinderaadet2020 Stemmeafgivning sker via link, som tilmeldte og stemmeberettigede modtager pr. mail. Program Kl. 16:30 Velkomst ved Nanna Højlund, forkvinde ca. Kl. 16:45 Generalforsamling Valg af dirigent Valg af stemmeudvalg Beretning om Kvinderådets arbejde (læs den skriftlige beretning her ) Godkendelse af regnskab for 2019 Fremlæggelse af budget 2020 til orientering Fastsættelse af kontingent Valg af for 1. næstforkvinde og 2. næstforkvinde Valg af øvrige styrelsesmedlemmer Valg af suppleanter Valg af revisorer og suppleant for disse Indkomne forslag Eventuelt
Livestream – Grundlovsdag: Ingen demokrati uden ligestilling
Kvinderådet afholder sammen med Institut for menneskerettigheder og Kvindemuseet grundlovsdag online. Følg med 5. Juni kl. 10.
UDSKYDELSE af Kvinderådets generalforsamling d. 29. marts
Pga. situationen omkring Corona, har Kvinderådets styrelse besluttet at udskyde generalforsamling d. 29. marts 2020. Vi holder i stedet generalforsamling sammen med repræsentantskabsmødet tirsdag d. 22. september eftermiddag/aften i HK Hovedstaden. Jf. vedtægterne §6: ”Kvinderådets repræsentantskab afholder 2 møder årligt, hvoraf det ene tillige er Kvinderådets generalforsamling. Generalforsamlingen afholdes så vidt muligt i marts måned, mens det andet møde afholdes i efteråret”. Da Styrelsen vurderer, at det i nuværende situation netop IKKE er muligt at afholde Generalforsamlingen i marts, vil begge møder blive afholdt sammen i september. Konsekvenserne af udskydelsen er: Regnskabet sendes til skriftlig godkendelse i repræsentantskabet hurtigst muligt. Den skriftlige beretning sendes til orientering Øvrige valghandlinger – personvalg, optagelse af nye medlemsorganisationer + vedtægtsændringer – UDSKYDES til generalforsamlingen til september. Mandatet for de styrelsesmedlemmer, der er på valg, FORLÆNGES umiddelbart til september.
Kom til medlemssalon #5 – om jomfruhindemyten
Kom med til medlemssalon om jomfruhindemyten! Danske Kvindelige Lægers Forening og Jordemoderforeningen inviterer til Kvinderådets Medlemssalon #5, hvor der vil blive stillet skarpt på jomfruhindemyten. Jordemoder Gabriela Rehfeld og overlæge Annemette W. Lykkebo fortæller om jomfruhindemyten set i et sundhedsfagligt og kulturelt perspektiv og kommer blandt andet ind på, hvordan idéen om en jomfruhinde er opstået, og hvordan det i virkeligheden forholder sig med den kvindelige anatomi. Gabriela Rehfeld og Annemette W. Lykkebo vil desuden fortælle om, hvordan de hver især støder på tanker, forestillinger og myter om jomfruhinden i deres arbejde. Sidst men ikke mindst vil forslaget om lovgivning mod ”genetablering” af jomfruhinden blive diskuteret. Efterfølgende er der plads til drøftelse og debat. Danske Kvindelige Lægers Forening og Jordemoderforeningen byder på lidt at spise, og tilmelding er derfor nødvendig. Tilmelding sker ved at sende en mail, senest fredag d. 4. oktober, til: kvr@kvinderaad.dk. Arrangementet er kun for medlemmer af Kvinderådets medlemsorganisationer og for støttemedlemmer. Arrangementet afholdes onsdag d. 9. oktober 2019 fra 16:30-18:30 i Kvæsthuset, Skt. Annæ Plads 30, København K. Læs mere om eventet og marker dig som deltagende via Facebook her.
Talk Town – nu også i Aarhus!
Talk Town er en debatfestival, som Kvinderådet arrangerer i samarbejde med Indgreb, og som sætter fokus på køn, ligestilling og feminisme. Talk Town har været afholdt i København hvert forår siden 2016, og nu rykker festivalen for første gang til Aarhus, hvor den afholdes som en endagsfestival. Talk Town Aarhus løber af stablen lørdag d. 28. september 2019 på Folkestedet i Carl Blochs Gade. På trods af at der er tale om en endagsfestival, rummer programmet mere end 40 spændende arrangementer, herunder talks, paneldebatter, workshops, oplæsninger, performances, udstillinger, koncerter, filmvisninger og meget mere. Så der er lagt op til en både festlig og lærerig dag i feminismens tegn. Gå på opdagelse i det fulde program på Talk Towns hjemmeside her eller via issuu her. Flere af Kvinderådets medlemsorganisationer byder ind med arrangementer på festivalen. Det er vi rigtig glade for, og det er Kvinderådets ønske at engagere endnu flere medlemsorganisationer i Talk Town i fremtiden. Blandt de af Kvinderådets medlemsorganisationer, som deltager i Talk Town Aarhus, er Dagbladet Information, HK, Enhedslisten, Dansk sygeplejeråd, Dansk Kvindesamfund og Kvindemuseet. Kvinderådet selv byder selvfølgelig også ind med et arrangement på festivalen. Vi har inviteret Mette Schak Dahlman, bedre kendt som ”Murer-Mette”, til en debat, der skal handle om fag og køn. Ved arrangementet vil Mette, sammen med andre spændende gæster – herunder Astrid Elkjær Sørensen (forsker, Ph.D., Aarhus Universitet), Lykke Laursen Jeppesen (Talent Development Specialist, TDC) og Dorthe Boe Danbjørg (næstformand i Dansk Sygeplejeråd) – prøve at finde ud af, hvad vi kan gøre for at sikre, at alle fag bliver for alle køn. Kvinderådets arrangement afholdes fra kl. 14:30-16:00 med Nanna Højlund (forkvinde for Kvinderådet og næstformand i FH) som moderator. Du kan læse mere om Kvinderådets event og markere, at du deltager, her. Vi glæder os til at se dig! Praktisk: Dato: 28. september, 2019. Sted: Folkestedet, Carl Blochs Gade 28, 8000 Aarhus C. Tid: 10:00-00:00. Entré: Gratis. Følg og læs mere om Talk Town her: Hjemmeside: https://talktown.dk/aarhus Facebook: https://www.facebook.com/talktownfestival Instagram: https://instagram.com/talktown
Rise and shine med Joanna Maycock
Kom med til “Rise and shine” med Kvinderådet, Nyt Europa og Djøf, torsdag d. 26 september fra kl. 8:00-9:30, hvor vi slår dørene op til morgenmad og feministisk debat i et EU-perspektiv med en af de mest magtfulde kvinder i Bruxelles, generaldirektøren i European Womens lobby, Joanna Maycock. Ligestillingsdagsordenen rykker rundt om i EU. Både Tyskland, England og Frankrig har lavet lovgivning ift. at skabe åbenhed om løn. Spanien, Frankrig og England har lavet store programmer for at forebygge vold mod kvinder. Og i flere lande har man med succes opnået lige repræsentation af mænd og kvinder i politik. Hvad kan vi i Danmark lære af andre EU-lande? Og hvad kan vi egentlig forvente, at der vil ske i den kommende periode – med en ny Kommission og nyt Parlament? Den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, er lige kommet med sit bud på en kommission med lige kønsbalance, og hun har udnævnt den første kommissær for ligestilling – der er en arg feminist. Som generalsekretær for den europæiske kvindelobby følger Joanna Maycock denne udvikling tæt og har fået sat markante aftryk. Kvinden, som Politico beskrev som “a powerhouse in the Brussels NGO and political scene”, og som var en af Apoliticals Top 100 most influential People in Gender Policy vil gøre os klogere på ligestillingsdagsordenen i EU. Arrangementet finder sted i Djøfs kantine, hvor der er masser af plads, og vi sørger for kaffe og croissanter. Tilmeld dig gennem NemTilmed her. Vi glæder os til at se dig! Dato: 26. september, 2019. Tid: kl. 8:00-9:30. Sted: Djøf, Store Kantine, Gothersgade 133, 1123 København. Læs mere og marker at du deltager via facebook her.
Repræsentantskabsmøde 2019

Årets repræsentantskabsmøde i Kvinderådet afholdes onsdag d. 25. september kl. 17:00 -20:00 hos Globalt Fokus, Rysensteensgade 3. Temaet for repræsentantskabsmødet er: EU som motor for ligestilling. I juni i år vedtog EU-landene f.eks. et nyt orlovsdirektiv, der øremærker to måneders orlov til mænd. Og at dømme efter meldinger fra den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, ser det ud som om dampen vil blive holdt oppe på ligestillings-dagsordenen i EU i den kommende periode. Men hvad kan vi egentlig forvente, der vil ske i EU ift. ligestilling? Kvinderådet har inviteret generalsekretær for den europæiske kvindelobby, Joanna Maycock, til at komme med sin vurdering – og ønskeliste. Joanna Maycock anses for at være en af de mest indflydelsesrige kvinder i lobby-miljøet i Bruxelles. Udover besøg af Joanna Maycock vil der på repræsentantskabsmødet være en drøftelse af vedtægtsændringer. Repræsentantskabsmødet er for Kvinderådets medlemsorganisationer, enkeltmedlemmer og støttemedlemmer. Hver medlemsorganisation kan deltage med tre repræsentanter ud over eventuel repræsentant i Styrelsen. Tilmelding er nødvendig og skal ske senest d. 23. september kl. 12:00 via mail til: kvr@kvinderaad.dk, eller på telefon: 33128087. Husk at oplyse navn, organisation og betalingsmåde. Pris for spisning og kaffe er 125,00 kr., som kan indbetales på vores konto: 2191 – 8010 006 598, eller via Mobilepay på: 15714.
‘Stem på en kvinde’, mand!
Fredag d. 31. maj kl. 15:00 går Kvinderådet på gaden i Fredericia sammen med Eva Kjer Hansen (Venstre), Lotte Rod (Radikale Venstre) og Karina Lorentzen Dehnhardt (Socialistisk Folkeparti). Der skal flere kvinder i politik, lyder budskabet. Og en måde at få det til at ske på, er ved at sætte sit kryds ved en kvinde til det kommende folketingsvalg. Ved sidste valg faldt andelen af kvinder for første gang i mange år. 37 pct af de valgte er kvinder og kun hver tredje opstillede kandidat er kvinde. Det er ikke godt nok, mener Kvinderådet, som har sat gang i kampagnen ”Stem på en kvinde”. »Vi har sat gang i kampagnen, fordi vi mener, at en mere lige repræsentation af mænd og kvinder er godt for demokratiet. Det afspejler befolkningen bedre”, forklarer forkvinde for Kvinderådet, Nanna Højlund. Kvinderådet håber samtidig på, at kampagnen kan få flere kvinder til at overveje at gå ind i politik. ”Vi håber, at vi kan få rykket folks billede af, hvordan en politiker ser ud, så også unge piger og kvinder kan se, at politik er en vej at gå for dem”. Det budskab bakker Eva Kjer Hansen op om. ”De unge piger har brug for kvindelige forbilleder – også blandt politikere. De må gerne opleve, at der ikke er noget, kvinder ikke kan, og jo flere kvinder vi stemmer ind, jo flere kvinder vil vi også opleve på de højeste poster i politik.” Nanna Højlund håber derfor, at mange kommer forbi og hilser på Eva, Lotte og Karina på fredag. Og at mange, både kvinder og mænd stemmer på en kvinde, de er enige med, ved det kommende folketingsvalg. Kvinderådet er ikke partipolitiske, men arbejder tværpolitisk og har over 42 medlemsorganisationer. Læs mere om ‘Stem på en kvinde’- kampagnen på www.kvinderaadet.dk. Info: Fredag den 31. maj. Kl 15.00-16.00. Axeltorv, Fredericia. Der vil være mulig for interview med alle kandidaterne. For yderligere information, kontakt Lise Johansen, Direktør Kvinderådet, tlf: 25 80 60 55