background decorational logo flower

Kandidater til styrelsen

Der er følgende kandidater til styrelsen:

  • Anja Katrine Søndergaard (SF)
  • Caroline Maria Tromer Dragsdahl (IDA)
  • Clara Halvorsen (Radikale Venstre)
  • Dorthe Boe Danbjørg (Dansk Sygeplejeråd)
  • Helene Caprani (GL)
  • Juliane Marie Neiiendam (Virksomme kvinder)
  • Karen-Lisbeth Jacobsen (Soroptimist International)
  • Lis Munk (Jordemoderforeningen)
  • Lisbeth Tolstrup (Kvindelige Kunstneres Samfund)
  • Mette Marie Yde (Danner)
  • Pia Heidi Nielsen (FOA)
  • Roya Moore (FN-forbundet)

Læs mere om kandidaterne her:

Anja Katrine Søndergaard

Opstillet af SF

Jeg stiller op til Kvinderådets styrelse med et ønske om at bidrage til arbejdet for ligestilling på det danske arbejdsmarked såvel som til kampen for kvinders ret til at bestemme over egen krop på globalt plan. 

De sidste par år har vist, at vi ikke længere bare snakker, men også er begyndt at handle på ligestillingsområdet i Danmark. Samtykkelov, nye barselsregler, ny trepartsaftale om seksuel chikane er nogle af de rigtigt gode takter. Men vi er stadig et maraton fra mål: Blandt andet når det kommer til kvinder i ledelse ligesom der også venter en kamp for ligeløn og for anerkendelse af de kvindedominerede fag forude. 

På globalt plan har coronapandemien øget volden i hjemmene mens modstanden mod abort og kvinders øvrige seksuelle og reproduktive rettigheder desværre også er taget til.  

Der er masser at tage fat på. I Kvinderådets styrelse kan jeg bidrage med min forståelse for at påvirke og udfordre den politiske debat såvel som den gældende lovgivning for at fremme ligestilling og sikre kvinders rettigheder, både internationalt og nationalt.  

Som dansk ungdomsdelegat til FN og som politisk rådgiver indenfor ligestilling og LGBT+ for SF på Christiansborg har jeg opnået en stor forståelse for politiske processer – og ikke mindst for arbejdet med at omsætte holdning til handling.  

CV

Jeg er 29 år, arbejder som politisk konsulent og direktionssekretær i en NGO og er indstillet af SF.

 

 

Caroline Maria Tromer Dragsdahl

Opstillet af IDA

Min tilgang, og holdning til ligestilling er ”Yes, and…”. Vi skal have flere initiativer på banen og prøve ting af – frem for at diskutere til endeløshed hvorvidt et tiltag er det helt rigtige. Jeg opstiller, da jeg gerne bidrage til at iværksætte og videreudvikle Kvinderådets initiativer. 

Tre emner jeg er særligt engageret i: 

  • Kvinder i ledelse & på arbejdsmarkedet. Synlige og usynlige barrierer skal væk. Ligeløn. Slut med Old Boy’s Club. 
  • Bæredygtigt liv & familieliv. Alt for mange kvinder lever under forhold der er uacceptable, spændende fra vold i hjemmet, chikane over til ulige opgavefordeling. 
  • Femtech & bias i tech. Teknologi giver en enestående chance for at fremme ligestilling samt risiko for at kvinders sundhed og behov igen undermineres. 

Mit engagement i IDA, hvor jeg er siddende Hovedbestyrelsesmedlem, gør at jeg kommer med et bagland af over 140.000 medlemmer. I foreningen har jeg været blandt initiativtagerne til at diversitet og mangfoldighed er blevet et indsatsområde, hvilket har sikret ressourcer til området i IDAs administration. Som uddannet ingeniør, med et samfundsvidenskabeligt twist, er bæredygtige løsninger min passion. 

Mine personlige kompetencer tæller et engagement i foreningsliv der startede i ungdomspolitik som teenager og siden har talt blandt andet formandsposten i PF – studenterforeningen på DTU. Indimellem har jeg lavet lidt ligestillingsaktivisme. Jeg har blandt andet været med til at sætte fut i Meetoo bølgen på universiteterne, oprettet et fagligt barsels-netværk og holdt feministisk strikkeklub. 

Privat

30 år, designer brugervenlige produkter hos Novo Nordisk, international opvækst, taler flydende polsk, mor til et barn i trodsalderen, bor med venner på nedlagt landbrug i Køge.

Foto: Brændende pige-kalender. Bragt i DTU avisen som kommentar til den (til tider) sexistiske kultur på universitetet. 

 

 

Clara Halvorsen

Opstillet af Radikale Venstre

“Der er ingen grund til at tro, at kvinder giver tidligere op end mænd.”

Med disse ord blev Elna Munch fra Radikale Venstre i 1918 den første kvinde, der tog ordet fra Folketingets talerstol. I dag 104 år efter er de ord stadig relevante. For selvom kalenderen siger 2022 har vi stadig ikke ligeløn mellem kønnene. Kvinder udfører meget af det ulønnede omsorgsarbejde i hjemmet og tager det meste barsel. Kønnet vold, chikane og diskrimination mod kvinder er stadig en realitet. Kort sagt er det er en myte når det bliver påstået, at vi er i mål med reel ligestilling i Danmark.

Derfor er der fortsat brug for, at vi står skulder ved skulder og kæmper. For ligestilling kommer ikke af sig selv og her spiller Kvinderådet en central rolle i at gøre opmærksom på udfordringerne og komme med bud på løsninger. Nu håber jeg på jeres opbakning til at stå i front for den kamp sammen med formandskab og styrelse.

I de seneste år har den nye barselslovgivning, #EnBlandtOs og samtykkeloven været store sejre for dansk ligestilling, der samtidig har lært os en vigtig lektie: Hvis vi står sammen, råber op og kræver løsninger, bliver der også handlet på problemerne fra politisk side. Den tilgang tror jeg, at vi som Kvinderåd skal blive langt bedre til at bruge. Vi repræsenterer størstedelen af de danske kvindeorganisationer og de politiske partier. Vi er en bevægelse, der repræsenterer bredt og det skal vi i langt højere grad blive bedre til at udnytte, ved at inddrage Kvinderådets bagland mere aktivt i arbejdet. For der er så meget at kæmpe for: En handlingsplan mod kvindedrab, flere kvinder i beslutningsprocesser, ligeløn og alle de andre ting, der i 2022 er en barriere for reel ligestilling.     

Samtidig skal vi række ud og engagere de kommende generationer i ligestillingskampen og i Kvinderådet. For det er også dem, der skal bære kampen videre. Som ung engageret kvinde har jeg ofte skulle forsvare retten til mene hvad jeg vil og gå klædt som jeg vil – og derfor engagerede jeg mig også i #EnBlandtOs og Kvinderådet. Det skal vi have mange flere til, så vi sikrer at Kvinderådet fortsat spille en central og vigtig rolle. For der er mere end nogensinde før brug for et stærkt Kvinderåd!

CV

Jeg er Bachelor i Statskundskab og Master i Global Development. Frem til starten af 2021 var jeg Engagementschef på Verdens Bedste Nyheder, men arbejder nu som konsulent i Dansk Industris afdeling for Global Udvikling og Bæredygtighed hvor jeg blandt andet har ansvar for alle vores ligestillingsprojekter. Jeg har siddet i Kvinderådets bestyrelse de sidste to år og har derudover siddet i Bestyrelsen i DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor jeg i 2017 var Ungdomsdelegat til FN ligesom jeg frem til marts 2021 var næstformand for 2030-panelet. I 2020 var jeg næstformand for Radikale Venstre og sidder nu i partiets FU og HB, ligesom jeg er kandidat til folketingsvalget i KBH.

 

 

Dorthe Boe Danbjørg

Opstillet af Dansk Sygeplejeråd

Jeg bliver indigneret over, at kvinder stadig skal opleve, at det er deres køn, der er med til at afgøre deres løn, og ikke deres kompetencer, ansvar og de opgaver de løfter.

De kvindedominerede fag er med til at sikre, at velfærdssamfundet fungerer hver eneste dag, de står forrest, når mennesker skal hjælpes, men næsten bagerst, når det kommer til lønnen. Det skal vi samle os om i kvindebevægelsen, så ingen kvinder oplever at det er deres køn, der sætter barren for deres løn.  

Kvinderådet og Dansk Sygeplejeråd blev stiftet i 1899. Kvinderådet blev stiftet for at være talerør for danske kvinder, og Dansk Sygeplejeråd blev stiftet for at forbedre sygeplejersker anseelse, mulighed for uddannelse og arbejdsvilkår. Initiativtageren til Dansk Sygeplejeråd var involveret i kvindesagen, og for mig er der en tæt parallel mellem vores arbejde.  

Derfor er Dansk Sygeplejeråd også engageret i arbejdet i Kvinderådet, og jeg vil gerne være med til at styrke arbejdet i Kvinderådet. Lige nu er der grøde i kampen for ligestilling, og vi skal intensivere vores arbejde for ligestilling og forberede kvinders rettigheder og vilkår.  

Kvindebevægelsen har opnået meget, så sent som i tirsdags, kunne vi glæde os over det, da vi fejrede 8.marts. Men der er fortsat meget at kæmpe for, og en af mine mærkesager er uligeløn og værdisætning af de typisk kvindedominerede fag.  

Det er med ydmyghed, at jeg melder mit kandidatur, da stærke kvinder forud for os, har taget mange kampe. Jeg mener, at vi skal være dem taknemmelige hver eneste dag, for at vi har fået mulighed for at tage uddannelse, have vores egen selvangivelse, stemme og meget mere. Jeg tænker, at vi kan vise dem respekt ved fortsat at kæmpe, og ikke slutte før vi er i mål med ligestilling.  

Derfor stiller jeg op til Kvinderådet.

 

Helene Caprani

Opstillet af GL

Jeg er 44 år og gymnasielærer i historie, spansk og samfundsfag. Jeg har været medlem af GLs hovedbestyrelse i syv år, hvor jeg blandt andet sidder i Uddannelsesudvalget. I GL har jeg været initiativtager til, at vi sidste år fik en ligestillingspolitik, der både har fokus på ligestilling i undervisningen og på gymnasiet som arbejdsplads: https://bit.ly/3i0bkui / https://bit.ly/3i4eQnu 

Jeg har desuden bestyrelseserfaring fra diverse foreninger, herunder Spansklærerforeningen og Broen til Fremtiden. 

Jeg har stor interesse for ligestilling og blander mig gerne i den offentlige debat (se indlæg nedenfor). Jeg betragter det som en af de vigtigste dannelsesopgaver i gymnasiet at arbejde med køn og ligestilling, så vores unge mennesker blandt andet bliver klædt på til at være bevidste om kønsbias hos kilder, i medierne og i undervisningen – og at arbejde med egne kønsbias.  

På arbejdsmarkedet ser vi stadig store skævheder mellem kønnene. Løngabet er konstant, og mange kvinder er ufrivilligt på deltid eller i løse ansættelser. I gymnasiesektoren har vi i de seneste år oplevet store nedskæringer og stigende arbejdspres, hvilket har medført, at en stor andel af kvinder går ned i tid for at klare arbejdspresset – men i nogle tilfælde arbejder på fuld tid alligevel. Det går ud over lønningsposen, og i sidste end pensionen.  

I Kvinderådet vil jeg blandt andet arbejde for at styrke arbejdet med fokus på køn og kønsbias i undervisningssektoren og de store skævheder på arbejdsmarkedet.

Links

 

 

Juliane Marie Neiiendam

Opstillet af VIRKSOMME Kvinder

Støt op om stærke selvstændige kvinder og vær med til at sikre at de får ordentlige forhold i Danmark. Mit fokus er på arbejdsmarkedet og sikring af kvinders muligheder og rettigheder, når de starter egen virksomhed op.  

Jeg har været suppleant til Kvinderådets styrelse 2014-2017 og siddet i bestyrelsen siden 2018. Jeg har en baggrund som leder fra erhvervslivet og selvstændig erhvervsdrivende. 

Jeg sidder i bestyrelsen for Dansk Flygtningehjælp og er formand for Foreningen for Ingeniører i Ledende Stillinger i Danmark (FILS) samt i Landsstyregruppen i VIRKSOMME kvinder. 

Behov og fokus: 

Det danske arbejdsmarked er under forandring. Vi ser en vækst i antallet af selvstændige og iværksættere, men kvinderne ligger stadig langt bag mændene. 

Danmark har et uløst potentiale i at få flere kvindelige selvstændige og iværksættere. Kvinder udgør en markedsmulighed på 18 trillioner dollars ifølge Microsoft. Ifølge Boston Consulting Group: ”By 2028 women will control nearly 72% of consumer spending worldwide.”  

Når man spørger den danske befolkning, om de har overvejet at starte egen virksomhed, svarer lidt over en fjerdedel ja. Tallet stammer fra en interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik (2018). Undersøgelsen viser dog, at svaret i væsentlig grad afhænger af, om du er mand eller kvinde. Blandt de danske kvinder er det cirka en femtedel, der har overvejet at starte egen virksomhed. Blandt mændene ligger tallet vel over en tredjedel. Danske kvinder holder sig i den grad fra tilværelsen som selvstændigt erhvervsdrivende. 

Kvinderådet bør tage en aktiv rolle i at sikre at Danmark har et socialt grundlag, der giver et fundament hvorpå kvinder lettere kan tage springet til at starte egen virksomhed. 

Eksempler er: Barselsfonde for selvstændige, investeringspuljer til kvindelige iværksættere, gode muligheder for lån og netværk der sikrer sparring om udfordringerne, samt bedre beskyttelse både økonomisk og socialt ved vold og overfald. 

Spidskompetencer

Jeg er god til at bygge netværk på tværs, indgå i nationale og internationale netværk og samarbejdsfora, og få ting til at ske. Jeg er vant til at holde oplæg og til at kommunikere med både presse og politikere. Jeg holder foredrag om: 

  • Womenomics – fremtidens købekraft findes hos kvinderne  
  • Kvinder og opfindelser – inspiration og motivering til flere kvinder i forskning og som iværksættere, samt vidensdeling om deres indflydelse på verden omkring os 
  • Stressforebyggelse og det gode arbejdsliv, – sikre at arbejdsmiljø også omhandler kvinder  
  • Mangfoldighed og inklusion. Der skal være plads til etnisk og religiøs diversitet, vi skal have et fokus på inklusion af nydanske kvinder på arbejdsmarkedet 

 

 

Karen-Lisbet Jacobsen

Opstillet af Soroptimist International Danmark

Ligestilling er alt for vigtigt til ikke at engagere sig i kampen for at opnå netop ligestilling. 

Derfor er Kvinderådets arbejde utrolig nødvendigt, og det er meningsfuldt at medvirke i det. 

Vi har ikke ligestilling, hverken nationalt eller globalt. Der mangler meget, og på nogle områder går det den forkerte vej for kvinders rettigheder. På nogle områder halter Danmark endog bagud i forhold til lande vi gerne vil sammenlignes med. Derfor vil jeg gerne fortsætte med at arbejde i styrelsen, og genopstilles af Soroptimist International. 

Jeg er født i 1953, og har snart været pensionist i 3 år. I mit arbejdsliv har jeg beskæftiget mig med uddannelse og arbejdsmarked, samt ledelse, ledelsesudvikling og formidling. Disse felter har fortsat min store interesse, hvorfor jeg stadig følger med på især de områder. 

I et ligestillings- og kvindeperspektiv er det efter min opfattelse nøgleområderne for at kunne skabe forandringer og forbedringer for kvinder. Både nationalt og internationalt. Derfor har det været et fokus i hele mit arbejdsliv. 

Siden teenageårene har jeg været frivillig i mange forskellige sammenhænge. Igennem mange år var jeg spejderleder og jeg har altid været kvindepolitisk engageret og interesseret. Både med et socialt sigte, f.eks. gennem etablering af Mødrehjælpen af 1983, med engagement i oprettelse og drift af kvinderådgivninger, og med kulturelt sigte. 

I dag er mit frivillige virke primært i Soroptimist international, Kvinderådet og i djøf´s pensionistforening. 

 

 

Lis Munk

Opstillet af Jordemoderforeningen

Som formand for Jordemoderforeningen arbejder jeg for – primært – kvinder, der igen arbejder med kvinder og for, at den enkelte kvinde har de bedste forudsætninger – fysisk, psykisk og socialt – i forhold til hendes seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder.

Jeg har mere end 30 års erfaring som jordemoder og har med forskellige udgangspunkter altid arbejdet for kvinders ret til en sikker og tryg svangreomsorg.

Vi ser stigende ulighed i vores samfund målt på sundhed, levealder, uddannelse og plads på arbejdsmarkedet. Og den ulighed har stor betydning for kvinder, når de bliver gravide, skal føde og være forældre. Arbejdet for at støtte op om kvinder med særlig sårbarhed og størst behov har altid optaget mig.

Kvinders stilling i samfundet er helt essentiel i mit arbejde og i mine mærkesager. En af vores største udfordringer i ligestillingsspørgsmålet er, at vi som samfund tror, at vi har ligestilling. At feminisme nærmest synes at være et skældsord. I de sidste godt tyve år har vi haft ligestillingsministre, men ingen af de hurtigt udskiftede ministre har fået greb om de reelle udfordringer.

Derfor må Kvinderådet til stadighed være med til at sikre, at de rette dagsordener bliver italesat og bragt til bordet. Og dagsordner er der nok af. Fra ligeløn, kvinder i bestyrelser, forudsætninger for iværksætteri. Til kvinders karrieremuligheder på alle fronter fra forskning, faglærte til kunst og kultur. Dagsordenen i forhold til vold og ultimativt partnerdrab synes igen at have fået retmæssig bevågenhed. Som jordemødre har vi en kontaktflade, der gør, at vi skal gå foran i samtalen og dialogen med kvinderne, så udsatte kvinder kan se muligheder for et liv uden trusler og vold.

Jeg kan bidrage i styrelsesarbejdet med at sætte kvinders vilkår på dagsordenen, både i Danmark og internationalt. I interessevaretagelsen for jordemødre og fødende har jeg fået en god forståelse for det politiske spil og har kontakter, som også kan bruges i Kvinderådets interessevaretagelse. Jeg har stået i spidsen for internationale organisationsudviklingsprojekter, der gav et boost både til organisation og på individniveau. Et boost, som giver kvinder mod til at se, at de har muligheder og potentiale.

Ligestilling er ikke kun en national dagsorden. Jeg kan bidrage til at styrke Kvinderådets internationale relationer og samarbejde til gavn for kvinder over hele verden.

Jeg har tre søstre og to døtre. Jeg har et stort ønske om – sammen med Kvinderådet – at være med til at bedre kvinders stilling og vilkår i dag. 0g i mine børns og kommende generationer.

 

 

Lisbeth Tolstrup

Opstillet af Kvindelige Kunstneres Samfund

Gennem de senere år er der kommet en øget opmærksomhed på kvindelige kunstneres synlighed, arbejdsvilkår og udstillings-muligheder. Men der er lang vej endnu. Jeg ser en stor og væsentlig opgave i at kunne bidrage til netop synlighed på flere niveauer.

Det gælder fx opbakning til de kunstnerdrevne udstillingsprojekter rundt om i hele landet, fokus på de billedkunstneriske uddannelser og ikke mindst en forstærket indsats for at styrke de kvindefaglige netværk inden for kunst og kultur.

Af uddannelse er jeg tekstilformgiver med afgang fra Kunsthåndværkerskolen i Kolding, jeg har en mastergrad i pædagogik og er cand.mag. i kunsthistorie fra KU. Tilbage i 1990’erne var jeg som kunstfaglig skribent med til at sætte fokus på kvindelige kunstnere i hhv. Weilbachs Kunstnerleksikon og Kvindebiografisk Leksikon. I de forløbne år har jeg bl.a. deltaget ved det årligt tilbagevendende kulturevent Kvindestemmer i Kvindernes Bygning (fra 2007), i lighed med at jeg som kulturjournalist, forfatter og udstillingskurator har haft særligt fokus på kvindelige kunstnere. 

Aktuelt er jeg engageret i bestyrelsen for Kvindelige Kunstneres Samfund, mens jeg i den forgangne periode har jeg været næstformand i Guldborgsund Billedkunstråd. Jeg er formand for censorformandskabet ved Leisure Managementuddannelsen i Roskilde og næstformand i censorformandskabet ved Tekstilformidleruddannelsen i hhv. København og Herning. 

Til daglig arbejde jeg som forlægger og redaktør ved Forlaget på Tredje, med hjemsted på Lolland. Blandt de seneste udgivelser kan nævnes Tekstilkunst i Danmark 2008-2018, der udkom i slutningen af 2019 og som omfattede 131 kunstnere, primært kvinder. 

Jeg stiller op til Kvinderådets Styrelse fordi jeg gerne vil bidrage til en bredspektret tilgang til kulturelt funderet synliggørelse af kvindelige kunstnere. Og fordi jeg med min administrative og foreningsfaglige erfaring gerne vil bidrage til udformning, beskrivelse og synliggørelse af projekter, der kan understøtte positive muligheder for såvel kvindelige kunstnere som kulturelt forankrede fællesskaber. Endelig er jeg personligt optaget af erfaringsformidling, både mellem generationer, men også mellem grupper af kvinder med vidt forskelligt tilhør i det danske samfund.  

Ref: Kraks Blå Bog, Weilbachs Kunstnerleksikon og Kvinfo’s Ekspertdatabase.  

 

 

Mette Marie Yde

Opstillet af Danner

Jeg har de seneste fire år været medlem af Kvinderådets styrelse og er desuden Danners repræsentant i det Nationale Voldsobservatorium. Det har været en periode, hvor Kvinderådet har gennemgået en spændende udvikling og fornyelse på mange fronter. Med et klart og skarpt strategisk fokus, er Kvinderådet en vigtig og stærk aktør i forhold til kvinders rettigheder, ligestilling og ligeværd. Det er jeg stolt af at være en del af.

Jeg genopstiller til Kvinderådets styrelse, fordi jeg også fremadrettet gerne vil være med til at sikre, at Kvinderådet er en stærk og samlende aktør på ligestillingsområdet. En relevant og markant stemme i både den politiske og den offentlige debat.  

Vold mod kvinder, seksuel chikane på arbejdspladsen – såvel om i det offentlige rum, løn-gab og det kønsopdelte arbejdsmarked samt internationalt samarbejde med andre kvinderettighedsaktører er alle dagsordener som kræver, at vi arbejder sammen og her er Kvinderådet den vigtigste samlende aktør i Danmark. Det er vigtigt og betydningsfuldt for Danners virke – ikke mindst for de voldsramte kvinder og deres børn – at være en aktiv del af Kvinderådets arbejde.  

CV

Jeg har siden april 2015 været leder af Danners videnscenter. Jeg har en baggrund som Kulturgeograf og har tidligere arbejdet med international udvikling og nødhjælp i Dansk Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke. De seneste 11 år i ledende stillinger. Jeg kan således bidrage til styrelsesarbejdet med en række erfaringer og kompetencer. I særlig grad indenfor mænds vold mod kvinder, rettighedsbaseret arbejde, internationalt samarbejde, politisk fortalervirksomhed, udvikling og udmøntning af strategi, organisationsudvikling samt økonomistyring.

 

 

Pia Heidi Nielsen

Opstillet af FOA

Jeg er formand for FOA Kost og Servicesektor. Min egen baggrund er husassistent. Jeg er FOAs politiske ansvarlige for Ligestilling og Mangfoldighed. Jeg sidder i Fagbevægelsens Hovedorganisation i Udvalget for Familieliv og Ligestilling. 

Jeg kandiderer til en styrelsespost i Kvinderådet.

Jeg repræsenterer en organisation, hvor 80% er kvinder og hvor vores historie med Marie Christensen og dannelsen af Tjenestepigernes Forening har stadig en stor betydning for os, den dag i dag. Tjenestepigerne var grundstenen til husassistenten, Husligt Arbejderforbund og nu FOA. 

Marie Christensen var den stærke kvinde, der i starten af forrige århundrede samlede og organiserede tjenestepigerne og sidenhen husmoderafløserne for at sikre dem ordentlige løn- og arbejdsforhold.  

Mange resultater er skabt, siden Marie organiserede tjenestepigerne, men vi er langt fra i mål. Vi lever i en tid, hvor vores velfærdssamfund er udfordret på rigtig mange måder. Fællesskabet om at skabe et godt samfund, hvor solidaritet med de svageste og en fast tro på, at de brede skuldre skal bære, er alle sammen værdier, som har været nagelfaste. 

Mine mærkesager er det kønsopdelte arbejdsmarked, ret til uddannelse, ligestilling, ligeløn, kvinders rettigheder og ligeværd. De er områder, vi fortsat skal kæmpe for.  

Jeg vil være arbejderkvindens stemme for uddannelse, ligestilling, ligeløn og ligeværd. Vi har fortsat meget at kæmpe for. 

Jeg håber, I vil tage godt imod mit kandidatur og sætte jeres stemme på mig.  

Sammen gør vi forskellen.  

 

 

Roya Moore

Opstillet af FN-forbundet

“I kampen for menneskerettigheder er jeg kompromisløs” 

 – Ellers indgår jeg gerne kompromiser. Men lige netop ligestilling mellem kvinder og mænd er en helt grundlæggende værdi i det danske samfund. Det kan ikke gradbøjes efter kultur og religion eller traditioner. Det skal vi holde fast i. 

Jeg stiller op til Kvinderådets bestyrelse fordi jeg tror på, at vi stadig har en kamp der skal kæmpes og nogle ting vi skal have gennemført. Eksempelvis retten til fri kærlighed og retten til at bestemme over eget liv – noget som stadig ikke er en selvfølge for alle i Danmark. 

Set fra min plads er der stadig mange forhindringer, før etniske minoritetspiger og kvinder kan leve et frit og ligeværdigt liv i Danmark. 

Min baggrund er både som dansk-iraner, akademiker, politiker, menneskerettighedsforkæmper, medlem af FN forbundets hovedbestyrelse og medlem af “kommissionen for den glemte kvindekamp “. 

Jeg er også formand for og stifter af foreningen Nour, som består af ressourcestærke etniske kvinder som kæmper for kvinderettigheder og mod negativ social kontrol. Det handler om at ingen skal leve med negativ social kontrol og at det virker at bryde tabuer. 

Og så bruger jeg pennen som mit våben når jeg skriver kritiske debatindlæg – primært mod kvindeundertrykkelse i muslimske miljøer. Mit budskab er, at en piges krop og sind er hendes egen – og ikke familiens ejendom. 

Jeg er kommet til Danmark som flygtning fra Iran. Jeg kender til religiøs undertrykkelse og mangel på frihed. Det ønsker jeg aldrig at opleve igen, og jeg ønsker aldrig at se noget sådant i Danmark. 

Mit budskab er klart: jeg står 100 procent på den undertrykte kvindes side.